OCD, skole og hjælp
Hej :)
Jeg er en pige på 17 år. Jeg ved egentlig ikke om jeg lider af OCD, men jeg har det på fornemmelsen. Jeg tror måske at jeg har haft det sådan i 7 år, måske mere, jeg kan ikke huske det. Men jeg er så træt af at have det sådan så derfor valgte jeg at oprette mig som bruger herinde, for jeg synes at jeg mangler nogen at tale med om alt det her, som kender noget til det.
Som sagt ved jeg ikke om jeg lider af OCD, men jeg tror det. Næsten så længe jeg kan huske har jeg på en måde været bange for bakterier. En periode hvor det var rigtig slemt vaskede jeg hænder op til måske 100 gange om dagen, vaskede mig i ansigtet flere gange om dagen, gik i bad nogen gange 3 gange om dagen og hver gang jeg skulle åbne fx en skuffe, skulle jeg bruge køkkenrulle så jeg ikke blev beskidt.
Jeg gør stadig disse ting, men det varierer meget hvor slemt det er. Lige for tiden har jeg svært ved at klare gymnasiet, fordi jeg har fået den ide at mine skolebøger er beskidte. Så jeg kan ikke tage dem med op på mit værelse og når jeg kommer hjem fra skole, går jeg i bad medmindre jeg skal til sport, men så går jeg heller ikke op på mit værelse. Grunden til at jeg synes at de er beskidte er fordi vi i biologi har lavet forsøg med grisesæd, og nu er jeg så bange for at der er nogen der har haft det på hænderne og har rørt ved mine bøger og at det dermed er på alle mine bøger, selvom jeg jo godt ved at det er fuldkommen urealistisk. Men det er meget problematisk at man skal tilrettelægge sin tid sådan at man kan komme i bad når man har lavet lektier. Især når man har så mange lektier som der jo er på gym.
Det er virkelig frustrerende for mig, for sommetider føler jeg mig fanget fordi jeg ser bakterier overalt, og tænker alt for meget over det. Når jeg har det værst, føler jeg at jeg ikke kan overkomme noget som helst. Jeg bliver trist og vred på mig selv, og er nogengange ved at bryde sammen. Jeg tror måske at hele min deprimerede tilstand har rødder i OCDen. Fordi jeg føler mig anderledes og ved at de tanker jeg har er urealistiske, men at jeg ikke kan stå imod dem med fornuften. Jeg tænker sommetider at jeg må have noget hjælp, men på en måde orker jeg det heller ikke. Har før været i terapi for bulimi og cutting, men det var kun meget kortvarigt, da jeg ikke brød mig om det, og ikke kunne se nogen mening i det. Det fik mig kun til at føle mig endnu mere underlig. Jeg er så nu kommet ud af det på egen hånd, og ved hjælp af en person der har gjort virkelig meget for mig. Det at komme på gymnasiet gjorde også meget, da jeg endelig har fundet et sted hvor jeg føler mig hjemme, og stor set ingen kender til mine problemer. Det gør at jeg nogengange føler mig "normal" men når jeg så kommer hjem, bryder det hele ligesom frem igen. Hvis jeg er på besøg hos nogen eller til fest etc. kan jeg også nogenlunde lade være med at give så meget efter for min bakteriefrygt. Bare jeg ved at jeg kan komme i bad bagefter. Men når jeg er hjemme kan jeg ikke ordentligt slappe af uden at alting er rent.
Tilbage til det med terapien. Er der nogen der ved om man nogensinde kan komme ud af det, uden at få prof. hjælp? Og hvis man nu får hjælp kan man så komme helt ud af det? Jeg synes bare ikke at jeg har kræfterne lige nu til at rode op i alt muligt, og da slet ikke at fortælle mine forældre om det. Inderst inde er de nok godt klar over at den er lidt gal nogengange, men det er ligesom om at det er blevet en hverdagsting, som de måske nok lægger mærke til, men ikke reagerer på. Og sidst jeg skulle til psykolog blev de så kede af det og troede at de havde gjort noget galt. Jeg orker ikke at gøre dem så kede af det igen. Det er jo ikke deres skyld at jeg har det som jeg har det. På den anden side så kan jeg også godt leve et nogenlunde normalt liv sådan som jeg har det. Det er bare lidt besværligere end det kunne have været.
Undskyld den lange smøre jeg sikkert har fået skrevet, men havde bare brug for at komme ud med et par frustrationer :)
Besvar med citat
Sv: OCD, skole og hjælp
