Hjælp mig at hjælpe mit barn

[Lonnie]

Jeg er mor til det mest vidunderlige barn i hele verden - hun er 14, snart 15 år gammel. Hendes ocd går mest ud på tjekking. Og i løbet af sommerferien har hun fået det så skidt, at hun kun har været i skole 2 dage siden opstart efter ferien. Hun har været til samtale hos en psykiater to gange og hun bryder sig ikke om det. Men min erfaring er, at når noget får meget fokus, så kommer det til at føles som om, det går ned af bakke i stedet for op, men at holder man fast, så indtræffer effekten på et tidspunkt. Men det smerter mig usigeligt meget at se hende lide så meget. Hun græder meget, sover meget, er helt slidt efter to timers samvær med andre mennesker, kan ikke finde ud af at være på skolen. Hun har det bedst, når hun er sammen med sin meget søde og meget forstående kæreste.
Er der nogle i dette forum, der har gode råd til, hvordan jeg støtter min datter bedst - nogle af jer der har små metoder til at hjælpe jeres barn eller jer selv. Jeg vil så frygtelig gerne ha hende i gang med skolen igen, fordi den faste rutine i hverdagen ser ud til at have hjulpet hende andre gange. Så har hun indimellem måttet ha en "arbejde hjemme dag" til lige at få hvilet ud og slappet af, hvilket er helt okay. Men det har aldrig været så slemt, som det er nu.
Alle gode råd - og heksetricks -modtages med kyshånd

[sbt]

Jeg kender ikke noget gode råd - adspredelse hvis det er muligt kunne jeg dog forestille mig var godt.
Jeg har selv en pige der lige er fyldt 15, som blev meget syg sidste vinter. Det accelerede meget meget hurtigt, også selvom vi var hurtige til at finde en diagnose og komme i behandling. Hun var hjemme fra skole i næsten tre måneder - hvor hun var helt isoleret.
For min datter var det meget vigtigt at hun syntes godt om psykologen - det kan man jo næsten sige sig selv, men alligevel vigtigt at være opmærksom på.
Hun/vi har haft et hårdt år, men nu syntes jeg det går fremad omend der er lang vej endnu.
Vh Susanne

[Lonnie]

MIn datters OCd er der også først blevet sat navn på i dette forår. Hun har været i stand til at skjule, hvor slemt det har været, men jeg har haft mistanken længe. Jeg tror, at det faktum, at det nu er fremme i lyset, gør, at nu lader hun mig se, hvor slemt det er.
I har været et gennem et hårdt år, kan jeg læse. Men det at hun igen kan overskue at komme i skole, er da et gennembrud - eller hvad?

[Ida '96]

Hej,

Ja, det er fantastisk, at hun stadig kan bevæge sig ud i verden, som f.eks. at komme i skole!
Jeg er en pige med OCD, og jeg har i en periode været hjemme, da jeg ikke ''kunne'' befinde mig udendørs længe ad gangen.
Det er fantastisk for jer, at hun er nået så langt, og held og lykke med det.
Kh

Ida

[sbt]

I har ret i at det var en stor ting, da hun kom i skole igen. Hun skiftede til en ny skole, da det var skolen der var udløsende faktor for hendes ocd. Den nye skole er hun meget glad for og hun formåede at starte der "uden" ocd. Dog kommer hun stadig ikke uden for hjemmet uden at jeg kører hende. Hele lokalområdet, samt alt hvad der har været i berøring med den gamle skole er "gift" for hende. Det giver selvsagt rigtig mange problemer og begrænsninger i dagligdagen stadigvæk.