Angst og graviditet

[Frk1980]

Jeg går og er angst for alle de ting der kan gå galt hvis jeg bliver gravid. Min mand og jeg vil gerne forsøge at blive gravide. Men så er det jeg begynder at tænke over alt det det der kan gå galt...
For HVAD-NU-HVIS...?....??!!??!!

1. Er jeg vaccineret for røde hunde? (er igang med at få fremskaffet journal fra min gamle praktiserende læge samt overvejer at få taget en blodprøve som kan vise om jeg har antistoffer mod den dumme rubella virus).

2. Min bedstefar døde som 65-årig af en sjælden sygdom som enten kan være arvelig eller kan være af anden årsag, men det er ikke til at finde ud af for mig hvilken en type han havde. Det vil heller ikke være muligt at teste om jeg har de pågældende gener da man skal vide præcis hvilken form for genetisk fejl der evt. er årsag til sygdommen og gen-testning var ikke mulig den gang for 25 år siden. Vi det være fair af mig evt. at føde et barn som kan gå hen og lide en smertefuld død af en arvelig sygdom som der den dag i dag endnu ikke kan helbredes. Man kan jo ikke vide præcis hvilke fejl og mangler der er i ens DNA, men når man ved at der MÅSKE er noget.... Og kan jeg være det bekendt - at min mands gener kun bliver blandet med gener som indeholder et mix af den kvinde han elsker tilblandet lidt små-angst plus en (hvem ved - måske flere) eventuelt arvelig sygdom...

3. Jeg arbejder i sundhedssektoren (hvilket jeg valgte fordi jeg brænder for det og synes det er ufatteligt interessant og tænkte at det ville være ok og håbede at jeg ville få et mere nuanceret forhold til sygdomme - og det har været både godt og dårligt) og vil derfor utilsigtet kunne udsætte mit foster for skadelige påvirkninger hvilket vil medføre at jeg vil gå rundt og være angst i al den tid hvor vi forsøger at blive gravide, men endnu ikke ved om det er lykkedes...

4. Min mand er lige blevet opereret - hvordan ved jeg at han ikke er blevet inficeret med noget ubehageligt i den forbindelse (jeg ved det - risikoen er minimal, men HVAD-NU-HVIS)? Kan jeg tillade mig at kræve at han bliver testet for alt muligt usandsynligt for at undgå at jeg vil være panisk angst hver gang vi dyrker ubeskyttet sex (vi har brugt beskyttelse de sidste mange år - stakkels min søde mand).

5. Jeg er meget påpasselig når jeg er på arbejde, men kan jeg ubevidst have tilegnet mig en ond virus?? (og så vil I sikkert sige at jeg "bare" kan blive testet, men jeg er selv mildt sagt ikke så vild med at få taget blodprøver - ikke pga. nålen og stikket, som er no problem, men udelukkende pga. at jeg er meget bekrymret for at skulle gå og vente på svaret) og hvordan skal jeg takle at gå rundt og være angst for at stikke mig på forurenede nåle under graviditeten.

Jeg kan selvfølgelig læse noget litteratur om emnet, men det er ikke altid at personer der skriver om et emne, men ikke har sleve sygdommen har et helt reelt og nuanceret syn på at leve med og behandle sygdommen - især når det er noget psykisk/psykiatrisk så derfor vælger jeg at spørge Jer om jeres erfaringer. Hvad vil I foreslå mig at gøre for at få det hele til at gå lidt lettere?

Jeg er ikke i behandling da jeg kunne takle mit tanke-mylder rimeligt godt selv og jeg har arbejdet meget med at undgå det som gjorde mig allermest bekymret og jeg har ikke haft kontakt med psykolog eller psykiater...

[charlotte22]

hej frk1980.

vil starte med at sige at jeg er en ung pige som lider af ocd og tvangstanker. Jeg vil lige som dig rigtig gerne have børn en dag og ved at et også sker. Jeg har og ligesom dig en masse tanker i et stort mylder om det at blive mor. Mine tankergår dog i en lidt anden retning. Hvad nu hvis jeg ikke kan tage mig af sådan et lille væsen? Hvis jeg fejler? Kommer til at skade det? De er jo så sårbare? Hvis jeg gør dem syge? Ja tankerne er uendelige.

Det lyder meget som om det er det samme mønster du er inde i. En slags angst. Har du lidt af noget lignede før? Men altså grundlæggende tror jeg det er angst for ikke at slå til. Og med et lille barn er der bare SÅ mange ting man kan fejle omkring. Lidt nervøsitet skal der selvfølgelig altid være men et måjo ALDRIG aldrig overskygge lysten til at få børn..

Jeg håber du fårstyr på sine tanker, så du er klar til at sætte et fantastisk nyt menneske i verden :)

hilsner fra charlotte

[angel]

Hej frk. 1980

Jeg forstår udemærket din bekymring. Har selv været igennem den.. et par gange nu.
Jeg tror alle kvinder som tænker på at blive mor har mange tanker, men igen som du selv skriver, så har man nok som ocd patient meget mere tanke mylder og bekymring.
Jeg har selv ocd og jeg har 2 børn. Det var hårdt under hver graviditet og fødslen var også lidt svær, da man jo i sådan en situation mister den kontrol og sikkerhed man normalt gør alt for at have i ens hverdag. Men det var også en meget dejlig tid vil jeg lige sige. Jeg har heldigvis en meget stærk og dejlig mand som kender til min sygdom og som altid har været sød til at tage børnene hvis jeg har haft brug for at hvile mig, være alene for at samle mine tanker og mange andre ting.
Jeg vil sige at det er vigtigt at have talt sammen om det og hørt hans holdning. Vil han træde til hvis det ramler en enkelt dag for dig så du lige kan komme op igen og deles i om nogen af arbejdsopgaverne derhjemme. Det har i hvert fald betydet meget for mig at vide at jeg kunne rase ud på ham, blive ked af det sammen med ham, blive angst med ham og samtidig vide at min lille guldklump har far der tager over hvis det er nødvendigt. For der kommer da mange ting undervejs og resten af ens liv ( man er jo blevet mor ) som kan være angstprovokerende og svært, som kan gøre at man må sætte sig selv til sidst o.s.v. Men det gør man nu også glædeligt for sådan en lille skabning. Jeg elsker mine børn og selvom det har været hårdt og det stadig er hårdt, da jeg jo skal kæmpe med mig selv og for mig selv hver dag samtidig med at jeg er mor, så vil jeg ikke bytte. Det er isandhed at stort mirakel. Men tænk over det ( ja undskyld... vi tænker jo altid ik!! ) og mærk efter i dig selv for det er en stor ting. Hvis du har en god læge du er tryg ved, kan du også snakke lidt med hende.
Jeg ønsker dig held og lykke på din vej ligegyldigt hvad den bliver for alle veje bringer forandring med sig.

Hilsen fra

Angel.

[Frk1980]

Sikke nogen søde svar... TAK.

Der er ikke sket så meget i fremskridt i forhold til ovenstående emne i den seneste tid, da jeg har travlt med at læse til eksamen...
Jeg får stadig kvalme og dårlig mave af at tænke på alt det der kan gå galt når man prøver på at få et barn... Jeg tør ikke, men vil så gerne... Hvad nu hvis jeg ikke kan få børn...!?
Hvis det bare var at trykke på en knap...
Skrækken overskygger lidt lysten...
Jeg vil prøve at tale med min mand om det når jeg er ovre mit eksamens-stress for det hjælper ikke på sagen at være stresset...

God sommer!

[angel]

Hejsa

Nej det hjælper i hvert fald ikke at være stresset... Prøv at slappe af og kom igennem din eksamen. Det i sig selv er vel nok en flot sejr. At du sådan læser og går til eksamen. Godt klaret. Tag et skridt af gangen og mærk efter i dig selv og ikke din ocd. ( ikke at det er nemt.. )

Det skal nok gå. Og en sidste ting du skal have med fra mig for denne gang. Jeg står tit over for noget i forhold til mine børn som jeg er sikker på at jeg ikke kan klare på grund af min ocd, men på en eller anden måde så kommer jeg igennem det. Og jeg kommer ikke kun igennem det, men jeg har også fået noget med mig fra mine børn. Ja man får nogen kræfter man ikke troede man havde og besad når det hander om ens små poder!!

Lykke og lys sender jeg til dig på din vej..

Skriv altid igen hvis du kan bruge noget af det jeg skriver.

Mange hilsner fra

Angel