Tvunget af tanker: program om OCD på DR1!!!

[gulegummistøvler]

torsdag d8 kommer et program kaldet "tvunget af tanker" det handler om ocd

[Mads]

Du kan se tidligere afsnit på seriens hjemmeside (Tvunget af tanker, DR1) hvor de tilføjes med en uges forsinkelse. De er også tilgængelige fra DR's medieplayer under programmer. Udsendelserne genudsendes efterfølgende onsdage eftermiddage i det 'gammeldaws' TV.

DR1 sender en dokumentarserie, som samtidig udgør et på dansk grund unikt eksperiment: Fire danskere, hvis liv næsten er ødelagt af tvangshandlinger og -tanker, bliver på kun fire uger forsøgt kureret af en af landets førende behandlere. Men processen er hård.Frank ligner en ganske almindelig mand. Han er 40 år gammel, har en sød kæreste og to børn. Men når Frank har været på toilettet, vasker han ikke hænder én gang. Eller to gange. Han vasker hænder igen og igen, til huden er rød og udtørret. I gennemsnit 300 gange om dagen. Frank kæmper med tvangstanker og angst for bakterier, for det beskidte.

Frank lider af OCD - en forkortelse for lidelsen Obsessive Compulsive Disorder, som består af tvangshandlinger og -tanker. Og tvangshandlingerne har smadret hans muligheder for et normalt liv med konen og ungerne.

Når de små ritualer går amok
De fleste af os kender udmærket det at udføre små rituelle handlinger, der ikke rigtig giver mening. Man banker f.eks. tre gange under bordet, hvis man synes man har udfordret skæbnen, eller man undgår næsten ubevidst at træde på stregerne mellem fliserne på fortovet. For langt de fleste af os forbliver det en lillebitte pudsighed i hverdagen eller en ubetydelig overtro, der ikke fylder noget.

Men for nogle få - som Frank - bliver de små ritualer til noget langt mere alvorligt. De bliver til OCD; tvangshandlinger og tvangstanker, der i yderste konsekvens tager magten fra dem, som rammes, og kan true med at ødelægge deres liv helt.

Et psykologisk eksperiment på tv
I et sommerhus i udkanten af Århus finder der nu imidlertid et eksperiment sted. Et eksperiment, som ikke før er afprøvet i Danmark - og som samtidig er en dokumentarserie i 5 dele, med titlen ’Tvunget af tanker’. Det centrale spørgsmål, som undersøges, er hvorvidt fire hårdt ramte OCD-patienter gennem intensiv terapi kan blive helbredt for deres tvangslidelse - ved gentagne gange at blive forhindret i at udføre deres tvangshandlinger. På kun fire uger vil en af Danmarks mest erfarne behandlere af sygdommen forsøge at gøre 4 OCD-patienter fri af deres tvangshandlinger.

Seriens 5 afsnit følger ud over Frank også Camilla (19), der bruger omkring 2 timer hver aften på at tjekke, om der skulle være nogen under sengen, Thommas (28), der er bange for egne og andres bakterier, i særdeleshed de intime, samt Anne (21), der er bange for krummer og alt, der har været i berøring med krummer.

• Afsnit 1 - torsdag den 8. nov. 2007, kl. 20:30: (genudsendes onsdag den 14. nov., kl.13.30):
  Frank bruger mindst 6 timer på badeværelse, hvor han vasker hænder mindst 300 gange. Samtidig er han far til 2 små børn, som ikke må forstyrre ham, når han vasker hænder.

• Afsnit 2 - torsdag den 15. nov. 2007, kl. 20:30:
  Camilla (19 år) lader sin dagligdag styre af tal, gode og dårlige tal, og bruger op til 3 timer hver aften for at tjekke om der ligger nogen under hendes seng. Samtidig forsøger Camilla, på trods af sin lidelse, at fuldføre en HF uddannelse så hun kan opnå sin drøm om at blive sygeplejerske.

• Afsnit 3 - torsdag den 22. nov. 2007, kl. 20:30:
  Anne er 21 år og bange for alt hvad der har med krummer og pizzaer at gøre, og derfor undgår hun at røre ved andre mennesker og kan ikke lukke dem ind i hendes lejlighed, af angst for de krummer de kunne have på sig. Mens Annes veninder nyder ungdomslivet sidder Anne alene i sin lejlighed.

• Afnit 4 - torsdag den 29. nov. 2007, kl. 20:30:
  Thommas (28 år) kan ikke røre ved sit vasketøj, specielt ikke sit eget undertøj, som han er sikker på kan smitte med farlige bakterier og han kan ikke dele seng med nogen af angst for at smitte. Samtidig er Thommas højeste ønske at få en kæreste.

• Afsnit 5 - torsdag den 6. dec. 2007, kl. 20:30:Fire mennesker med fire slags tvangshandlinger har i fire uger været i behandling sammen. Nogle af Danmarks mest erfarne behandlere har forsøgt at gøre dem fri af deres lidelser, og nu skal behandlingen stå sin prøve! Alle fire vender tilbage til deres hverdag - kan de nu leve et liv uden tvangshandlinger?

Intensivt terapiforløb
Anført af en af Danmarks mest erfarne behandlere af OCD, ledende psykolog Nicole Rosenberg fra Klinikken for Angst og Tvangslidelser på Århus Hospital, vil et hold bestående af to psykologer og en psykiater forsøge at gøre de fire symptomfri på en enkelt måned.

Et normalt behandlingsforløb varer 9 måneder, og består af en enkelt times terapi ugentligt - uden garanti for at blive symptomfri. Men ved at lade deltagerne flytte sammen i et hus og gennem 4 uger lade dem undergå en intensiv kognitiv adfærdsterapi, tror Nicole Rosenberg og hendes behandlerteam på, at det måske kan lykkes at gøre deltagerne helt fri for deres plagsomme tvangshandlinger.

Det værste mareridt
Det er imidlertid hårde odds, for deltagerne er hårdt ramt. Desuden er kuren barsk, og nærmer sig deres værste mareridt: En direkte konfrontation med deres allerstørste angst, om den så består i at spise en pizza med krummer i lange baner eller at måtte tisse i det fri, uden mulighed for at vaske hænder bagefter.

Til gengæld har de alt at vinde - Frank ønsker sig brændende at redde parforholdet og livet med familien, mens Camilla, Thommas og Anne bare håber på at kunne leve det liv, som de fleste andre unge mennesker tager for givet, med fester, kærester og en velfungerende social tilværelse.

Serien følger dem helt tæt, gennem deres livs kamp. Og der er mange åbne spørgsmål, når eksperimentet begynder: Kan Franks samliv med kæresten Carina reddes, eller har OCD’en allerede ødelagt deres tilværelse sammen? Helt præcis hvad sker der med én, når man er bange for selv de mindste krummer, og pludselig skal spise en hel pizza med fingrene? Hvordan fungerer de fire sammen - føles det godt eller skidt at være flere? Og ikke mindst: Slipper de fri af tankernes tvang?

Om OCD
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde, hvor tvangshandlingerne kun forekommer lejlighedsvis, til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og -handlinger. 2-3 procent af befolkningen rammes af OCD, hvilket svarer til mellem 100.000 og 150.000 danskere.

Sendetidspunk: Tvunget af tanker: DR1 den 08.11.2007, kl.: 20.30 og følgende fire torsdage.

Kilde: DR Press

[jan]

Hej Alle

Jeg har lige set programet Tvunget af tanker som var rigtig godt. Jeg har stor respekt for de medvirkende som står frem offentligt om deres sygdom, det mod har jeg ikke. Men det er jo nok den eneste måde at gøre samfundet opmærksom på at vi har brug for hjælp til behandling.

Min egen OCD minder meget om Anne´s, jeg har bare problemer med sand/jord istedet for krummer, men ellers er det som at kigge ind i min hverdag.

Hilsen Jan

[Moonlight]

Jeg er glad for at eksperimentet blev til noget, og har også stor respekt for de 4 deltagere... der er nemlig mange flere der lider af ocd end folk normalt er klar over, og derfor godt der er kommet mere fokus på den ekstremt invaliderende lidelse...

[gulegummistøvler]

jeg så programmet i går og det var virkelig en befrielse at se andre der har det ligesom en selv, har stor respekt for at de 4 har mod til at stille

[Lisbeth]

Jeg tager også hatten af for de 4 medvirkende. Ved fra mig selv at det er en stor grænseoverskridelse at lade sig behandle foran kameraet. Det havde jeg det ikke så godt med, da jeg prøvede det en enkelt gang. I det hele taget er det grænseoverskridende at stå frem i medierne og sige, man lider af OCD, så GODT GÅET

Lad os nu bare håbe, det vækker politikernes opmærksomhed og skaffer os noget gratis psykologbehandling.

[N.J.]

Har også set programmet og kunne genkende mig selv lidt i alle deltagernes OCD. Der var et tidspunkt hvor de diskuterede gode og dårlige tal og jeg syntes det var interessant at mit gode tal er 4, mens mit absolutte hade-tal er 2 og det var jo lige omvendt for hende. Men jeg kender godt den der med at lege med tal. Fx er 16 også et godt tal for mig fordi 4 går i 16 4 gange. Franks vaskeritual kunne jeg godt genkende bare ikke i så voldsom grad.
Jeg synes også det er godt gået at de har mod til at stille op foran kameraet.

N.J.

[Iben]

Jeg har det lige nøjagtig, som beskrevet ovenfor; og jeg lagde også mærke til da de diskuterede gode og dårlige tal.. Mine hår på armene rejste sig; jeg troede ikke der var andre der havde det på samme måde, som mig! Min omgangskreds tror jo det rabler totalt for mig, når jeg forsøger at forklare at mange ting i mit liv skal gå op i 3, for ellers sker der noget forfærdeligt ..!

Iben

[Nikolaj]

Jeg kan også selv genkende noget af det. Fx hader jeg tallet 6 og elsker alle tal over det. Men jeg har også stor respect for dem, fordi det må kræve meget mod, at være i medierne.

Og jeg håber at flere med OCD, vil begynde at snakker mere om det.

(Ca 100.000-150.000 Dansker har OCD)

Så jeg syntes at medierne og politikerne, bør fokuser mere på OCD.

[APE]

Hej

Jeg er kæreste med en OCD ramt, som pt. er sygemeldt, og har været det i snart 2 år. Hun har haft hendes lidelse i 11 år, men det er på det seneste bare blevet værrere. Vi har selvfølgelig set denne udsendelse, og det er tydeligt, at mange af de ting de 4 deltager gør, er noget vi sagtens kan relatere til min kærestes tanker/handlinger.

Er der nogen herinde der ved, om dette eksperiment med at sende nogle afsted på intensiv behandling, a'la dét i udsendelsen, er noget der reelt kunne blive til en behandlingsform for de hårdest ramte? - eller er det stadig for tidligt/uvidst at sige?

MVH - APE

[en mor]

Jeg er simpelthen nødt til at kommentere programmet på DR1 - Tvunget af tanker. Jeg vil gerne høre, om der er andre - der ligesom jeg - efterhånden opfatter dele af programmet temmelig negativt? Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg beundrer deltagernes mod til at deltage i programmet og at det er totalt sejt gået af Thommas. MEN jeg synes, at programmet udstiller Frank på en negativ måde. Jeg tror, at der vil være mange, der ryster på hovedet og synes, at han er en egoistisk person, der bevidst vælger sin kone og børn fra. For mig mangler der altså, at der bliver vist, HVOR svært han egentlig har det og at han IKKE KAN andet. Jeg har selv en søn med OCD, så jeg ved, hvor dårligt man har det i sådanne situationer, hvor man bliver presset - og efter min mening bliver Frank i programmet presset langt, langt mere, end han er klar til. Manden har haft OCD i over 30 år og det er en så stor (og indgroet) del af hans liv - det slipper man altså ikke bare i et hug. Måske skulle han ikke have været med i programmet? Jeg synes, det må rejse nogle etiske spekulationer hos behandlerne, hos TV... Nu kan han så føje endnu et nederlag til i sit liv - et nederlag, der endda er udstillet på landsdækkende tv.
Han har jo brug for langt mere tid og små successer. Selv om det for udenforstående kan være svært at forstå, så er selv helt små sejre essentielle i en vellykket OCD-behandling. Når man presser så hårdt, så er det dømt til at mislykkes, for så giver man op, for det er jo helt umuligt at imødekomme disse forventninger. Og man bliver jo ekstra presset, når kameraerne kører - og måske får den også lige en tand ekstra fra behandlernes side???

Min søn og jeg medvirkede i sin tid "I tankernes vold" på TV2 og vi fik enormt og utrolig mange positive tilkendegivelser. Og fik også at vide, at folk nu forstod meget mere af, HVAD OCD egentlig er.
I forbindelse med udsendelsen på DR1 har jeg hørt flere (som ikke kender til OCD) give udtryk for uforståenhed og i nogle tilfælde endda latterliggørelse. Og så er det jeg tænker, giver disse udsendelser egentlig en ordentlig beskrivelse af, hvad OCD er?? For mig er det svært at afgøre, fordi vi har levet med OCD i over 6 år, så jeg kan jo godt se, når de har det svært på skærmen. Men kan udenforstående? Hvad synes I andre i dette forum?

Til sidst må jeg sige, at jeg også syntes bedre om TV2's vinkel, der handlede om at sætte focus på manglende behandlingsmuligheder. I DR's udsendelser har den sådan lige en drejning af "vindere" og "tabere" - underholdning om man vil - eller er jeg helt forkert på den? Lad mig høre, hvad I andre synes.

Mange hilsner
Bente

[Mads]

Hej Bente

Frank har selv skrevet lidt om det på DRs forum. Hans indlæg kan læses HER

[Lisbeth]

Hej Bente.

Jeg giver dig helt ret. Jeg har også skrevet om det på dr's forum. Jeg synes, det har været en forkert vinkel. Som du meget rigtigt skriver, er der "vindere" og "tabere" i "Tvunget af tanker". De sidste par uger har jeg sagt til mange, jeg kender: "Hvor er jeg glad for, at jeg ikke meldte mig til programmet". Jeg ville heller ikke have kunnet klare det store pres, som jeg synes, især Frank er blevet udsat for. Hans liv er efter min mening blevet udstillet rigtig meget. Det er jo ikke hans skyld, at han ikke magter det. Han er bare rigtig hårdt ramt.
Min opfattelse af dokumentarserien er, at man gerne ville have meget hurtige og gode resultater til ære for fjernsynet næsten uanset hvilke konsekvenser, det måtte have for de medvirkende. Det er synd.
Jeg håber, at Frank ikke efterfølgende kommer til at lide for meget under det pres, han har været udsat for. Når man melder sig til sådan noget, er det aldrig på forhånd til at sige, om det vil have konsekvenser bagefter. Desværre.

[Moonlight]

Hej Bente.

Jeg giver dig helt ret; behandlerne i "Tvunget af Tanker" går også langt over min grænse for hvordan man kan tillade sig at presse en psykisk syg person som Frank. Han kan jo ikke gøre for at han er så hårdt ramt som han er, og jeg synes det er usmageligt at dokumentaren udstiller ham, som om han selv har valgt at have det sådan. De siger flere gange til ham: "Du vælger selv", men det passer ikke at Frank selv vælger; for så ville han jo forlængst have droppet tvangshandlingerne....

Skal også nævnes, at jeg selv har været i behandling hos samme behandlerteam, og jeg følte mig slet ikke mødt, men føler nærmere at jeg var et stort irrationsmoment for behandleren, i og med hun ikke formåede at hjælpe mig - i stedet for at lytte til mig, blev jeg bebrejdet at jeg ikke magtede at gøre som hun sagde...

Og jeg følte vitterligt, at deres "resultater" var vigtigere for dem, end selve mennesket som de sad overfor...

[kao]

Kære alle jer der var med i programet på dr1!!!!!!
I giver hermed mange pårørende muligheden for endu bedre at forstå os med ocd. Min mand og jeg så alle programmerne sammen og han har udviklet en forståelse over for mig og min sydom, jeg kun troede en ocd ramt ville kunne få. Jeg benytter lige chancen for at ønske alle mine ocd medmennesker god vind og styrke til at kæmpe for et godt liv da det gang på gang bliver bevist at vi KAN få det godt igen.Karina 36 år med ocd

[Ida '96]

Jeg har set afsnittene i denne dokumentarserie, og jeg synes, at det var enormt spændende.
Kh

Ida