Min søster skræmmer mig... HJÆLP!!!

[reb_bello]

Hej Jeg er en pge på 17 år... Og jeg har næsten lige fået at vide at min store søster på 24 lider af OCD...
Før i Lørdags vidste jeg ikke rigtig hvad det indebar... men da jeg var nede hos hende i lørdags brød hun fuldstændig sammen... jeg sad inde i hendes stue, og kunne hører hende græde ude i køkkenet, men troede ikke at det var noget slemt...
efter noget tid gik jeg ud til hende, og fandt hende siddende med en saks og skære sig selv i håndleddet...
Jeg blev meget bange og tog saksen ud af hånden på hende... og satte min på skøddet af hende...
og der sad jeg så i næsten 2 timer, og hørte hende snakke i telefon med min moster, og det eneste hun snakkede om var at begå selvmord...
Jeg tror aldrig jeg har været så bange i hele mit liv, kunne slet ikke kende min søster...
Hun er blevet indlagt på psyk., og jeg har været nede og besøge hende en gang, men ville bare hjem igen hurtigst muligt...
har slet ikke lyst til at se hende igen... har det virkelig dårligt med det jeg oplevede, har været sygemeldt fra arbejde i en uge nu...
Jeg skal ned og snakke med en læge om det idag....
Ved bare ikke hvad jeg skal gøre... er virkelig sygt at vide at hvis jeg ikke havde været der i lørdags.. havde jeg nok ikke en søster mere...

Men jeg forstår stadig ikk hvordan hun kunne komme så langt ud... er derfor jeg har skrevet her... håber at nogle af jer måske kan hjælpe mig med at forstå min søstes sygdom...


Hilsen Rebecca

[Nikolaj]

Hej Rebecca

Jeg kan godt forstå at du blev bange. Men jeg tror, at det er bedst at du bliver ved støtter din søster som du allerede har gjort. Det er godt at hun er kommet i behandling. Jeg håber for dig og din søster at i får det godt igen.


Jeg har selv OCD, og ved at det kan være svært at tackle.

[Anette]

Hej Rebecca

Sikke en skræmmende og voldsom historie du har fortalt om....det gør mig ondt for dig og din søster...

Jeg kan godt forstå du er bange og forvirret og ikke ved hvad du skal gøre....men jeg vil sige til dig, at du har gjort noget rigtig godt for din søster, den dag. Du var der for hende og sad hos hende og selvom du var bange, så ved jeg at det har været godt for din søster at du var der. Ja, det kan være skræmmende at tænke, hvordan det var gået hvis du ikke havde været der....men det var du...heldigvis....det er godt din søster har dig...

Nu er din søster formentlig kommet i gode hænder og kan starte op på medicin og formentlig også noget kognitiv behandling...

Det er rigtig godt, at du skulle snakke med en psykolog i dag...det glæder jeg mig til at høre om.....det er sådan, at når man er pårørende til en kronisk psykisk syg, så har man ret til 12 timers psykologbehandling, så du kan lære at tackle din angst og frustratione. Så kan du få nogle redskaber til vide hvordan du forholder dig til din søsters sygdom...

Du må endelig skrive igen....og spørg endelig....jeg er selv mor til en datter på 23 år, og hun har ocd og har fået det rimeligt godt igen...hun har været ligeså langt ude som din søster.....

De bedste tanker fra
Anette

[Ida '96]

Jeg forstår godt, at du blev bange for hændelsen, og hvis jeg må give dig et råd, så kan du eventuelt søge professionel hjælp, d.v.s. en psykolog eller en psykiater, for dette er jo en alvorlig situation.
Du og din familie ønskes held og lykke fremover herfra.