Hej...
Det er lidt i en flygtig tanke at jeg er havnet her inde og på sent et tidspunkt, men ud skulle mine tanker altså.
OCD, har set lidt om det på TV i en eller anden dokumentar... om det var dansk eller engelsk produceret kan jeg ikke huske, men kan dog huske at der blev vist eksempler på nogle der skulle tælle alt, og hvis tallene ikke blev noget bestemt kunne det helt blokere dem eller få dem til at ændre retning og noget i den stil. Men jeg syntes også at have hørt noget omkring kontrollering og nærmest rituelle handlinger i forbindelse med visse ting. Er dette korrekt?
Min mand har en slem, syntes jeg selv, tendens til at kontrollere alt, er skabet lukket, er døren låst, er skufferne alle inde og så videre. Ikke blot ved at kikke eller spørge, men han skal fysisk selv ud at mærke og køre hånden flere gange op og ned af skufferne flere gange eller trykke skabslågen gentagne gange på flere steder for at være helt sikker på at den er lukket. Vækkeuret skal kontrolleres flere gange om morgenen (han skal stille det til mig) samtidig med at han vugger frem og tilbage og trykker på knapperne og gentagne gange hvisker noget jeg ikke helt kan høre.
I starten bed jeg ikke meget mærke i det, var knapt nok selv vågen på det tidspunkt af døgnet, men siden jeg opdagede det første gang er jeg vågnet flere gange og har været vidne til det samme igen og igen, og dermed også fået mere fokus på resten af hans adfærd, det med at alle skabe og skuffe skal trykkes og kontrolleres ved berøring.
Selv ville jeg mene at det er tiltagende, om det så kun er fordi jeg hen ad vejen har lagt mærke til det lidt efter lidt eller om der virkelig er noget om det... det ved jeg ikke - Men mine tanker har kredset omkring OCD og om det virkelig kunne være det.
Er det muligvis OCD? eller er det bare mig der gør et nummer ud af ingen ting?
Nå, men klokken er snart kvart i et, og jeg skal i seng... blev bare nød til at skrive min (mis)tanke ned. Jeg kan se at jeg her kan finde en masse information, det vil jeg kikke nærmere på imorgen og på et noget tidligere tidspunkt på dagen.
hilsen
Jannick


Besvar med citat