Jeg føler mig alene og hjælpeløs

[annette]

Hej jeg hedder annette og er mor til en dreng på 11 år, som jeg tror lider af ocd. Når jeg tænker tilbage startede det faktisk i de små for 2 år siden.
Jeg opdagede faktisk først at der var noget alvorligt galt da jeg en aften hørte da han skulle slukke lyset at han trykkede mange gange på kontakten. Jeg spurgte ham hvorfor han gjorde det og det kunne han ikke fortælle han sagde bare at det var han nød til. Jeg satte mig ned og tog en snak med ham og det viste sig at det var helt galt. Han vaskede hænder x antal gange(det var derfor hans hænder var ødelagte, jeg troede det var tør hud og kulde), talte alting og skulle altid røre ved tingene sidst. Jeg tog kontakt til vores egen læge som henviste os til børne.psyk hospital i Esbjerg. Efter 5 samtaler er vi lige blevet afsluttet og vi troede alt var godt. Men nej for 14 dage siden fik han det pludselig meget skidt, han rystede over hele kroppen og var meget bange. Han fortalte grædende at han havde fået grimme tanker om at stikke knive i mig og hans far ,senere blev det til at han var bange for at gøre noget ved sig selv.Jeg tror aldrig at jeg er blevet så forskrækket i hele mit liv. Vi lovede så alle at sove inde hos ham og låse døren så han ikke kunne komme ud. Næste dag ringede jeg til børne psyk. men hans psykolog var der ikke så jeg talte med en anden som sagde at vi bare skulle tale med ham og fortælle ham at vi elsker ham. Nu har jeg så ventet på at hans egen psykolog skulle ringe i 3 dage jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Jeg forstår ikke hvorfor han har det sådan, hvad har vi gjort forkert og hvad skal vi gøre for at hjælpe ham. De ting psykologen siger gør vi jo i forvejen og det hjælper ikke. Hvor ville jeg ønske jeg kunne hjælpe min lille dreng.

[Mads]

I har ikke gjort noget forkert.
Jeg kan forstå, at I er blevet sat til at hjælpe din søn med at reducere hans ritualer under vejledning af psykologen. Problemet er nu, at din søn også har nogle rigtig grimme tvangstanker (obsessioner). Indtil han kommer i behandling skal I, som de siger på børnepsyk., fortælle ham at I elsker ham og tale med ham. Men I skal lade ham selv fortælle om sine tanker og ikke 'udfritte' ham om hvilke tanker han har. I skal fortælle ham, at tankerne er tanker og at han aldrig vil udføre det tankerne omhandler - de er hvad man kalder jeg fremmede.
Desuden bør I fjerne skæreknive og spidse sakse, således at han ikke ser dem, fordi det kan være voldsomt angstprovokerende for ham at han har adgang til dem.

I bør blive henvist til børnepsyk på Riiskov Århus, såfremt det er muligt - jeg er ikke bekendt med hvordan det er nu med de nye regioner etc.

mads

[Lisbeth]

Hej

Jeg vil lige give mit besyv med. Så vidt jeg ved, er det svært at blive henvist til Risskov, hvis man hører til Esbjerg. Dengang, hvor Esbjerg ikke havde en undomspsykiatrisk afdeling, kunne man blive overført til Risskov, hvis man skulle indlægges. Dermed var der en slags smuthul. Da Esbjerg og Risskov ikke hører under den samme region, tror jeg, det er svært at blive overført til Risskov. Desværre. Man kan dog altid gøre et forsøg.

Jeg ved med sikkerhed, at der er mindst en i Esbjerg, der er i stand til at behandle OCD. Jeg har været i behandling hos hende et par år. Dengang havde hun andre OCD-ramte end mig i behandling. Jeg kender også til en, hun har gjort rask. Hun er i hvert fald bedre end ingen hjælp.

[annette]

Hvor er det rart at blive hørt jeg blev helt rørt over at blive mødt med forståelse og ikke undren. Til dig mads er jeg glad for dit råd om ikke at udspørger ham hele tiden. Det har jeg været slem til men vil nu lade være.Det har ligesom været min målestok for at finde ud af hvordan han har det. Det er også dejligt at vide at hans tanker ikke føre til handling , jeg har ofte lagt om aftenen og tænkt : hvad nu hvis han virkelig gør det. Tusind tak for svarene. annette

[ALUBALU]

Hej Annette. Det du beskriver minder på en prik det som mine forældrer har gået igennem i lang tid. Både mig og mine søstre lider af OCD.
At din dreng er bange for at skade sig selv og andre er skræmmende, men ikke noget han kunne finde på. Jeg har også selv været bange for dette, men da fortalte min mor mig at de personer der har sådanne tanker også er dem der ikke kunne finde på at gøre sådan. Jeg har også lavet de samme "ritualer" som din søn, tænde og slukke kontakten til den er rødglødende, vaske hænder til de er ved at sprække og tjekke alting. Jeg ved ikke hvordan det udformer sig ved ham, men da jeg var elleve tolv år, var det mest tvangshandlinger jeg havde, som svar på en tvangstanke. Andre gange var det måske bare noget man gjorde fordi man var fanget i et mønster man ikke kunne komme ud af. Man kan også sige at man følte sig tryg et stykke tid efter man havde gjort hvad tanken bad om..indtil den næste kom. Man troede altid det ville være den sidste tanke og den sidste handling, men der kom altid en til og den var altid værre. Det er svært som pårørrende at sætte sig ind i, hvad der foregår i hovedet på en OCD ramt, men man må ikke tro at personen gør noget af alt det her med vilje. Mine forældre kunne godt finde på at "skælde ud", men ikke på den normale måde. Kun for at hjælpe, men man trænger mere til forståelse. Det prøvede de også, men ligemeget hjalp det. Det er meget svært at sige hvad du skal gøre, for jeg ville ikke selv vide 100% hvis jeg var mor. Det vigtige er at din søn ved han kan komme til dig eller hans far lige meget hvor mærkeligt det er, det han tæmker på. Når han får det bedre kan i prøve at få ham til at vente 5 min. med at gøre en handling han ellers ville have gjort. næste gang skal han vente 10 min. osv. Efter det givne antal min. skal han have lov til at udføre handlingen, hvis han til den tid ikke har glemt hvad det var han var bange for. Det har jeg prøvet oberfor mig selv med succes. Både mine søstre og jeg har været til psykolog/psykiater. Det har så vidt jeg ved kun haft en stor virkning på min yngre søster. Det skal siges hun nu også tager piller imod OCD, men hun trives i bedste velgående nu. Hun er i dag 14, og har det godt. Jeg synes i skal få jeres søn til en spykolog. Hvis det ikke har nogen virkning skal i måske skifte, Jeg gik til en psykiater, men det havde ingen virkning på mig så der havde det nok været en ide at prøve en anden. Jeg tror jeres søn har gode muligheder for at slipper af med lidelsen da han er så ung. Jeg tror jeg kom for sent i gang, men har til gengæld lært at leve med sygdommen og det skal siges det går fint. Så fortvivl ikke, hvis det hænger ved. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det føles at se sit barn i sådan en tilstand. Havde det selv meget dårligt med at se min lillesøster begynde at udvise de samme symptomer som jeg selv havde gjort.
Jeg håber virkelig det har kunne hjælpe dig lidt. der er så meget man gerne vil fortælle om lidelsen, men det er svært nok for en selv at finde hoved og hale i. Noget af det vigtigste for jeres søn er at han er tryg ved at gå til jer og ved at i lytter. Mvh. ALU

[ALUBALU]

Så er det lige ig igen Glemte bare em ting. Da jeg var på din søns alder og overhovedet ikke kunne forstå hvad der skete inde i hovedet på mig delte jeg ligesom mine tanker op i to; de gode og de dårlige, og betegnede nærmest de dårlige som en anden (nok ikke person, men noget der ikke tilhørte mig). Jeg gav dem betegnelsen "stemmen" som fortalte mig hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste hvad de rigtige tanker var og at det var dem jeg skulle følge, men de dårlige, altså "stemmen" var meget stærkere. Jeg mener bare et hvis jeg var forældre og mit barn fortalte sådan noget kunne jeg nok blive hylet lidt ud af den, men det kan altså bare være en måde at forklare både sig sig og andre hvad der sker. Nok mest sig selv, da man nok har brug for at få det ned på et håndgribeligt niveau. ALUBALU

[UCL]

Kære Anette

Jeg er ked af at høre din søn har det så dårligt.
Ja - det lyder bestemt som OCD din søn lider af.
Jeg vil gerne skrive noget mere for at hjælpe dig
og din familie. Men for at gøre det kort.

Det allerbedste dig og din familie kan gøre for din søn
er at få ham i behandling på en anerkendt OCD klinik.
Det er desværre ikke helt billigt, men et smertens liv kan ikke gøres op i penge. Jeg anbefaler OCD klinikken i søborg fordi den har "reddet" mange gode sjæle inklusiv min egen. Det er alle pengene værd, det lover jeg dig.

se på: www.angstbehandling.dk

Der er desværre ingen genveje i kampen imod OCD - det er nødvendigt med expert hjælp - MEN SÅ BLIVER DET OGSÅ RIGTIGT GODT MED TIDEN, men det tager tid. Der er en vel ud - helt ud.

Jeg kan ikke anbefale, alm. psykologer, spåkoner, hypnotisører og.lign. det virker ikke - men skaber bare mere fortvivelse i det lange løb. Tror mig jeg har været hele møllen igennem selv og der er ingen nemme løsninger her.

Skriv gerne igen.

Kærligste hilsner, UCL / Uffe C. Lund

[Nolu]

Hej Annette

Køb bogen: Tvangstanker den koster vist 200 kr. og giver et rigtigt godt indblik i hvad din søn fejler.