Hejsa!
Så kom dagen endelig hvor jeg havde min første tid hos praktiserende psykiater efter at have været til flere tilsyn på sygehuset hos forskellige psykiatere.
Mit møde med psykiateren gik over al forventning. Hun var bare så flink og meget fornuftig at snakke med! Det er dejligt når man er så heldig. Hun stillede nogle meget konkrete spørgsmål og var interesseret i hvem jeg var som person mht. interesser osv., og det synes jeg er rart. Min medicin-dosis blev ikke ændret fordi jeg selv føler at det hjælper mig med den dosis jeg får nu og fordi jeg ikke tåler medicinen så godt så man skal være forsigtig med hvad jeg får. Jeg får 50 mg Sertralin om dagen og det er den anbefalede dosis. Det har krævet meget langsom tilvænning bare at komme op på de 50 mg og nu har jeg stort set ingen bivirkninger, men mærker en betydelig fremgang på det psykiske plan. Det var hun meget forstående overfor og vi bliver ved de 50 mg foreløbig.
Hun var også meget enig med mig i at kommunen bør betale min psykolog-behandling og vil støtte mig i det synspunkt overfor kommunen og har derfor bedt om "statusattest" fra min sagsbehandler. Hun ville med glæde forklare sagsbehandleren at en psykiater ikke er et tilbud om psykoterapi, men til for at vurdere behov for medicin og vejlede om specifikke tankemønstre som man kan bruge som våben mod sin OCD.
Det var lige en solstrålehistorie fra mig.
Hilsen N.J.


Besvar med citat
