jeg ved nogen har fået betalt deres psykolog ag kommunen. Men hvilken § er det i så tilfælde. Her hos os drejer det sig om min datter på 14, men sagsbehandleren ved ikke af at det er muligt.
jeg ved nogen har fået betalt deres psykolog ag kommunen. Men hvilken § er det i så tilfælde. Her hos os drejer det sig om min datter på 14, men sagsbehandleren ved ikke af at det er muligt.
Hej sbt!
Så vidt jeg kan læse, er det kun Frk. Mansa, der har fået betalt psykologhjælp til sit barn via kommunen. Hun har - så vidt jeg kan læse - fået det efter en såkaldt § 50-undersøgelse. Bevillingen er i så fald givet efter § 52 stk. 3. Jeg er ked af at sige det, men det lyder som om, det har været en MEGET velvillig kommune. Jeg vil umiddelbart tro, at de fleste kommuner vil vægre sig ved at bruge denne paragraf i jeres tilfælde, men det er selvfølgelig altid et forsøg værd. Iøvrigt er jeres sagsbehandler forpligtiget til at yde jer råd og vejledning. Mit gæt vil være, at kommunen vil sige, at det offentliges muligheder for behandling ikke er udtømte og ventetid er ikke engang et brugbart argument for at iværksætte privat behandling. (Jeg har været inde for at se på afgørelser i Den Sociale Ankestyrelse).
Mit råd vil være at fremsende en skriftlig ansøgning til kommunen, herefter skal de så tage stilling og hvis svaret er negativt SKAL de medsende en ankevejledning. Men desværre tror jeg ikke, chancerne for at få betalt en privat psykolog er særlig store. Iøvrigt skal man også kunne godtgøre, hvis man skal have hjælp til en foranstaltning efter § 52 stk. 3, at ens økonomi ikke kan bære, at man selv betaler.
Jeg er ked af, at jeg ikke kan give dig en bedre "julegave", men man kan jo håbe, at kommunen vil forstå sagens alvor og prøve at "bøje" paragrafferne lidt. Held og lykke!
Kærlig hilsen
Bente
Tak for det, måske har du ret i at det kun er frk Mansa der har fået det.
Jeg vil nævne det for sagsbehandleren, men det er jo nok lidt utopisk at tro man får det. Jeg får først svar på min ansægning om tabt arbejdsfortjeneste hen i januar, så jeg må klare mig med sygemelding indtil da.
Vi har i dag fået tid på børnepsyk i Aalborg sidst i januar. Der er jo længe til, hvis ikke det snart vender til fremgang her. Men jeg har det også lidt dobbelt med det, da jeg ikke har hørt om nogen der har gode erfaringer med Aalborg børnepsyk i.f.t. ocd..... Og fordi det lige nu er svært at overskue at skulle skifte behandler og starte forfra med forklaringer og opbygning af tillid igen. Men nu må vi se, vi tager selvfølgelig mod tilbuddet og har jo også brug for en lægelig vurdering af medicinen.
Tak for alle dine svar - det er guld værd at have kontakt med nogen der har prøvet det samme. God jul til jer.![]()