behandling af teenager

[sbt]

Min 14 årige datter en lige begyndt hos en psykolog i aalborg. Hun sagde at hun arbejdede meget med familien som helhed, og ville have at vi alle fem skulle med derind. Det vil min datter bare ikke være med til og jeg har nu mailet lidt med psykologen og fået love til at vi bare kommer min datter og jeg.
Nu er jeg så blevet i tvivl om det er den rette behandling for min datter. Jeg læser så meget om at det er kognigtiv adfærdsterapi der hjælper, men hvordan kan jeg vide om det lige er det rette for min datter vi er begyndt på.
Det har og er lidt af en kamp at få hende med, men hun vil jo også gerne have ændret tingene, så jeg håber det bedste men vil selvfølgelig gerne undgå at vi skal igfennem flere behandlere før vi finder den rette.....
Skal siges min datter 14 år og vasker hænder, muligvis er der mere som hun ikke fortæller mig. (kan jeg se på vasketøjet og det enorme forbrug af sæbe/shampo/toiletpapir).

Gode råd modtages gerne ohg kender nogen til behandling for børn-unge i Aalborg hører jeg gerne.

[en mor]

Desværre kender jeg ikke til behandlingstilbudene i Aalborg. Så det kan jeg ikke hjælpe med. Jeg har selv en søn på 15 år, der har OCD. Min søn og jeg er i den utroligt heldige situation, at han i dag ingen symptomer har på grund af en fantastisk behandling på Børnepsykiatrisk Hospital i Risskov (Århus), hvor han blev behandlet med kognitiv adfærdsterapi. Det var et langt og meget hårdt forløb for os begge, men hold da op, det var det værd. Min søn var også MEGET ked af at skulle afsted de første gange.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det skurrer i mine ører, at psykologen fokuserer så meget på hele familien, for OCD handler jo ikke om en dårligt fungerende familie. Selvfølgelig er det vigtigt, at alle familiemedlemmerne har kendskab til sygdommen, men selve behandlingen må altså skulle foregå mellem barnet/den unge og psykologen. Der skal jo også være rum til at fortælle alle de pinlige ting. For det er meget pinligt at skulle indrømme de mærkelige ting man gør. Og måske har man ikke lige lyst til at mor, far eller søskende skal lytte til det. I vores tilfælde var jeg med de sidste 10-15 minutter af hver seance, hvor jeg fik lidt at vide om, hvad han og psykologen havde talt om og hvilke "hjemmeopgaver" vi skulle lave til næste gang.

Er det ikke muligt at finde en psykolog i Aalborg-området, der har erfaring med kognitiv adfærdsterapi? For jeg kan skrive under på, at denne behandling er meget virksom og jo før man kommer i gang jo bedre. Min søn har klaret hele forløbet uden medicin overhovedet, men udelukkende ved hjælp af det kognitive. I dag er han glad for, at han kom i behandling og nu kan leve et fuldstændigt normalt liv. Hvis jeg skal se noget positivt i denne rædsomme sygdom, så vil jeg sige, at min søn har fået en indsigt og en modenhed og en dybde, som kommer ham til gode i mange sammenhænge.

Jeg håber virkelig det bedste for jer - det er så hårdt at se sit barn lide. Jeg vil gå så vidt, at jeg vil sige, at psykologen på Børnepsyk. reddede vores liv.

Mange tanker og held og lykke!

[sbt]

Tusind tak for dit indlæg. Jeg har snakket med psykologen i dag og hun vil godt fortsætte, men anbefaler nærmest vi finder en anden, da hun mener hele familien skal være med og støtte op om arbejdet. Hun har været ansat på børnespyk i Aaalborg og jeg ved de der også arbejder med at inddrage familien, så nu tænker jeg om de mon arbejder anderledes i Århus end i Aalborg..... Jeg forestiller mig nemlig også et forløb som du skriver, hvor jeg er med til sidst i samtalen, men ikke til hele forløbet.
Lige nu handler det mest for mig om at min datter kommer i gang med et forløb, som kan hjælpe hende. Var din dreng meget plaget? Min datter passer sin skole og sine fritidsaktiveter og er som regel glad, men har jo så de ritualer herhjemme, som helt sikkert plager hende mere en man lige tror.
Vil du evt. fortælle mere om jeres forløb, hvordan var det f.eks i.f.t. venner og familie?

[Lisbeth]

Da jeg selv har været i behandling for OCD, siden jeg var 15 år og har lidt af det, fra jeg var ca. 11 år, ved jeg, hvor vigtigt det er, at man ikke har sine forældre med til behandlingerne. Det er nemlig, som I selv skriver frygtelig pinefuldt at fortælle om sine tvangshandlinger og tanker, når ens nærmeste er til stede. Jeg var meget flov over mine symptomer og følte mig meget mærkeligt.

I dag er jeg 24 år og desværre stadig ikke rask, da jeg ikke fik den mest kvalificerede behandling til at starte med. Det gør jeg nu, og jeg mærker en meget stor forskel, men det er stadig meget vanskeligt for mig at kæmpe imod. OCD er blevet en alt for fastgroet del af mig, men jeg nægter at opgive kampen mod den for alvor, selvom jeg har perioder, hvor min kampejst er yderst begrænset.

Jeg synes, du skal forsøget at få din datter til behandling i Risskov. Der er de kvalificerede.

[sbt]

Hej Lisbeth
Tak for dit svar, jeg har læst om dig både her og på din hjemmeside. Trist at du ikke er rask men alligevel flot og dejligt at du gider give dine erfaringer videre.
Men kan vi mon overhovedet komme på tale til behandling i Risskov/Århus, når vi bor i Aalborg tror du????
Jeg har læst om deres arbejde med OCD og kører gerne derned, hvis det er muligt men er som sagt i tvivl om man kan det fra en anden komune? Er det egen læge man skal snakke med om det ?

[Lisbeth]

Hej igen.

Det ved jeg ærligt talt ikke.
Jeg kan dog huske, at drengen Tore som medvirkede i "I tankernes vold" ligesom jeg, hans mor havde kontaktet dem i Risskov direkte. De boede heller ikke i Århus, men de boede vist kortere derfra, end I gør. Hvis det var mig, ville jeg nok kontakte dem direkte i Risskov. Så kan du jo også spørge dem, om det er helt usandsynligt, at din datter kan komme i behandling der.

[en mor]

Hej igen!

Faktisk er det mig, der er mor til Tore, som Lisbeth omtaler. (Hej Lisbeth - sender dig snart en mail

Først lige omkring behandlingen: Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte Børnepsyk for at høre dem, hvordan du skal forholde dig. For det er jo regionerne (Region Nord og Region Midt), der "bestemmer", om din datter kan komme i behandling i Århus. Og du bor jo desværre i den "forkerte" region. Vi var så heldige, at vi boede i gamle Århus Amt, så vi skulle ikke have kaution fra andet amt. Jeg ved heller ikke, hvor pressede de er ressourcemæssigt derude p.t., da de faktisk kan nægte at tage en patient ind af kapacitetsmæssige problemer. Vi stod selv på venteliste i 8 mdr, så det er altså ikke en behandling, man bare sådan lige får. Men prøv at ring til hospitalet - hovednr. 77 89 40 00 og spørg efter at tale med én på afsnit D.
Du får også lige numrene til regionskontorerne, da det måske først skal afklares administrativt, om I overhovedet må få behandling i en anden region. Region Midt: 87 28 50 00. Region Nord: 96 35 10 00.

Og så til dit spørgsmål om min søn var meget plaget. Ja, han var meget, meget syg. Han passede sin skole, men isolerede sig fra vennerne og vores liv var i det hele taget meget begrænset, idet han var bange for bakterier, sygdom, død, kemikalier - ja, alt muligt, som han frygtede at blive konfronteret med i andres hjem. Han kunne ikke røre ved dørhåndtag, fjernbetjeninger, vandhaner, håndklæder - ja, alt muligt. Han vaskede hænder konstant og hans hænder var så fyldt med sår og røde plamager, at det var meget smertefuldt. Alligevel var han nødt til at vaske hænder. Han kunne ikke røre ved fx en pose slik, så jeg skulle åbne posen og hælde det i en skål, hvorefter han sad og spiste af skålen som en hund for ikke at komme til at røre ved noget. Så jo, han var meget plaget. Jeg fandt ud af næsten med det samme, at der var noget galt og kontaktede PPR og fik fat i en psykolog. Hende kæmpede jeg så med i to år for at få hende til at lave en henvisning til Børnepsyk. Dette nægtede hun pure. Da jeg ikke længere kunne holde ud at se min søn i den tilstand, ringede jeg, som Lisbeth siger, selv til Børnepsyk og spurgte, hvad deres visitationskriterier var. Heldigvis var de her ikke i tvivl om, at min søn tilhørte målgruppen, der skulle have behandling hos dem. Herefter fik jeg så endelig PPR-psykologen til at lave henvisningen og forundersøgelsen, som skulle ligge til grund ved visitationen. Så alt i alt tog denne proces med venteliste og det hele næsten et helt år!!

Behandlingen var helt utrolig god. Som Lisbeth fortæller, så medvirkede vi i dokumentaren "I tankernes vold" - desværre betød det, at min søn gik længere og hurtigere i behandlingen, end han var klar til, fordi han følte sig presset af, at der var kamera på. Det medførte, at han droppede ud af behandlingen og ikke ville arbejde med mere. Heldigvis var han da kommet langt de fleste af sine symptomer til livs og kunne leve et forholdsvis normalt liv. Han begyndte at gå til fritidsaktiviteter og se sine kammerater igen. Men han kunne ikke gå i butikker, fordi han var bange for at blive konfronteret med lampeolie, optænding etc. Men for to måneder siden fik han pludselig modet til at gå imod sin OCD og er nu begyndt at gå i butikker - og helt uden ubehag. Grundet de teknikker han har lært af psykologen. Jeg har ikke presset ham, men ladet ham selv og tiden blive moden til det. Så nu kan jeg sige, at min søn er fuldstændig symptomfri. Det er så dejligt, at man slet ikke har ord for det. Efter 6 lange og hårde år. Så det kan lade sig gøre!
Men det har omkostninger og som familie har det nogle gange været meget svært at stå igennem. Som mor er man jo nødt til at vise en tro på, at det lykkes og en styrke, man ikke altid har.

Hvis du vil vide mere, siger du bare til.

Mange tanker og hilsner

[Lisbeth]

Hej en mor.

Jeg spekulerede også på, om det ikke var dig...
Jeg vil lige skyde en bemærkning ind. Det er virkelig flot, at Tore tør gå i butikker nu. Du må sende ham en lykønskning fra mig. Det er vel et halvt års tid siden, jeg talte i telefon med ham, hvor han fortalte mig, at det var det sidste, han havde tilbage af sin OCD. Stærkt gået. Det glæder mig virkelig på hans og dine vegne. Sejt.

[sbt]

Til "en mor"
Tak for din beretning, det har været en drøj omgang og jeg er glad for at høre din søn er kommet videre og blevet rask.
Så syg er min datter ikke og jeg håber selvfølgelig ikke det når så langt. Jeg vil prøve at ringe til Risskov i morgen og eller vil jeg prøve psykologen i Århus som nogle har anbefalet.
Ligenu frygter jeg næsten allermest at komme i gang med noget der ikke fungerer, så hellere køre efter det og betale det det koster.

[en mor]

Hej sbt!

Vil bare lige ønske dig rigtig meget held og lykke!!!

[sbt]

Først mange mange tak for jeres indlæg og hjælp

Jeg kontaktede børne psyk i Risskov i går. De skal have en henvisning fra lægen og de beskrivelser jeg kan skaffe, hvorefter de vil vurdere om de kan tage os. Det vil jeg forsøge at skaffe på mandag. Men der er også 6 månederrs ventetid, hvilket jo synes længe at vente.
Når jeg læser indlægget om din søn ovenover kan jeg også frygte at vores datter ikke er "syg nok" til at komme ind der.

Har også kontaktet den nævnte psykolog i Århus, som kan tage en visitationssamtale allerede nu i uge 46. Hun har ikke overenskomst med sygesikring, men lige nu er vi parate til at skaffe pengene, hvis bare det kan hjælpe vores datter. Da andre herinde har haft gode erfaringer med nævnte psykolog, tror jeg vi vælger at køre efter det.

Vi kan vel godt sideløbende have "ansøgningen" liggende i Risskov og så se om vi har lige så stort behov for hjælp når det bliver vores tur.

Jeg har endnu ikke hørt nogen gode erfaringer fra Aalborg- hverken ang behandlere eller børnepsyk - der må da være andre end os her i Nordjylland

[Lisbeth]

Hej sbt.

I kan sagtens have en ansøgning liggende i Risskov, mens din datter evt. modtager behandling et andet sted. Det kan være en sikkerhed, og jeg ville vælge at gøre det.

Du bør tjekke dine private beskeder. Jeg har sendt dig et par navne på nogle behandlere i Aalborg. Private beskeder kan du tjekke fra forsiden til forummet øverst oppe. Der står private beskeder. Den tekst klikker du på: http://ocd-foreningen.dk/debat/

[sbt]

Ja tak Lisbeth, jeg har set din besked. Jeg tør bare ikke starte op ved en jeg ikke har hørt nogle anbefalinger af ligenu. Derfor regner jeg med vi prøver hende i Århus, som Sofie og en anden herinde fra har gode erfaringer med.

[Lisbeth]

Hej sbt.

Det kan jeg også godt forstå. Jeg ville blot sikre mig, at du havde modtaget beskeden.