Behandling uden virkning - jeg tør ikke gå i mod

[1234]

Jeg har en tvangstanke som har fulgt mig i ca. 8 år og som jeg ikke er kommet af med efter ca. 20 kognitive adfærdsterapi behandlinger for et år siden, men jeg kom dog af med en masse "mindre" tvangstanker. Jeg tør ikke rigtigt fortælle om det her men jeg kan godt se at mine tanker ikke er logiske. Men psykologen (hun var ellers rigtigt god) og jeg fandt aldrig rigtigt ud af hvad der lå bag, hvad angsten udsprang af. Og nu til problemet, jeg vil gerne af med min OCD men jeg har virkeligt ikke lyst til at gå i mod mine tanker, jeg kan ikke. Underbehandlingen gik vi roligt frem og startede i den lette ende men lige så snart vi kom til min værste tvanstanke gik jeg i baglås. Jeg vil gerne kæmpe imod men jeg hverken kan eller tør. Jeg ved heller ikke om jeg faktisk har lyst, det er fordi ansten er så voldsom at jeg ikke kan gå i mod.
Er der andre der kender dette fænomen, at man i virkeligheden ikke rigtigt har lyst til at kæmpe imod?

[1ab]

Kender det selv. Behandlingen hos psykologen hjalp heller ikke mig, og pillerne jeg tager gør mig blot træt/dvask. Samtidig er lysten til sex forsvundet.
Derimod er tvangstankerne der stadig - Tanker om alverdens onskab og elendighed. Livets lange flystyrt og alt andet negativt man kan komme i tanke om, eller rettere hvad nu end hjernen "ønsker" man skal tænke på.
Vil nu gerne selv slippe af med OCD, så jeg igen kan komme på arbejdsmarkedet hvilket jeg pt. ikke er, da jeg ganske enkelt ikke kan fokusere på ting - Tankerne gør ganske enkelt det, at jeg er "fraværende".
Famillielivet vil uden tvivl også blive bedre, ikke mindst for min kone der er drivkraften og det bærende element.

Håber du har det, eller får det som du ønsker

Alt vel herfra 1234

[Akka]

Hvor er det rart at læse, at jeg ik er den eneste der har det på den måde. Jeg vil virkelig gerne af med mine tvangshandlinger/tanker, men jeg kan bar ik få mig selv til at gå imod dem. tanken om at lade være gør mig utilpas, og på en måde har jeg ik lyst, fordi jeg ved det vil blive en hård kamp og jeg vil få det dårligt. men de generer mig i sådan en grad at jeg ik tror, jeg vil kunne gå igang med at læse.
Men jeg kan ihvert fald godt nikke genkendene til det du skriver.

Hilsen Akka

[Ida '96]

Hej,

Øv, øv, øv.
Jeg ønsker det godt for dig.
Kh

Ida