Viser resultater 1 til 10 af 10

Emne: Hvordan stopper vi hende?

  1. #1
    Registreringsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    5

    Standard Hvordan stopper vi hende?

    Hej. Har en datter på 6 år, som siden hun var ca. 1 år har haft små rituelle "programmer" med at sortere og ordne samt en uimodståelig trang til at "onanere" (op til ca. 8 timer dgl.), eller hvad man skal kalde det hos så små børn. Er inde i børnepsykiatrien, som sidste år helt udelukkede autismespektret, men mente det nærmeste man kunne komme en diagnose var OCD.
    I dag er der sket en udvikling i hendes tvangshandlinger. Nogle handlinger bliver udskiftet med andre, mens nogle er der i årevis. De blusser op hver gang der sker noget nyt eller hun føler sig utryg i nye situationer f.eks. institutionsskift (fra børnehave til skole). Vi har ikke indtryk af, at der ligger tvangstanker bag. Men sætninger gentages i flere minutter, tøj tages på på en bestemt og akavet måde. Vi må ikke røre hende, så skal hun skifte tøj. Godnatkys skal foregå lige/symmetrisk, med kontrol af at vores næser går lige sammen etc. etc. Det værste er hendes onani, selvom hun prøver at skjule det. Hun gør det allevegne og flere timer dagligt. Hun er totalt hudløs og græder når hun skal på toilettet fordi det svier. Dette stopper hende heller ikke. De andre børn begynder at synes, at hun i perioder opfører sig underligt, da hun er mentalt fraværende under onani. Vi vil gerne kunne stoppe hendes onani, men føler vi har forsøgt næsten alt. Restriktioner for hvor og hvornår det må foregå. Sætte noget andet i stedet for (bl.a. nulre med en blød bold). Aflede med noget andet spændende. Hver gang uden held eller kun meget kortvarig effekt (vi snakker minutter). Idéer modtages gerne.

    Anna.

  2. #2
    Registreringsdato
    Aug 2006
    Lokation
    Østjylland
    Alder
    28
    Indlæg
    280

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Kære Anna.

    Det gør mig virkeligt ondt at høre om din datter.

    Nu er jeg jo ikke uddannet psykolog. Jeg er blot en almindelig kvinde, der har OCD. Det lyder som om, at din datter har OCD. Det med onani kan være en tvangshandling, som hun føler, at hun skal udføre. Det kan være for at holde noget "grimt" væk. Det er ikke sikkert, at hun ved, hvad det er, der skal holdes væk - Jeg har haft OCD, siden jeg var lille, men jeg har aldrig vidst, hvad det var, der skulle holdes væk med ritualer og tanker.

    Du siger, at I har været omkring psykiatrien. Hvor lang tid er det siden? Det er måske på tide at komme afsted igen?

    Din datter bør få noget professionel hjælp - ellers kan det hurtigt gå den forkerte vej og blive værre end det allerede er.

    Jeg synes, at du skal kontakte OCD-foreningen og bede dem sende en behandlerliste til dig. Jeg vil selvfølgelig gerne anbefale dig en psykolog, men jeg har været heldig og synes godt om den første psykolog, jeg henvendte mig til.
    Jeg har hørt, at speciallæge i børnepsykiatri Svend Shaap, Århus, er rigtig dygtig. Hans nummer er: 86 13 99 92.
    I kan jo evt. prøve om I kan få dækket pengene til nogle behandlinger af kommunen.

    Jeg ønsker jeg al mulig held og lykke.

    Tanker fra Sofie.
    "Jeg har mine tanker. Jeg er ikke mine tanker."
    -Martin Holmgaard Laursen

  3. #3
    Registreringsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    5

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hej Sofie.

    1000 tak for dit svar:)
    Jeg vil lige google lidt på det navn du gav mig og forespørge efter den behandlerliste du omtalte. Vi er jævnligt på børnepsyk. oftest uden vores datter, da det meget er snak om hvordan det går og hvad vi kan gøre. Jeg føler bare lidt, at vi mangler noget konkret, noget som bare hjælper. Vi har cirklet lidt rundt og prøvet lidt forsk., men uden de store resultater. Det kan man sikkert heller ikke forvente, men vi river os lidt i håret over ikke at komme videre. Hun har fået få timers støtte i SFO, så må vi håbe det kan give lidt.
    Hun har i øjeblikket en idé, som hun har haft tidl. i ca. 1 1/2 måned. Hun tør ikke gå på toilettet med afføring (kan ikke fortælle konkret hvorfor, siger det gør ondt, men har utrolig nok ikke hård mave). Det resulterer i mavepine, alment dårlig/sløv og rigtig mange uheld idet hun selvfølgelig ikke kan holde igen hele tiden. Især under søvn hvor hun slapper af. Er der nogle der har hørt om dette fænomen hos OCD-ramte?

    Anna.

  4. #4
    Registreringsdato
    Aug 2006
    Lokation
    Østjylland
    Alder
    28
    Indlæg
    280

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hej igen.

    Jeg kender desværre ikke til det med afføring. Jeg har dog haft perioder, hvor jeg har syntes, at afføring var meget ulækkert og "beskidt", og jeg havde ikke lyst til at tørre mig af frygt for, at bakterierne ikke ville forsvinde fra mine hænder, selvom jeg brugte virkelig meget papir og vaskede mine hænder konstant bagefter.
    Måske det er noget ala det, din datter tænker?

    Jeg undrer mig over, hvorfor din datter ikke er med til samtaler, eller hvorfor hun ikke får nogle timer, hvor hun snakker med en psykolog alene. Jeg ved godt, at hun er ung, men den behandlingsform der har vist sig at virke bedst for OCD-ramte er kognitiv adfærdsterapi. For mig lyder det underligt, at I bliver rådet til at lave restriktioner - igen, jeg er jo blot OCD-ramt, men jeg ville absolut ikke synes om, at der blev lavet konkrete regler for, hvornår og hvor meget jeg må udføre mine ritualer/tvangstanker. Det ville stresse mig mere, og jeg ville udføre mine ritualer oftere.

    Du kan prøve at kontakte Edith Christensen på tlf. 86242519 eller e-mail: edith@ocd-foreningen.dk
    Hendes datter har haft OCD, og jeg er sikker på, at hun også kan sende en behandlerliste til dig. Hun er rigtig sød, og jeg er sikker på, at hun gerne vil hjælpe.

    Du kan også sende en privat besked til mig med din adresse, så sender jeg gerne en kopi af behandlerlisten.

    Tanker fra Sofie.
    "Jeg har mine tanker. Jeg er ikke mine tanker."
    -Martin Holmgaard Laursen

  5. #5
    Registreringsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    5

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hej Sofie.

    Tak for dit svar. Har slet ikke selv tænkt at vores datter burde tale med en psykolog, men det lyder da fornuftigt. Vil spørge til dette når vi skal på psyk. i september. Har mailet til Edith og efterspurgt en behandlerliste. Hvad synes du? -Burde jeg ikke konferere med den psykolog hun er tilknyttet? Bare sådan hun ikke synes vi går bag hendes ryg og opsøger en second opininon. Glad for dine svar:)

    Anna.

  6. #6
    Registreringsdato
    Aug 2006
    Lokation
    Østjylland
    Alder
    28
    Indlæg
    280

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hej igen.

    Jeg er glad for, at du kan bruge mine svar

    Jo, du bør nok sige det til psykologen. Det kan jo evt. være, at hun kan være til hjælp med at finde en kognitiv psykolog - men jeg ville nu stadig satse på behandlerlisten.
    Hvis I vil søge om tilskud fra kommunen, er det en god ide, at den nuværende psykolog laver en skrivelse omkring din datters symptomer - det gavner tit med professionelles udsagn, når kommunen skal betale noget.

    Jeg ønsker Jer al held og lykke, og skriv endelig igen

    Varme tanker fra Sofie.
    "Jeg har mine tanker. Jeg er ikke mine tanker."
    -Martin Holmgaard Laursen

  7. #7
    Registreringsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    2

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hå, hå...d kender jeg godt, d m onani o kys; min knægt på snart 10 år gør d samme..er flov over at følges m ham efterhånden, for folk glor når han hele tiden piller sig i tissemanden...Min søn skal også kysse mig et vist antal gange; d er så altid - ikke kun v godnat tid. Hvis jeg kysser ham en gang, SKAL han kysse to. D er altid d dobbelte antal...Men jeg ku også godt tænke mig at vide hvad man ku gøre v onani-tingen... Dejligt at vide jeg ikke er den eneste m problemet!

  8. #8
    Registreringsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    5

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Citer Oprindeligt indsendt af miomira Se indlæg
    Hå, hå...d kender jeg godt, d m onani o kys; min knægt på snart 10 år gør d samme..er flov over at følges m ham efterhånden, for folk glor når han hele tiden piller sig i tissemanden...Min søn skal også kysse mig et vist antal gange; d er så altid - ikke kun v godnat tid. Hvis jeg kysser ham en gang, SKAL han kysse to. D er altid d dobbelte antal...Men jeg ku også godt tænke mig at vide hvad man ku gøre v onani-tingen... Dejligt at vide jeg ikke er den eneste m problemet!
    Hej Miomira.
    Det er nøjagtig det samme jeg oplever ved kys. Gerne flere gange, men mest for at få det helt rigtigt. Og jeg skal helst være helt passiv og ikke røre hende imens. Det samme når vi siger farvel til hinanden. Hun bliver ved at sige farvel, på trods af, at vi har aftalt; kun 1 gang. Og hun forventer jeg bliver med at svare (også på en bestemt måde i et bestemt tonefald). Og når jeg så ikke gør det (fordi jeg holder aftale om kun 1 gang) går hun helt i spåner. Hun ligesom kører i riller og kan ikke stoppe.

    Ved du hvorfår din søn gør som han gør? Er han bange for en fiktiv konsekvens?

    Hilsen Anna.

  9. #9
    Registreringsdato
    Sep 2008
    Indlæg
    1

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hej Anna

    Jeg er ked af at høre, hvordan din datter lider.

    Jeg ved, at onani kan være en form for "selvmedicinering" mod den ubehagelige angst, der melder sig ved tvangstanker. Onani udløser serotinin, som spiller en rolle hvad angår OCD.

    Mit forslag er at opsøge en psykiater og give hende SSRI.
    Jeg ved godt, at der kan være modstand mod medicin af forskellige årsager, men det har hjulpet mod mine og mange andres tvangstanker og -ritualer - og det på trods af, at jeg ikke tager medicinen længere.

    Desuden dæmper SSRI-præperater lysten til sex, og jeg tror det er højst sandsynligt at hendes trang til onani vil reduceres i takt med behandlingen.

    Jeg kan selvfølgelig ikke garantere for nogle af mine forslag, men jeg tror og håber på, I komer på en løsning - ellers har jeg kun de klassiske råd at give: Masser af omsorg, motion, sund kost og noget at fordybe sig i. Det kunne være et legetøj, der fangede hendes interesse - men det har I jo allerede prøvet.

    Jeg håber, I kunne bruge rådene til noget. Jeg tror på, Jeres datter nok skal blive rask

    Mvh Ulrik

  10. #10
    Registreringsdato
    Dec 2007
    Lokation
    Odense
    Alder
    28
    Indlæg
    50

    Standard Sv: Hvordan stopper vi hende?

    Hej Anna.

    Jeg kender godt selv til det med at sige farvel og give farvelkys, det skal være rigtigt, og det skal gerne være flere gange i træk, for at være sikker på det er gjort rigtigt. Jeg har det sådan, af frygt for hvis vi ikke skulle se hinanden igen, hvis der skulle ske noget frygteligt, så ville jeg ikke have sagt de ting jeg siger når jeg siger farvel (som forresten aldrig er farvel, men på gensyn, for man siger jo i min verden ikke farvel andet end hvis man aldrig skal ses igen) og have kysset ordenligt farvel. Det er både sådan ved min kæreste, som heldigvis for mig bare acceptere det, men det er også sådan for mine dyr :-(
    Jeg kan simpelthen ikke lade ham tage på arbejde før jeg har gjort alt det jeg skal, og jeg kan ikke forlade huset før jeg har gjort det ved alle mine dyr, og hver gang jeg går ud af hoveddøren skal jeg sige en lang sætning om farvel inden jeg kan gå. Og det skal jo siges så de kan høre det, hvilket godt kan være lidt pinligt hvis mine naboer står på parkeringspladsen...
    Sidst redigeret af HeidiRousing : 21. September 2008 kl. 00:44

Lignende emner

  1. Min storesøster har OCD, jeg forstår hende ikke
    By reb_bello in forum Tvangstanker Tvangshandlinger
    Svar: 9
    Nyeste indlæg: 15. June 2007, 21:19

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke skrive svar
  • Du kan ikke indsende vedhæftninger
  • Du kan ikke rette dine indlæg
  •