Jeg har i mange år (så længe jeg kan huske tilbage), haft angst, tvangstanker og tvangshandlinger.
Jeg har nogle af de mere typiske symptomer på OCD, men de tanker der fylder mest i min hverdag, er jeg i tvivl, om har noget med OCD at gøre, eller om det bare er mig der er tosset...?!?!?
Er der andre end mig der kender til dette.....??:
(eller bare har hørt om nogen der har det sådan?)
De fleste skriver at de er bange for at gøre andre fortræd. Jeg har det lige omvendt. Jeg får ofte følelsen af at være bange for at gøre mig selv fortræd. Jeg er bange for knive, for tænk nu hvis jeg kunne finde på at skære i mig selv. jeg er bange for at gå for tæt på et gelænder eller en skrænt, for tænk nu hvis jeg kunne finde på at "falde"/hoppe ud over.
Derudover har jeg en enorm frygt for at blive svigtet. jeg er nødt til at tjekke min kæreste, veninder og familie i hoved og r.., fordi jeg føler at de svigter mig, og at der er ting de ikke fortæller mig. Jeg føler at jeg ikke duer til noget, og at de går bag min ryg. "min kæreste ser sikkert andre", og "min familie ses sikkert uden mig, fordi de ikke gider mig". Min fornuft ved godt at tingene ikke hænger sådan sammen, men jeg får alligevel denne enormt ovetagende følelse.
"Hvis min kæreste en enkelt aften vil ses med vennerne, så er det nok fordi jeg ikke duer til noget og han ikke holder af mig". Disse tanker er nogle af dem der fylder mest - SVIGT...
Jeg lider også af en frygt for at blive "afsløret". Jeg har f.eks. altid min mobiltelefon på mig, uanset om jeg bare skal en tur i køkkendet, eller på toilettet. For tænk nu hvis der er nogen der kigger i den. Min fornuft ved godt at jeg ikke har noget at skjule, men... Min conputer skal også altid gemmes væk, når jeg ikke sidder ved den, for tænk nu hvis der er nogen, der tjekker hvilke internet sider jeg har været inde på, og tænk nu hvis jeg ved en fejl har været inde på noget "forkert".
Jeg har også en enorm angst for mørke, og at bliver overfaldet, og forfulgt. Jeg kan ikke gå alene i min kælder, eller på gaden om aftenen. Jeg kigger altid under min seng, og bag døre, inden jeg slukker lyset om aftenen. Og mine fødder må ikke stikke ud under dynen, for så er de i fare.
Jeg kunne blive ved med an skrive, men tror at I har fået et lille indblik i hvad det er jeg går og tænker på.
Er det OCD, eller er jeg bare angst eller???
(det skal lige siges at jeg også har nogle lidt mere typiske OCD symptomer, som at tjekke at jeg har slukket forskellige ting eller lukket min hoveddør. Og hvis jeg går rundt om f.eks. en lygtepæl, skal jeg helst gå samme vej tilbage, for ellers bliver den "usynlige elastik" bag mig viklet ind, og hvis jeg f.eks. går sammen med min kæreste, skal vi helst gå samme vej om f.eks. en parkeret bil, for ellers kan det betyde at vi "skilles" eller går fra hinanden (ulykke). Jeg kan ikke smide ting ud. Tænk nu hvis jeg fortryder eller for brug for det. Det kan være alt fra møbler til et lille stykke sløjfe. Og jeg kan slet ikke smide f.eks. et dårligt foto ud. Det betyder sikkert ulykke for den person der er på billedet, hvis jeg smider det ud.)
Jeg er meget ny i det her, og ved ikke særlig meget om det.
Håber I kan hjælpe mig.




Besvar med citat

