Bakterier-Besmittelse.

[Tvangs-Anker]

Nu er min ocd nået op på nye højder,hvad bakterier angår... Meget underligt,for den del af min OCD har aldrig fyldt så meget før,men lige pludselig er det den del der fylder mest! For bare et halvt år siden vaskede jeg hænder som en "normal" person,nu mellem 120-200 gange om dagen+at jeg spritter dem af... Jeg kan ikke længere bruge andre folks toiletter,for bare tanken om at skulle trække ud efter mig,altså røre ved toilettet,gør mig hunderæd! For så kommer tanken om bakterier på mine hænder! Det værste er at jeg er blevet bange for at gøre rent,da jeg på den måde osse kan få bakterier på mig... Jeg er i dén grad låst fast og hæmmet af min angst for bakterier... Er der andre derude,der har det sådan?.

[Sofie]

Hej Tvangs-Anker.

Jeg har det med bakterier meget i perioder, især når jeg er meget stresset. Så bruger jeg kun mit eget badeværelse, og det er slemt nok, da jeg også deler det med min kæreste. Men han har da lært at gøre badeværelset rent på den måde, som jeg vil have det. Og det skal helst gøres rent hver dag, hvilket han også for det meste gør, simpelthen fordi jeg ikke kan have med det at gøre.
Men det bliver hurtigt en ond cirkel, når man bor alene, fordi man netop ikke har lyst at gå på wc pga. alle bakterierne.
Jeg har købt sådan noget sprit, som læger bruger, fordi det er nænsomt mod hænderne.

-Sofie.

[tvillingen78]

Hej...

Ja, jeg kender alt om frygt og fobi for at blive smittet. Det forholder sig faktisk sådan, at de sidste 2 år er det blevet forværret og min livskvallitet ødelægger jeg for mig selv. Jeg lader ikke andre folk røre mig, jeg spiser ikke hvad andre folk har kokkereret, jeg har meget svært ved at handle ind, da både dem det stiller varer på plads og dem der sidder ved båndet ka have et sår eller lige pudset næse. Det handler om indkøb lige fra tøj (for der er en chance for andre har prøvet tøjet, som man vil købe) til at gå til frisør.

Jeg tror det hele stammer fra da jeg havde anorrexi og alt skulle være rent og senere kom jeg i arbejde i sundhedssektoren, hvor jeg har oplevet alt muligt ulækkert som har skræmt mig, men blev der kun pga. økonomien, så jeg ku bo for mig selv og ikke flytte hjem. Hver morgen i mange år, har jeg haft angst for hvad dagen vil byde mig på hjemmeplejen, psykiatrien eller hospitalet som jeg arbejdede på.

Idag er jeg glad for jeg ALDRIG skal tilbage i sundhedssektoren, som har bidraget til at forværre min ocd. Jeg burde have stoppet for længst, da jeg ikke kunne bestå mine praktikker pga. frygten for kontakten og smitte.

Ocd'en fylder meget i mit liv nu og hver gang jeg foretager et eller andet tænker jeg over smitte. Jeg kan ikke slappe af og få en indre ro, da jeg er på vagt konstant.

Er der andre, der deler den samme frygt som jeg, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Vh tvillingen78

[Tvangs-Anker]

Jeg kan nikke genkendende til det,i begge skriver... Jeg føler at angsten bliver stærkt forværret,når jeg er alene derhjemme... Det har nok også noget at gøre med at der ikke er noget til at "distrahere" mig fra mine tanker og at de derfor kan få lov til fuldstændig få overtaget... Når jeg handler ind,er det osse svært. For når varerne er kommet hjem og jeg skal have kontakt med dem,er jeg nødt til at vaske hænderne bagefter... De har jo stået et offentligt sted,hvor folk har rørt ved dem... Jeg synes at denne "nyfundne" angst er meget værre end de tælleritualer som jeg har haft i en del år...! Den gør mig langt mere hæmmet og er skyld i at jeg isolerer mig og kommer meget mindre ud,end jeg egentlig har lyst til... Og det en meget selvforstærkende situation at gå alene hjemme hele dagen,kun med tvangstankerne som selskab... Jeg skal fra i morgen begynde på dagspsykiatrisk hospital her i Horsens og er meget nervøs for,hvordan det skal gå...! Derudover skal jeg starte i en OCD-gruppe om en måneds tid... Hvis ikke at jeg finder en måde at bryde denne onde cirkel,ved jeg simpelthen ikke,hvad jeg skal gøre... For jeg vil ikke kunne holde ud at leve resten af mit liv på denne måde! Det er for hårdt og nedslidenede... Jeg føler mig efterhånden osse mere og mere som byrde for mine nærmeste,hvilket jeg heller ikke magter at blive ved med at være... Mit største ønske i denne verden ville være at kunne blive selvstændig og selv styre mit liv og mine tanker! Og komme af kontanthjælpen,da jeg heller ikke kan få tingene til at løbe rundt på det økonomiske plan... Der vil jeg osse lige af med noget galde! Jeg kan ikke forstå hvorfor at folk med Borderline,skizofreni og andre psykoser har ret til ekstra støtte fra det offentlige,når vi med OCD ikke får nogen som helst kompensation,til trods for at vi er udstyret med en sygdom,der i nogle tilfælde gør eén så uarbejdsdygtig at man ikke engang kan passe en 15-20 timers beskyttet aktivering! (Her snakker jeg bare for mit eget vedkommende.)..
En ting er at skulle leve med en sygdom,en anden ting er samtidig at skulle bekymre sig om der overhovedet kan blive penge til mad i morgen! Desuden er det dybt ydmygende at man måned efter måned,er nødt til at "tigge" penge fra sin familie i en alder af 23år! Undskyld at indlægget tager den drejning,ved godt at det off-topic,men føler bare at jeg er nødt til at få det sagt!

[tvillingen78]

Hej Tvangs-Anker

Jeg forstår din galde og mit indlæg forleden var vist også lidt out of topic, men det hele hænger sammen og forringer ens liv.
Jeg ved ikke noget om, at folk med borderline, skizofreni og andre psykoser kan få ekstra støtte og hvis det er sandt burde det virkelig blive lavet om! Jeg har læst i et af de nyeste indlæg at vedkommende, som har ocd, har fået 20 timer hos en psykolog bevilliget og det kunne jeg da godt tænke mig at undersøge om det kun gælder for enkelte kommuner.
Jeg har for 1½ år siden gået i gruppe terapi med andre ocd ramte. Det har ikke hjulpet mig noget. Det gik ud på vi fik opgaver, hvor vi skulle gøre noget vi ikke har det godt med.
Jeg ved ikke om du får medicin, men jeg har valgt ikke at få noget indtil videre. Måske skulle jeg overveje det, men er bare bekymret for alvorlige bivirkninger som man måske ikke har forsket i på længere sigt som fx. kræft, blodpropper osv... som kan komme efter flere år på medicin.

Vh

tvillingen78

[Sofie]

Hej Tvilling og Tvangs-Anker.

Det er mig, der har fået bevilget timer ved en privat praktiserende psykolog. Hvis du vil prøve dette, skal du lave en skrivelse til ydelseskontoret i din kommune, hvor du forklarer din situation og beskriver dine værste ritualer/tanker. Jeg vedlagde også en skrivelse fra min læge, der dokumenterede, at jeg har OCD. Jeg var på revalidering, da jeg søgte, så det har jo nok hjulpet med til, at jeg fik timerne.
Jeg forstår desuden godt din angst for at tage medicin, men det kan være en god kickstarter, når man er i behandling. Jeg er naturligis ikke læge, men det virkede godt for mig. Jeg startede først ved psykologen og efter knap 6 måneder begyndte jeg på medicin.
Jeg regner absolut ikke med, at jeg skal tage medicin i flere år, men kun et enkelt eller to.

-Sofie.

[tvillingen78]

Hej Sofie

Mange tak for svaret.

Jeg regnede ikke med, at når man er på revalidering også kan blive beretiget ekstra økonomisk hjælp i form af behandling, da satsen er noget højere end på dagpenge.

Studerer du sideløbende med terapi hos en psykolog, imens du er på reavalidering?

Vh

Tvillingen78

[Sofie]

Hej Tvilling.

Jeg har været på revalidering i et års tid, hvor jeg gik i behandling ved en psykolog, hvor kommunen betalte.
Jeg læste samtidig enkeltfag på VUC, hvor jeg på 3 år har fået en Hf.
Nu er jeg startet på universitet, men er gået over på SU med henblik på at få handicaptillæg. Denne er større end revalideringen, da jeg er under 25 år. Men på revalideringen kunne jeg få betalt udgifter som bøger og transport, så der er altså ekstra økonomisk støtte, når man er på revalidering.

Håber det er svar nok, ellers skriv igen

-Sofie.

[gulegummistøvler]

du er langt fra alene har selv haft en frygtelig skrær for bakterier, jeg så bakterier overalt! og vaskede hænder så meget at jeg fik rifter....til sidst blev det så slemt at jeg ikke kunne spise mad fordi jeg syntes det var uhyggiejnisk.....jeg var virkelig plaget af det, men så ringede jeg til min psykiater og han gav mig medicin nu er frygten for baktierier så lille at jeg kan leve med det

[Tvangs-Anker]

Jeg er lige begyndt i terapi hos en privatpraktiserende psykolog og jeg håber virkelig at det kan hjælpe mig... Men det er hårdt at gå imod mine tvangshandlinger... Mit problem er at det ikke er decideret sygdomsangst,der udløser det(Er dog panisk bange for HIV,AIDS,herpes og leverbetændelse),men det bliver aktuelt hvis jeg ser blodpletter og sår ... Det er mere bare tanken om at have bakterierne på mig... Føler næsten at jeg kan "se" og "mærke" dem kravle,hvis jeg føler mig besmittet! .
Der er osse blevet ændret i min medicin,så håber osse at det kan hjælpe... Men det er da opløftende at høre at det er blevet bedre for nogen,det giver da lidt håb. . Prøver osse at arbejde med tankerne,ved at kigge på det paradoksale i at jeg holder mig så ren at det rent faktisk kan gøre mit immunforsvar svagere dermed gøre mig syg på den måde...

[Thomaz]

Bakterier... *Suk*...

Ja, det lyder jo dumt for alle andre mennesker end Os der faktisk lider af OCD, men som næsten alle andre, lider jeg også af en 'frygt' for bakterier.

Jeg vil næsten tro jeg er den mest rene i miles omkreds, samt mit værelse. Det er i al fald hvad jeg tror. Derfor holder jeg også 'rene' ting jeg VED er rene, på mit værelse, og alle andre ting, langt væk fra mit værelse... Det er en underlig ting, for videnskabligt set, kan man ikke rigtig komme væk med alle bakterier, men jeg ved at man får det bedre i al fald

- T

[Moonlight]

Jeg vil bare skrive at jeg kan genkende alt hvad I beskriver ift. jeres ocd, bortset fra at jeg ikke har deciderede tvangstanker og dermed ikke frygt for sygdom/bakterier, så føler jeg det også som en enorm belastning fx. at skulle gøre rent (men lige så belastende hvis det ikke bliver gjort...), at jeg konsekvent undgår fysisk nærkontakt med andre end min datter og en evt. kæreste, at handle ind osv...

Og ja, vi er jo faktisk invaliderede af vores ocd når det er sådan...

Vedr. økonomisk tilskud har jeg af Århus kommune fået bevilget merudgifter efter Servicelovens §100, jeg er på kontanthjælp men får 3.000 kr. til hygiejnemidler, ekstra bleer, osv. pr. måned... det har selvfølgeligt fjernet en enorm byrde fra mine skuldre, i og med at den "økonomiske stress" er blevet reduceret...

Men jeg ved at Horsens Kommune er meget lidt imødekommende på det punkt (det er som regel den samme sagsbehandler der tager sig af den slags ansøgninger....), så vær forberedt på afslag og husk at ANKE sagen til Det Sociale Nævn....

Vedr. behandling i Horsens distriktpsykiatri, læs evt. min tråd om Horsens psykiatriske sygehus... (læste godt du var startet hos privat psykolog, men hvis du engang skal under distriktspsykiatrien kan du måske bruge tråden til noget...).

[Manuska]

Da min moster for et år siden så de mange rifter på mine hænder som jeg derefter fortalte hende var foresaget af flittig håndvaskning fortalte hun, at jeg muligvis led af OCD, men jeg skubbede hurtigt tanken i baggrunden. Men nu, et år efter, har jeg erkendt, at OCD kan ramme alle.

Mit OCD har nu nået nye højder. Mine negler knækker, mit hår knækker, jeg er træt, mangler farve osv. og alt dette pga. manglende føde. Jeg er blevet bange for mad og de bakterier, der kan være påført.

Jeg er nu klar over, at jeg bliver nødt til at søge hjælp, men er der lys forude? Er der nogle af jer, der er i behandling, der har oplevet en fremgang? - også uden medicin?

[HeidiRousing]

Hej.....

Jeg ville så gerne skrive ja, det går fremad. Men det er ikke helt rigtigt, jeg vil mere sige at jeg er blevet bedre til at leve med det. I perioder. Nogle gange går det mig mere på en andre. Men man er nødt til at tænke positivt.

Jeg prøver at acceptere at sådan har jeg det bare, for jeg får ikke noget ud af at gå og være ked og sur over det.

Jeg er ved at læse en bog, the secret, og den handler om en lov, lige som tyngdekraft-loven, handler den om tiltræknings-loven. Så går du og er meget fokuseret på hvor skidt alting er, får du det mere skidt. Men acceptere du at du ikke er som alle andre, og prøver at tænke gode tanker og prøver at finde nogle lyspunkter, så vil du også få gode oplevelser. Man får hvad man tænker. Det er lige så sikkert som tyngdekraften.

Det lyder måske dumt. Og jeg tænkte også først, jeg kan jo ikke gå og tænke mig glad hvis jeg er rigtig ked af det. Men det er umuligt at være ked af det hvis man har glade tanker. I starten er det svært, men jeg synes jeg er blevet meget bedre til at acceptere at sådan her er det bare. Selvfølgelig vil jeg da for alt i verden ønske jeg ikke havde det sådan, men man får kun de opgaver i livet som man har brug for.

Undskyld den lange smørre.

/Heidi