Medicinering af depressioner, tvangstanker, angst mv er ikke trivielt, tværtimod har det vel taget mig 4 år inden jeg fandt den rigtige medicinering. Og nu er jeg rask. Det kan du også blive, men det kan tage tid, så giv ikke op med det samme.
Jeg har her på siderne skrevet en del indlæg om mine erfaringer:
http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=38 (både side 1 og 2)
http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=22
http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=55
- lad mig lige citere mig selv:
"Jeg har selv fået Fontex, Tolvon, Efexor, Seroxat og Lamictal (sidstnævnte er epilepsimedicin med markant virkning på min depression/tvangslidelse), i doser helt op til 5 stk Fontex dagligt. Det tog næsten 3 år at finde kombinationen af Seroxat og Lamictal der gjorde mig rask, jeg *ved* der er en medicinering der kan hjælpe og helbrede Jer derude. Men glem psykologi, det er spild af Jeres kostbare liv."
- jeg skrev uheldigvis at min rigtige kombination var Seroxat og Lamictal, der skulle have stået Paroxetin + Lamictal. Jeg startede med af min egen læge at få Cisordinol, hvilket var en klar fejlordinering (Cisordinol er skizofrenimedicin, se
http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=55 ). Alligevel er jeg den læge dybt taknemmelig, det var hende der først talte om at de smerter jeg led under ikke var fysiske (jeg blev selvfølgelig gal). Flere andre læger anede ikke uråd, men hun havde altså ret. Derfor: hvis du ikke allerede er hos psykiater, så kom det! Lægerne ved simpelthen ikke nok om psykiatri i det hele taget til at det er forsvarligt at overlade det til dem.
Jeg tror iøvrigt hjernekirurgi i fremtiden vil være måden at hjælpe svært syge på. Nu har vi jo elektrochokterapi, som de fleste mennesker frygter; jeg ville nu ikke have haft noget imod det hvis det kunne have hjulpet, men det kræver en regulær indlæggelse, og det kan jo være lidt svært at skjule sygdommen så, hvis man synes det er bedst.
Du er ikke fortabt, husk på at du i din medicinmaraton er på det stadie jeg var 3 år før jeg blev rask; altså ved 1. præparat. Prøv at fortælle din psykiater om min medicinering; på den der virkede, startede jeg med 3 x 20mg paroxetin og 200mg Lamictal. Som jeg skriver i
http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=38 blev Lamictal godkendt til antidepressiv brug 5 år (!) efter det blev godkendt til sit oprindelige formål, nemlig epilepsibehandling. Måske kender din psykiater ikke dette præparat.
Lamictal kan give forstyrrelser, og derfor skal du såvidt jeg husker have taget blodprøve efter at have taget dem et tidsrum. Jeg bilder mig ind at have fået en smule eksem, men ellers har jeg ingen bivirkninger af de 2 præparater. Husk at presse på overfor lægen, jeg fik selv på et tidspunkt at vide at nu havde jeg det jo bedre, men jeg havde det stadig ad h. til. Derfor kom han på ideen med Lamictal, og det var mit lykketræf!
Skriv gerne igen, og op med humøret; husk der er næsten en uendelighed af medicintyper og -kombinationer.