Tvangsbilleder/tanker

[løven]

Hvad har jeg gang i, jeg får billeder i hovedet af ting jeg ser. Det hele startede syntes jeg da jeg i mit job som chauffør da jeg så en fed grim kvinde gå over et fodgængerfelt og tænkte hun er godt nok ulækker, jeg kørte videre og kunne ikke rigtig få hende ud af bevidsheden og havde næsten udelukkende et billede af hende i hovedet, selv når jeg vågnede om natten eller om morgenen var det det første jeg tænkte på, så det blev jeg lidt panisk over og begyndte at fokusere og kikke på alle mulige andre ting som så resulterede i at jeg til sidst næsten ikke brød mig om at kikke på noget som helst da jeg var bange for at få billeder i hovedet af det. Så jeg brød til sidst sammen og gik til lægen og fik stillet diagnosen depression. Jeg startede så op med en behandling med efexor 75mg og senere 150mg og jeg fik det langsomt bedre men billederne i hovedet var lidt seje at komme af med men efter halvandet år følte jeg mig rask nok til at smide pillerne så det gjorde jeg.
Men nu ca. et års tid efter var den gal igen, startede denne gang med at jeg følte mig lidt deprimeret efter en druktur (julefrokost) og tænkte ånej nu begynder det hele forfra og det gjorde det. Så på den med efexor en gang til men det blev bare værre og mere uhyggeligt denne gang og blev sendt til psykiater og kognitiv terapi som så stillede diagnosen depression med OCD symptomer, han øgede selvfølgelig mængden af efexor da den jo havde gjort mig rask før og kom op på max. dosis 375mg om dagen og fik en anelse fremgang efter jeg startede på arbejde, så vi holdt fast ved efexoren. Men nu ca. et halvt år efter jeg startede med behandlingen har jeg simpelthen haft for mange nedture og er alt for ustabil og kan simpelthen ikke komme af med det fænomen at jeg får billeder i hovedet af det jeg ser, biler,mennesker, i fjernsynet etc. Det er som om jeg prøver på og huske det og jeg kan selvfølgelig ikke huske det hele men er temmelig irriterende og ved at gå mig på nerverne og giver mig trykken i tindingerne, hovedpine og angst og prøver at sige til mig selv så hold da op med det pis, men det er ikke rigtig lykkedes mig og jeg prøver måske for meget at tænke mig ud af det. Jeg syntes ikke jeg har hørt eller set nogen form for OCD som min før og det kan da også være jeg bare har en hjernefejl som er brudt ud nu i min alder af 38. Psykose er det ikke siger min psykiater der er jeg alt for jordnær og tilstedeværende til så som sagt jeg ved ikke lige hvad jeg har gang i men idag skal jeg så skifte fra efexor til anafradil og er lidt spændt/nervøs over hvordan det kommer til at gå men hvad tror i er det medicin eller terapi eller måske begge dele der skal gøre mig rask igen.

[løven]

Hej Michael
Du stiller et svært spørgsmål, du nævner bla at du efter en druk tur oplever disse såkaldte nedture, uden yderligere kendskab til disse drukture kan det være svært at svare på. Jeg kan dog fortælle dig at druk, euforiserende stoffer og andre ting kan give de symptomer du nævner og "låse dig fast" det vil derfor være nødvendigt først og fremmest at se på sådanne ting i dit liv. Med hensyn til medicin, så findes der også både godt og dårligt medicin som skal ses i forhold til personen som indtager det, det samme kan siges om terapi, foruden at det er en jungle og der findes terapi som er direkte skadelig og som kan forværre situationen. Jeg kender dig ikke og kan derfor ikke sige præcis hvad du fejler, men jeg tænker på om du kan være overbebyrdet? Samme tilstand ses også hos folk som er det.
Der mangler simpelthen for mange oplysninger til at jeg mener man kan svare dig præcist nok.
Håber du finder ud af det!
:roll:

[Simone]

Hej Michael.
Som du nok kan læse dig til herinde er det forskelligt hvad folk syntes virker. For mig er det en kombination af kognitiv terapi og medicin.
Jeg tror ikke du er sindsyg, jeg er jo ikke psykiater men jeg kan fortælle at jeg selv har haft meget af de samme tanker. Derfor begyndte jeg så at tjekke om den var helt gal med mig... og blev så meget bange for at jeg ville se syner og dermed få bevist at jeg virkelig er sindsyg.
Hjernefejl, ja... det var jo en alternativ tanke, men næppe realistisk i en alder af 38 :) Jeg ser de værste ulykker ske for mine nærmeste, jeg ved det er åndsvagt, men alligevel bliver jeg hver gang bange for, der måske ligger noger dybere bag det. er jeg mon synsk eller vil jeg inderst inde gerne have at der sker dem noget ondt?!? :wink: Det jo det der er så irriterende ved ocd, vi er alle klar over det er åndsvagt. Jeg syntes du allerede er et godt skridt på vejen mod bedring. Nu ved du hvad det er. Mit forslag er lær det at kende, find måder at konfrontere din frygt på, og sidst hav tålmodighed både med medicin og terapi, det tager lidt tid.

Igen er det jo også nemt at komme med "gode" råd herinde. Prøv at lytte og stole lidt på din psykiater. Hvis du ikke har nok tillid til personen, så bed om en ny, det har du ret til!

Håber du kan bruge svaret :roll:

[løven]

Nej jeg skriver ikke så meget om mig selv andet end jeg er 38 år. Men jeg betragter mig selv som en almindelig familliefar, gift 2 børn, normal barndom og selvværd,fast arbejde, hus og bil, rimelig økonomi og ganske normalt forhold til alkohol så ordet druktur i mit indlæg var måske lidt misvisende men alt i alt egentligt ikke noget at klage over. Så derfor er det lidt svært at forstå hvorfor man lige pludselig skal døje med psykiske problemer og ikke kan tænke sig ud af det. Og så syntes jeg bare at min OCD virker lidt atypisk idet jeg jo ikke frygter f.eks død og ødelæggelse hvis jeg ikke kikker på alle de ting som giver mig billeder i hovedet, det er bare drøn irriterende og har givet mig en del nedture og tanker som, det her kan jeg snart ikke holde ud mere og det er jo også lidt skræmmende. Men som du skriver Simone har det jo nok noget at gøre med at lære sin frygt at kende og det arbejder jeg da også på, men syntes hver gang jeg begynder at få lidt styr på det så dumper jeg tilbage igen, men det tager åbentbart tid det skidt her :( . Men hvis det er en kemisk ubalance der gør det er det jo nok medicinen der skal gøre det største arbejde så jeg håber da også på at min nye medicin vil hjælpe mig.
Men i for tak for responsen det er da altid rart at snakke med nogen som kender til sygdommen som må være en Fanden har skabt i galskab :evil:

[Simone]

Jeg ved godt hvad du leder efter, men du finder ikke en som har de præcise samme symptomer som dig. Dit bevis ligger lige foran din næse. tvangen ligger i at ikke ønsker at se de billeder som du ser for dig. Dette er en tvangstanke, med mindre at du mener / føler at en "anden" putter tanken i hovedet på dig?!? Hvis dette er tilfældet er det her vi taler evt. psykose eller lign. som jeg har forstået det.
Din ocd, behøver ikke at få dig til at frygte død og ødelæggelse, det kan såmænd også være mindre katastrofale tanker, lighedstegnet ligger i at det er dybt generende... Og kan få en helt deer ud hvor man mener at man ikke kan klare det selv mere.

Jeg opdagede først hvor mange steder min ocd spillede ind da jeg fik stillet diagnosen. Det lagde egentlig bare ud med en frygt for at jeg var pædofil. Dette i sig selv er jo nok ikke muligt pludselig at udvikle, alligevel blev jeg ved med at få tanken. dette fik mig til at trække mig længere og længere væk fra mit barn.

Jeg har endnu ikke mødt en som har stået frem og sagt at de havde den samme tvangstanke.

Du siger også at hver gang du for styr på det, så dumper du tilbage. Sådan har jeg det også. Da jeg endelig havde fået styr på at jeg ikke var pædofil, begyndte jeg så at tjekke om min kæreste er det.

Der hvor din hjerne sandsynligvis spiller dig et pus er der hvor du tjekker om du stadig tænker tanken eller ser billedet. Dette kan jo ikke lade sig gøre med mindre du tænker på det eller ser det! Det er ihvertfald sådan det er med mig...
Husk at kognitiv terapi videnskabligt bevist skulle kunne give den samme effekt som medicin. Det virkede ikke alene for mig, men det gør det for nogen. Jeg vil ikke andbefale det ene frem for det andet.

[løven]

Ja det er da nok rigtigt, den måde du beskriver det på da jeg da er helt bevidst om at det er mig selv der får billederne frem og de jo rigtig nok ikke kommer hvis man ikke tænker det, ergo tvangstanke.
Og det med at tjekke om man stadig gør det kan jeg da også godt nikke genkendende til og føler så lige nu at jeg bare køre rundt i ring og ikke kan finde ud og så er det jo frygten og angsten begynder at overtage ens liv. Men kunsten ligger jo nok i ikke at tænke på at man skal tænke på det eller sådan noget i den stil, det er bare ikke nemt syntes jeg.
Jeg får kognitiv terapi også og syntes da også det er rart at få snakket om tingene men jeg har været lidt svær at tyde om det var depression eller ocd som plagede mig mest, og er da nok kommet frem til at det er ocd'en der giver mig de tilbagefald.
Og kan da egentligt godt se at vi er i samme båd selvom vi ikke har samme symptoner. Vi tænker noget vi egentligt ikke vil men kan ikke lade være og syntes det er dybt åndsvagt :roll:

[løven]

hei simone. Jeg er nordmann, du er den første som jeg har sett har de samme tvangstanker som meg om pedofili. jeg er livredd for at jeg har gjort noe overgrep, selv om det er bare meg selv som anklager meg for det.. det er som om det sitter fast, og får også billeder i hodet

[Simone]

Hej Ola.
Jeg Har fået styr på min angst for at jeg selv er pædofil. Men det er en rædsom tanke. Jeg tror bestemt ikke at vi er de eneste. Det er bare en tanke som det er enormt svært at åbne op omkring. Det har hjulpet mig meget at gøre det. Men jeg må indrømme at jeg stadig tror at nogen ikke vil "forstå". Det er det absolut ikke noget en person med OCD kunne finde på. Tværdimod.

Men nu har du ihvertfald fundet en person med en tanke lig din.
Føles det ikke mindre farligt når man "siger" det højt og ærligt?!?'

Held og lykke til dig :)

Simone