Min storesøster har OCD, jeg forstår hende ikke

[reb_bello]

For noget tid siden fik min storesøster konstateret at hun lider af OCD...
Jeg vidste ikke hvor slemt det var før sidste lørdag da hun begyndte at snakke om selvmord.. og brød fuldstændig sammen, skar i sig selv... og var vildt skræmmende at være sammen med... og jeg var den eneste der var der sammen med hende, og jeg sad hos hende i ca. 2 laaange timer... hvor jeg var bange hele tiden...
Nu er hun så indlagt på den åbne psyk.afdeling i kolding... og jeg er begyndt til psykolog for at komme over det der er sket...

Men jeg forstår ikke hvordan det kan komme så vidt... ???

Hendes mest udbredte tvangshandling er at hun skal børste tænder... mindst 10 gange om dagen...
men hvorfor kommer selvmords tankerne???

Jeg sad bare der sammen med hende og kunne ikke gøre noget... ud over at sige igen og igen at hun ikke måtte gøre det, for jeg ville aldrig komme over det hvis hun gjorde... og sådan nogle ting...

Jeg har fået fortalt en masse om sygdommen... men forstår det stadig ikke... og jeg frygter at jeg aldrig vil få det samme gode forhold til min søster igen efter denne oplevelse...

Mange hilsner Rebecca

[Lisbeth]

Hej Rebecca.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal skrive til dig. Jeg kan sagtens forstå, at det må have været en skræmmende oplevelse for dig, men derfra og til at vide hvilke ord der vil kunne hjælpe dig, er der langt.

Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor din søster har fået selvmordstanker. Jeg kan kun fortælle dig, hvorfor jeg nogle gange har haft det. Det er frygtelig pinefuldt at lide af OCD. Man ved godt at ens tvangstanker og tvangshandlinger et eller andet sted er dybt urealistiske. Det er medvirkende til, at man har det forfærdeligt, når man ikke kan gå imod tvangstankerne og tvangshandlingerne. Som OCD-ramt skal man hele tiden vælge imellem at lytte til fornuften og tvangstankerne. Tvangstankerne vinder desværre ofte, fordi det vækker en alt for stor angst, hvis man lader være med at udføre tvangshandlingerne. Når man hele tiden skal kæmpe mellem de "to sider" af sig selv(fornuft/tvang), så får man det dårligt. Nogle gange får man det så dårligt, at man mest af alt har lyst til at komme væk fra denne verden. I virkeligheden er ønsket om at komme væk fra denne verden nok mere at ønske om at få fred fra ens OCD. Det har det været for mit vedkommende.

Jeg har dog fået fortalt, at langt de fleste OCD ramte ikke tør at forsøge selvmord, fordi de samtidig med deres opgivende tanker også er meget angste for at dø/det uvisse. Jeg ved dog ikke, om det er gældende for din søster. Jeg kan kun sige, det har været gældende for mig, hvilket dog til tider også kan være belastende.

Jeg ved ikke, om du kan få det samme forhold til din søster igen, som du havde, inden du så hende skære i sig selv. Jeg har selv erfaret, at det kan være meget smertefuldt at være søster til en med OCD. Det har min storesøster fortalt mig. Når man så også oplever, at ens søster er selvdestruktiv, så må det være endnu mere smertefuldt. Nu ved jeg jo ikke, om din søster har skåret dybt, eller om det mere er det, man kalder cutting? Jeg er egentlig heller ikke meget for, at vi starter en større debat om det i dette forum, da det kan være ved at "smitte".

Jeg håber både du og din søster snart får det godt igen.

[reb_bello]

Hej Lisbeth...

er glad for at få noget respons... og vil give din søster ret i at det er smertefuldt at være søster med en med OCD...
det der specielt varhårdt for mig var at jeg som lillesøster... (der er 7 år imellem os) ´følte at jeg stod med ''ansvaret'' for min søster...

Jeg håber meget på at vores forhold kanblive godt igen...måske på en anden måde...men at det vil blive godt...
jeg skal ned og besøge hende i den her uge, for at snakke med hende om det... så er lidt spændt på hvordandet går...
Men har det allerede meget bedre... efter jeg har snakket med en psykolog...

hilsen Rebecca

[Lisbeth]

Hej Rebecca.

Jeg føler med dig. Det er også en forholdsvis tidlig alder, du har stået alene med det. Det må ikke være rart.

Nu kan du dog trøste dig selv med, at din søster er et sted, hvor de kan tage sig af hende og passe på hende.

Det er godt, det har hjulpet dig at tale med en psykolog. Det er jeg glad for at høre. Det er godt, du har fået mulighed for at få den hjælp.

Din søster skal nok få det bedre igen, men det kommer sikkert til at tage lidt tid. Du skal kun støtte hende det, du magter. Det er vigtigt, at du har det godt. Det er jeg sikker på, din søster også synes.

Du er meget velkommen til at skrive her igen.

[reb_bello]

Hej Lisbeth
Så er det idag jeg skal ned til hende.... glæder mig faktisk lidt... men er også spændt på hvordan det kommer til at gå... men håber da på det bedste...

Indtil videre skal hun være indlagt i kolding i ca. 6 uger... for at de kan få stillet hende rigtig i medicin, og for at de kan få noget behandling igang med en psykolog el. psykiater (ved ikk lige hvad for en af delene)
I mellem tiden bor hendes søn på fem år hjemme hos os... så det er rart at have lidt mere tid sammen med ham...

Skriver når jeg kommer hjem...

[Lisbeth]

Hej.

Jeg håber, det er gået godt.

[reb_bello]

Gik rigtig godt... fik spurgt min søster om nogle ting... og vi fik hygget os...
næsten som før det skete... og det var rigtig dejligt...

men er meget træt nu... det var hårdt at snakke med hende om det, og at være sammen med hende.. men på samme tid var det rigtig rart... så nu vil jeg bare slappe af...

[Lisbeth]

Hej Rebecca.

Det glæder mig at høre, besøget gik godt. Jeg kan godt forstå, du er træt nu. Det er der ikke noget at sige til.

Er det ikke også en stor lettelse at se, din søster er et trygt sted nu

[reb_bello]

Hej Lisbeth...
Jo jeg er bare så glad for at hun lod sig indlægge... så ved jeg at hun kan få den hjælp hun har brug for...
Så hun kan få et så almindeligt liv som muligt...

Hvordan er det med OCD og arbejde???
Min søster snakkede om at hun nok kun kan arbejde 6-10 timer pr.uge når hun kommer hjem igen... er det almindeligt?? eller er der nogle med OCD der har fuldtids job??

Hilsen Rebecca

[Lisbeth]

Hej Rebecca.

Det er meget almindeligt, at de, der er ramt af OCD i svær grad, kun kan arbejde 6-10 timer pr. uge. Jeg har f.eks. selv i et par år hverken været i stand til at passe et arbejde eller gå i skole. Nu er jeg dog startet langsomt op med at læse HF enkeltfag. I det skoleår vi lige har passeret, havde jeg kun 11 timer pr. uge samt lektier.

Der er også nogle med OCD, der kan klare et fuldtidsjob, men de har som regel OCD i lettere grad.