Ny her med et ret stort problem

[Malthe]

Hej alle sammen

Jeg er en 18-årig pige fra Randers, som for ca. en måned siden fik taget mig sammen til at gå til læge, og det resulterede så i, at mine "mærkelige" tanker og handlinger fik et navn, nemlig OCD. Jeg er nu startet på noget antidepressivt medicin (Akarin) og jeg skal gå til samtale hos min læge.
Jeg tror jeg har gået med disse tanker i ca. 6-7 år uden at nogen har lagt mærke til dem (ikke engang mine forældre), dette kunne dog godt skyldes, at jeg har brugt ufattelig meget energi på at skjule dem, fordi jeg altid har været flov over dem!
Det er først efter at jeg har været ved læge, at jeg har fundet ud af, hvor meget de egentlig fylder i min hverdag. Hele min hverdag er tilpasset dem eks. hvordan jeg går ind af en dør, hvilken vej jeg cykler hjem osv.
De er på den ene side det værste i verden, men på den anden side kan jeg slet ikke forestille mig en hverdag uden dem Så jeg er ret bange for at opgive dem, fordi de jo beskytter mig og for den sags skyld resten af verden (jeg er bange for at det vil være min skyld, hvis verden går under eller at der kommer en dødelig epidemi af fugleinfluenza, som slår alle ihjel). Desuden har jeg tvangstanker om at jeg f.eks. slår nogen ihjel, symmetri/orden, og så er tallene 2 og 4 meget vigtige for mig og meget andet og tvangshandlinger som bl.a. inkluderer at skrive og slette (hvilket er et stort problem når man går i 2.g!) og så rører jeg ved ting på bestemte måder og ordne ting på bestemt måde. Desuden har jeg mange mentale ritualer.
En af mine allerstørste problemer er, at jeg altid mener at jeg skal være perfekt, perfekt i skolen, den perfekte datter, have perfekte tænder (dem handler mange af mine tvangstanker- og handlinger også om) osv. og jeg er ret bange for, at jeg er et dårligt menneske og at jeg tænker dårlige tanker (så jeg må ikke tænke ondt om andre)

Men jeg skriver egentlig mest, fordi jeg lige nu står med et ENORMT problem.
Jeg har altid været bange for nazismen og at jeg var nazist (hvilket jeg OVERHOVEDET IKKE er!! - faktisk afskyr jeg dem!) Men dette har medført, at jeg er blevet bange for min højre arm og mit højre ben. F.eks. må min højre arm aldrig ligge over min venstre og ligeledes med mine ben og min højre arm må ikke strækkes op i luften! Men som om det ikke var slemt nok, så bliver det ved med at "sitre" (i mangel på ord) i min arm og jeg ser hele tiden i mit hoved at jeg løfter den. Desuden dukker billeder og ord (som alle kredser om nazismen) op i min hoved hele tiden, og det er dybt belastende. Men denne frygt er her på det sidste blevet meget større og i dag har den ødelagt hele min dag, fordi jeg brugt hele dagen på at være angst og det er rigtig ubehageligt og jeg kan ikke gøre noget for at stoppe denne angst
Men jeg ved ikke hvordan jeg skal reagerer på dette, fordi jeg kan ikke ignorerer dem...

Hilsen

Malene

Ps. Ked af at det blev så langt, men trænger bare til at komme af med bare en brøkdel af det jeg går rundt med i min hverdag. Og jeg synes det er en god side, hvor folk er meget forstående

[angel]

Hej Malene.

Godt at du har fundet denne side, for jeg er sikker på at der er mange her som forstår dig og det du skriver. Jeg ville bare lige give dig et svar og fortælle dig at jeg forstår og kender til de ting du skriver. Specielt følelsen af at man ikke kan holde det ud, men at man er hunderæd for at slippe det. Det kender jeg rigtig godt. Og alle de tanker du beskriver og handlinger. Du er ikke alene..

Jeg vil da foreslå dig at få noget behandling, hvis du altså ikke allerede er igang, siddeløbende med din medicin. Sådan så du har en du kan snakke med og som kan hjælpe dig med at arbejde med dine tanker og handlinger og hvor du kan få nogen redskaber til at kæmpe imod, men i et roligt og sikkert tempo.
Jeg har desværre ikke ikke noget svar til dit enorme problem du skriver om til sidst, da jeg ikke har den tanke, så jeg ved ikke hvad jeg skal råde dig til. Men jeg føler med dig og håber virkelig det bedste for dig.
Og benyt dig af dette forrum, både til at skrive, men også til at læse. Man føler sig nemlig ikke alene og kan finde meget hjælp herinde.

Velkommen til herinde og undskyld jeg ikke kunne give en bedre hjælp. Men husk at du ikke er ene om dine tanker og følelser.

Med venlig hilsen

Angel

[Sofie]

Hej Malthe.

Velkommen til forumet

Jeg var 22 år, da jeg læste en artikel om OCD. Ellers har jeg også altid gået rundt med det selv og troet, at jeg bare var lidt tosset pga. alle mine sære tanker og ritualer.
Det lyder fint, at du er kommet på medicin.. Det er også udmærket, at du kan komme til samtaler ved din læge, men jeg vil dog anbefale dig at starte i behandling ved en kognitiv adfærdsterapeut, det er der, at man virkelig kan komme af med ritualer og tanker.. Men snak med din læge om det. Det lyder jo til, at han/hun har noget kendskab til OCD..

Jeg kender ikke til det, du skriver om nazisme, men jeg kender udmærket til det med tallene.. Mit "lykketal" er 4, så alt skal helst have noget med 4 at gøre, og jeg tæller også alting..

Held og lykke med det, og skriv endelig, hvis du har spørgsmål..

Tanker fra Sofie.

[chihuahualove]

Jeg har også OCD, jeg er 23år, og jer er også træt af at de fylder så meget i ens hoved, jeg kan dårligt nok koncentrere om "almindelige" ting.

jeg har nogle forskelige ting jeg undgår for ikke at få angtsanfald, bla. at andre røre ved mig, altså lige støder ind i mig f.eks.

Jeg kan ikke spise ude eller foran andre, jeg kan kun gå på toilettet hjemme hos mig selv.

jeg kan ikke spise inden jeg skal ngen steder, så den gang jeg arbejde, spise jeg først når jeg fik fri fra arbejde.

jeg kan ikke lide at gå nogen steder alene fordi så er der ikke nogen der kan tjekke for mig om jeg f.eks har noget i hovedet eller er beskidt eller noget.

Jeg syntes det er rart at vide man ikke er den eneste, selvom det ikke altid er de samme vaner og tanker man har

[Malthe]

Hej Chihuahualove.

Jeg kender til dine problemer, med at du ikke kan spise ude sammen med andre, det kan jeg nemlig heller ikke!
Jeg får det rigtig dårlig, jeg kan ikke holde op med at tænke på, om de nu synes at jeg er fed og grim, og at jeg ikke har nogen form for kontrol, hvilket gør, at jeg får det rigtig dårligt og derfor kan jeg ikke spise noget. Derfor spiser jeg ikke sammen med andre, andet end i skolen, hvor jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil have med at spise (hvilket typisk er frugt)

Jeg kan heller ikke have, at folk skal røre ved mig, især hvis jeg er igang med et ritual, for så ødelægger de det og så må jeg starte forfra, hvilket er dybt irriterende

Så jeg kender godt til nogle af dine tanker og handlinger

Hilsen

Malene

[chihuahualove]

Hej Malene.

Ja jeg føler bare at alle kigger på mig når jeg spiser og så er jeg bange for at jeg spilder eller noget andet så de griner eller de tænker ej prøv lige se hende der, jeg har tit fået angstanfald når jeg har spist ude, så nu tør jeg ikke spise fordi jeg er bange for at få et angstanfald, det er så irriterende.

jeg hader også når andre rør ved mig, sådan hvis de lige skal forbi eller noget, jeg tænker altid at nogle af deres holdninger eller nogen fejl ved deres udseende f.eks kan smitte over til mig, så hvis nogen kommer til at røre mig kommer jeg tit til at flippe ud på dem, men det er bare fordi jeg går i panik hehe..

hader alle de ting der, og hader at der ikke skal noget til før jeg bliver bange for at gøre den ting eller den ting osv,

for jeg forhindre mig selv i at gøre nye ting, hver dag, plus der er ting jeg kunne før men ikke nu, det går hele tiden indaf eller hvad man kan sige

[Marianne]

Hej Malene,

Jeg har lige læst dit indlæg, og jeg er helt med på, hvad du snakker om.
Min datter på 26 har haft angst, fobier og OCD i 13 år, og det har været et helvede.

Jeg synes ikke, at medicin er en god løsning, men det kan være en løsning for en kortere periode.

Har din læge forklaret dig, at der ligger angst bag dit problem? Det er vigtigt, for OCD er din hjernes måde at "bekæmpe" angst på - Det er bare ikke særligt hensigtmæssigt......

Jeg kan give dig tonsvis af råd, men det vigtigste er det mest simple:

Du skal lære at trække vejret rigtigt og du bør dyrke motion. Det lyder alt for enkelt, ikke sandt? Jamen, det er rigtigt nok af flg. grund:

Ulogiske tanker får overhånd, hvis hjernen ikke får tilstrækkeligt ilt!! Det får du ved vejrtrækningsøvelser. Ved motion opøver du din muskulatur og din evne til at kontrollere dine muskler, så du ikke "lukker af" for blodtilførslen (og dermed ilt) til din hjerne.
Du skal tage dette helt bogstaveligt, og det er virkeligt så enkelt. Alt kræver dog øvelse, og det er en god idé at opsøge en god terapeut, som forstår DIG og som DU forstår for at bringe dine tanker ind i en mere logisk bane.

Mvh. Marianne.

PS. Du er velkommen til at svare ;o)

[Malthe]

Hej Marianne,

Jeg synes dine råd lyder rigtig gode, et af dem følger jeg dog allerede (og har gjort i mange år)

Jeg dyrker regelmæssig motion (cykler i skole og 2-3 gange fodboldt om ugen, og ca. en til halvanden times gå tur hver dag), men lige i øjeblikket er det med fodboldten desværre ret uoverskueligt

Men dit andet råd, vil jeg da tage til mig, for som du siger er det meget enkelt, og dermed også nemt at få flettet ind imellem alt det andet!

Men jeg er nu blevet henvist til et sted i Århus, af min læge, hun kaldte det noget med unge/ungdoms ambulatoriet, men ved ikke hvad det er! Så jeg håber at det kommer til at hjælpe lidt, når der engang er plads

Hilsen,

Malene

[Lisbeth]

Hej Malene.

Hvis det er Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Risskov, du er blevet henvist til, kan du godt glæde dig. Der er dygtige til at behandle OCD, har jeg hørt.

[Marianne]

Hej igen Malene,

Det glæder mig, at du opfatter mine råd i positivt ;o) Det glæder mig også, at du nu får støtte fra professionelt sted.

Det er så vigtigt at gøre noget for sig selv, som er enkelt, og som virker positivt sammen med terapi hos en god terapeut! Så fortsæt med såvel vejrtrækningsøvelser og fysisk træning.
Mht. at holde dig i fysisk god form: Opgiv det endelig ikke!! Hvis du ikke kan cykle, gå til træning osv., kan du træne dig fysisk derhjemme: Maveøvelser, sjipning er fx. særdeles god motion :o)

Jeg ved desuden, at det er supervigtigt at aflive enhver tanke om, at der sker noget "mystisk" med dit hovede / tanker.
Jeg kan forsikre dig for, at du reagerer helt normalt rent fysisk......
Du er "bare" kommet ind i en uhensigtsmæssig tankegang. En dygtig terapeut kan hjælpe dig ud igen.
Det er ikke DIG, der er noget i vejen med. Det er "bare" en del af din tankevirksomhed.

I mellemtiden kan du hjælpe dig selv også ved at stille dig selv logiske spørgsmål og give dig selv logiske svar. Forstår du, hvad jeg mener?

Fx.
- Hjælper det rent logisk verden, at du laver bestemte handlinger? Er det rent faktisk DIN skyld, hvis der sker forfærdelige ting?
- Nej, selvfølgelig ikke!

Din logiske tankevirksomhed ved godt, at dette regnestykke ikke passer. Det er dén tankevirksomhed, du skal opøve igen!!! (Jeg ved godt, at det er svært, men giv ikke op!)
Det er din UBEVIDSTE tankevirksomhed, der har fået lov at tage over. Dette kan du øve dig i at stoppe!!! Eksempelvis kan du rent faktisk sige STOP, hver gang en irriterende tanke melder sig. Så er det, du kan bruge logikken :o)

Det hjælper den logiske tankevirksomhed at få ILT til hjernen. Derfor bl.a. er det godt at lave åndedrætsøvelser.

PS. Jeg sidder her og vil dig det godt. Jeg aner bare ikke, om det, jeg skriver, giver mening for DIG :o(
Jeg ville så gerne, at det var klart og forståeligt.

Mvh. Marianne.

[charlotte22]

hej Marianne.

Jeg har også læst lidt med på dine gode råd og man må sige at du er til stor hjælp, ikke kun for Malene, men også mig og sikkert en masse andre herinde! Det er dejligt at du gider at dele det med andre så vi ved lidt om hvordan ocden skal gribes an.

Så jeg vil egentlig bare sige mange tak for dine gode indlæg.

Hilsen Charlotte

[Marianne]

Tusinde, tusinde tak, Charlotte
Jeg sidder her og bliver meget glad!

Jeg har for nylig selv indset den utroligt logiske sammenhæng i mange såkaldt "psykiske lidelser", og jeg kan bl.a. sige dig (og andre), at hvis der nogensinde er nogen, der kalder ocd-ramte for "psykisk syge", så vil jeg råde til at grine højt ad dette!!

Der er en helt og aldeles logisk, fysisk og kemisk forklaring på fænomenet!!
Derfor bliver jeg temmelig sur, når visse mennesker prøver at gøre ocd, panikangst eller for den sags skyld ANGST til en mystisk ting!!! Det gør kun ondt værre!

Kroppen har forresten også noget, der hedder endorfiner. Gør alt for at aktivere dem

Mvh. Marianne.

[charlotte22]

Hej igen Marianne.

Det er skam mig der takker. Du har mange gode råd.

jamen det har du helt sikkert ret i. Det er nok lidt af en fejl diagnose at kalde os psykisk syge. På trods af det er jeg alligevel nogen gange overbevist om at jeg er ved at blive sindssyg! Men det er heldigvis kun når tankerne er værst.

Jeg deler helt klart også din mening om at medicin ikke er en løsning, og jeg har da også selv fået mest ud af samtaleterapi! Derudover læser jeg rigtig meget om OCD og tvangslidelser, da det giver mig meget stor forståelse for hvorfor jeg tænker som jeg gør. Jeg føler mig mere "normal" når jeg læser andre der er som mig

Hvad er det for en form for ocd din datter lider af? Er det tanker, ritualer, eller noget helt tredje?

Hilsen Charlotte

[Marianne]

Jeg kan se, at vi nærmest er ved at overtage Malenes indlæg til at være et samtalested mellem os, Charlotte.
Jeg håber dog også, at Malene læser med

Min datter har panikangst og ocd. Ocd'en består af tanker, der som i alle andre ocd-tilfælde (og angst-for-angsten-tilfælde) er gået i selvsving! De beskæftiger sig næsten kun med for enhver pris at undgå at få angst!
Og af handlinger:
Hendes ubevidste hjerne har udtænkt et helt sæt af "ritualer", som den selv "synes" giver mening, men som hendes logiske tænkeevne godt ved, er noget sludder. (Det kan nærmest sammenlignes med gammeldags overtro).

F.eks. giver det god mening i den ubevidste tankevirksomhed at lave flg. konklusion:
"Hvis jeg ikke vasker hænder / rører ved et-eller-andet et vist antal gange osv., så dør min familie" - Joda, det er en "kortslutning", der vil noget!! Desværre er den tankerække meget almindelig.....

Der skal opøves logisk tænkning, så den ubevidste hjerne kan nøjes med at beskæftige sig med dét, den er god til - og det er i hvert fald IKKE at "bekæmpe" angst!!!
Den ubevidste tankevirksomhed er bedst til at reagere lynhurtigt på en konkret fare, eller til at føle.
Hvis man har overvejende negative følelser (typisk om sig selv), bør logikken tage over, og det er dét, der er så svært. (Gad vide, om dette er nogenlunde klart).

En dygtig terapeut kan hjælpe med at sortere og bringe orden i tankemønstret. Det er vigtigt! Man kan sandelig også SELV gøre meget ved at STOPPE tanker, der ikke er hensigtsmæssige (Sig STOP, når de melder sig!), og man kan øve sig i, at efterprøve OG ikke mindst øve sig i at spørge sig selv, om tankerne giver mening / er sande !! Du kan aflive de "tossede" tanker, ved at indse, at de ikke passer

Mens man venter på behandling, og mens man er i behandling, er det vigtigt at gøre alt, hvad man i øvrigt selv kan gøre: At sørge for at trække vejret rigtigt og at få kontrol over sin muskulatur. Det er derfor, jeg går så ivrigt ind for motion.
At opøve sin logiske tænkeevne, betyder også øvelser i at fortælle sig selv, hvor herligt livet er, i hvor høj grad man fortjener et godt liv. OG ikke mindst øve sig i at spørge dig selv, om tankerne giver mening !!

OG NEJ!!!!!: Du er bestemt ikke ved at blive sindssyg!!!!!! Alene det, at du spekulerer på, om du er ved at blive sindssyg, betyder jo, at du er ved at vurdere din situation. Du kan jo indse, at dette ubevidste tankemønster ikke duer

Mvh. Marianne