Er bange for at gå til lægen...

[Ruslana]

Jeg er en Kvinde på 32 år som har været i behandling for paranoid psykose og OCD tvangstanker i 5 år ca. og frygter nu at det er ved at udvikle sig til noget andet men er bange for at gå til lægen for at få det "opklaret".
Sagen er den at jeg er begyndt for noget tid siden da jeg var stresset på arbejde at føle at jeg blev overvåget af et kamara når jeg var i et bestemt rum... det varede dog heldigvis nu kun en 10 dage ca.
Men noget andet der plager mig mere er at jeg i lang tid tror der er føelser og liv i ting jeg ved der ikke burde være liv i.
F.eks. syntes jeg at det er synd at at sparke til ting, skære eller træde på ting m.m. fordi at det måske har føelser og bliver ked af det.... ved det er for langt ude men det er virkelig begyndt at genere mig.
Jeg er oven i købet begyndt at sige "undskyld" inde i mig selv hvis jeg kommer til at smække ovn lågen for hårdt i eller køre ind i noget med støvsugeren....
Er der andre her inde der oplever den slags eller er jeg alene??
Vil meget gerne høre fra nogen.

Hilsen fra Susanne

[Lisbeth]

Hej Susanne.

Jeg tror, at det har tilknytning til din OCD, at du tillægger ting menneskelige egenskaber.

Min OCD startede, da jeg var 11 år. Dengang havde jeg det sådan, at jeg nogle gange slog på min bamse, når jeg havde det dårligt. Bagefter fik jeg dårlig samvittighed overfor bamsen og trøstede den. Mine tanker var, at det gjorde ondt på den. Samtidig skulle mine bamser ligge på ryggen om natten, da de jo elles ikke ville kunne "trække vejret"!... Disse tanker havde helt klart noget med min OCD at gøre. Jeg fortalte dog aldrig om dem til min behandler, fordi jeg var så flov over det. Jeg vidste jo godt, at min bamse blot var en bamse...

Behandleren, du går hos, er det én, du har tillid til? Det er meget vigtigt, man har det, når man skal behandles for OCD. Derudover er det meget vigtigt, at behandleren har erfaring med at behandle OCD, samt at behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi.

[Ruslana]

Mange tak for dit svar på mit emne, det er altid rart at høre andres mening.
Selvom at det er en træls sygdom at have, så er man alligevel glad for at man ikke er alene om det.
Mine tanker startede også langt tilbage, men fik først fortalt nogen om dem længe efter og det resulterede i et nervesammenbrud.
I starten gik jeg til psykiater, men da han syntes at alt gik så godt og der var mange på vente liste blev jeg "droppet" så gik jeg hos psykolog men det blev for dyrt. lige nu er eneste behandling medicin og besøg af lokal psykiatrien, men da hun er sygeplejerske strejker hun, så lige nu føler jeg mig noget alene.
Er bange for at gå til lægen da jeg frygter en ny sygdom f.eks skizofreni.
Hvordan kommer man ind i det behandling du går til og hvor godt hjælper det i forhold til medicinen?

[Lisbeth]

Hej Susanne.

Det er ret irriterende for dig, at du er ramt af strejken på den måde.
Min erfaring siger mig, at en sygeplejerske ikke er i stand til at behandle OCD, men jeg ved jo ikke, om du føler dig hjulpet af hende Ofte kræver det dog desværre, at man får behandling hos en dygtig psykolog eller psykiater.

Hjælper sygeplejersken dig med at gøre de ting, du er bange for? Hvis du f.eks. er bange for at gøre rent, hjælper hun dig så til at gøre det, så du kan se, at der ikke sker noget ved det?

Jeg er i behandling hos en privatpraktiserende psykolog, der har specialiseret sig i behandlingen af OCD med kognitiv adfærdsterapi. Når det er en privatpraktiserende psykolog, henvender man sig direkte til psykologen. Problemet er blot, at man selv skal betale, med mindre man kan få behandlingerne bevilliget af sin kommune. Jeg har ikke løsningen på, hvordan man bærer sig ad med det, eftersom det endnu ikke er lykkedes for mig...
Behandlingen har for mig betydet, at jeg ikke får medicin længere. Jeg har været 100% medicinfri i lidt mere end 2 år. Jeg har dog heller aldrig følt nogen virkning af medicinen, så på den måde har det været let for mig at tage beslutningen om at trappe ud.

Med hensyn til din angst for at være blevet skizofren. Dette kan altså også være en tvangstanke. Mange har også tvangstanker om, at de tror, de er ved at blive sindssyg. Det er meget ubehageligt, men man kan hjælpes, hvis man får den rette behandling. Det er dog desværre ikke alle, der har mulighed for selv at betale, hvis de ikke kan få det bevilliget af deres kommune.

[sandie]

HOLD DA OP ! Jeg har det på PRÆCIS samme måde !

Hvis jeg kommer til at rykke et blad af et træ får jeg det helt dårligt fordi det er synd for træet ! Hvis jeg er sur og kører lidt rådden i bilen er det synd for den ! Jeg græd da vi skulle af med vores gamle bil fordi jeg synes det var synd for den ! Som Lisbeth skriver har jeg præcis det samme med bamser ! Det er synd hvis de skal ligge på gulvet osv.

Og det med sygeplejerskeren.. Det er det samme her, jeg er også tilknyttet en psykiater - men han ringer ALDRIG tilbage ! Trods det at de har sat mig på medicin mod ADHD ... Ritalin piller.. nogle piller der er "black boxet" flere steder i verden da man kan dø af dem.. Men nu har jeg taget dem knap 1.5måned og INGEN har hørt hvilken effekt de har på mig ! Så sent som i sidste uge, havde jeg glemt at tage mine piller et par dage.. Tænkte ikke over det og så fik jeg fandme abstinenser ! Jeg kunne have begået selvmord da man hallinucinere (stave) og jeg havde det VIRKELIG ikke godt.. Jeg ringede derop og de lovede at en behandler ville kontakte mig hurtigts muligt, da jeg ville hører hvorfor jeg havde det sådan - ville også hører om det var forsvareligt at kører bil.. Men jeg har INTET hørt fra dem, blev nød til at ringe til vagtlægen som så konkluderede at jeg havde abstinenser og jeg ikke måtte være alene..

stavefejl er gratis i dag Havde lige lidt travlt !

[Ruslana]

Hej Lisbeth
Mange tak for din besked.
Du har ret i at en sygeplejerske måske ikke har så meget erfahring om OCD og jeg savner også en som ligesom kan fortælle mig hvad det er der sker med mig, hvad jeg skal gøre, hvorfor mine tanker er sådan og hvordan jeg skal komme vidre med mit liv.
Men hende sygeplejersken fra lokal psykiatrien er nu rar at få læsset lidt af på og på den måde hjælper hun godt.
Der er ikke ligesom noget fysisk jeg er bange for at gøre da jeg ikke har nogle tvangs handlinger så der er ikke andre måder at hjælpe mig på end at lytte og det har jeg meget brug for lige nu da jeg har problemer på mit arbejde... jeg har sagt ja til at have et fuldtids job som ikke går når man er på medicin og syg og selv om at både 2 psykiater, social psykiatrien, lokal psykiatrien og lage siger jeg skal have fleks job, så er sagsbehandleren imod da min arbejdsgiver siger alt går så fint med mig.
Hvordan klare du din dagligdag? hvilken medicin får du? Er du også meget træt hele tiden?
Knus fra Susanne

[Ruslana]

Hejsa Sandie
Takker for dit indlæg.
Hvor er jeg alså glad for at jeg ikke er alene med mine problemer, ind til at jeg fandt denne side troede jeg at jeg var helt alene, at det kun var mig der havde tvangstanker.
Er du nogle gange bange for at sygdommen er ved at udvikle sig? har du fortalt din psykiater om de føelser? hvad sagde han/hun til det?
Det lyder da ikke rart med den psykiater du har, det syntes jeg ikke han/hun kan være bekendt.
Hvordan går det med det hele nu og med medicinen?
Knus fra Susanne

[Lisbeth]

Hej Susanne.

Der kan altså også gøres noget ved tvangstanker, hvis du får den rette behandling. Jeg har også rigtig mange tvangstanker. Disse tanker analyserer jeg på sammen med min psykolog. Jeg bliver sat til at overveje, om jeg har ret i det, jeg tænker.
Jeg kan ikke lige komme med et eksempel her og nu, da jeg kun kan komme i tanke om de tvangstanker, som jeg ikke har lyst til, at andre skal kende til...

Jeg er 100% medicinfri, hvilket jeg har været i lidt mere end 2 år, som jeg også tidligere har skrevet. Medicin hjælper ikke mig. Det gør kognitiv adfærdsterapi dog heldigvis.

I dagligdagen klarer jeg mig ret godt efterhånden, hvis jeg selv skal sige det. Jeg tager HF enkeltfag. Jeg har haft 16 timer ugentlig i år, men pt. har jeg læseferie.
Jeg er meget træt. I weekenderne sover jeg ofte meget længe. Jeg klarer dog alt selv i hverdagen, og jeg dyrker også sport, hvilket gør mig godt såvel fysisk som psykisk.

[HeidiRousing]

Hej med Jer.

Jeg sidder her og bliver helt mærkelig. Får lidt tårer i øjnene og klumt i halsen. Jeg troede at jeg var den eneste der havde det med dårlig samvittighed hvis jeg kommer til at gøre "noget" ved nogen ting.
Det var da for vildt at I også har det sådan. Jeg har haft det altid sådan, og også det som du nævner Lisbeth med at bamserne skal ligge og sidde rigtigt, og jeg har det stadig sådan med alle ting.

[Lisbeth]

Hej Heidi.

Jeg tror, det er mere "normalt" blandt OCD ramte, end vi alle har gået at troet. Jeg synes også altid, det er befriende at opdage, at jeg ikke er den eneste, der har det på en måde, som jeg selv synes er lidt mærkelig...

[tinakruger]

hejsa jeg har ocd, og jeg har det på samme måde, næsten. tingene må ikke ligge alene der skal være to. da jeg var mindre trode jeg at jeg bliv filmet hele tiden. så pludselig kunne jeg sige noget vildt mærkeligt for det kunne "de" dem der filmer ikke havde forudsagt. jeb trode jeg blev forfuldt altid og kunne pludselig løbe hen til en mur for først når jeg stod op af den viste jeg at der ikke var nogen bag mig. kh tina