OCD og piskesmæld

[malleh]

Hej.

jeg er 37 år og har haft OCD siden jeg var 16. Jeg har kunnet leve med det i mange år uden de store problemer, men i januar i år gik jeg ned med stress....
Derudover har jeg piskesmæld sådan ret for alvor...og efter mit lille nedbrud med stress i januar, er det som om OCDen er brudt ud i lys lue igen.....nu skal jeg atter vaske mig tusind gange, gøre tingene i en bestemt rækkefølge, må ikke røre visse ting, og kan blive utrolig angst hvis nogen siger eller gør "noget forkert"....og jeg er så utrolig træt...
Føler jeg er ved at opgive det hele, for det hele kører rundt i hovedet af mig og jeg fæler det bliver værre og værre...
Jeg magter ingenting...passer mit job, men kan ikke magte andet...vasketøjet hober sig op, har ikke overskud til venner eller noget og ingen hobbies, for har ikke overskuddet..
Synes det er så uoverskueligt...ved ikke hvordan jegkommer videre...synes alle omkring mig blomstrer og er lykkelige, og så er der mig deer bare gemmer mig så snart jeg er hjemme fordi jeg ikke har overskud til noget.
Min familie synes også det er blevet værre....

jeg har det bedst npr jeg ligger i min seng for her er jeg "sikker" - mit soveværelse er min "helle" og når jeg sover er der jo intet der bliver rørt eller tænkt...det er så små ting der skal til for at vælte mig efterhånden...
Idag blev en god vens kat aflivet, og straks er jeg bange for om der nu sker MIN kat noget, og jeg tænker og kværner rundt i tingene og skal vaske mig om fordi jeg tænker noget forkert under bruseren mens jeg er ved at vaske mig....
Er der nogen der kan nikke genkendende til sådan noget her og har nogle gode råd...
Er så bange for jeg snart vælter HELT med et brag....

[charlotte22]

hejsa!

Det lyder virkelig som om u har det hårdt og kunne bruge noget professionel hjælp for at kunne holde styr på det hele. Det ved jeg ikke om du får? Men når dette så er sagt så vil jeg sige at jeg forstår dig fuldt ud. Jeg har selv OCD, og min hverdag er i perioder meget præget at det. Jeg kender alt for godt din historie om at du er bange for at der vil ske din kat noget. Jeg har det selv sådan at hvis jeg læser om personer som har mistet deres forældre så mærker jeg en pludselig angst for at der skal ske min egen mor noget. Mine tanker har det i perioder med at eskalere så jeg videre tænker: Hvad nu hvis jeg kunne finde på at gøre hende ondt? Får rigtig grimme tanker og billeder om at jeg kunne miste kontrollen og dræbe hende, og herefter tænker jeg: Er jeg blevet psykopat? Tænk hvis jeg ikke engangblev ked af det hvis hun døde! Det er meget angst provokerende men man skal altid huske og tage fat i sig selv og huske at ocd er en sygdom, og at man altså ikke er gal selvom man er ved at blive helt nedbrudt.

Jeg kender desværre ikke selv til ritualer, da jeg "kun"lider af tvangstanker, så jeg kan derfor ikke rigtig råde dig. Dog vil jeg sige at jeg får rigtig meget ud af at læseom ocd både på nettet og i bøger. Det giver mig meget større forståelse for hvorfor jeg tænker bestemte ting i bestemte situationer. Det kan absolut anbefales!

Og bare husk at du ikke er alene. Det hjælper meget at vide at der er masser af andre der forstår de ting som man selv tror man står alene med.

Med venlig hilsen charlotte