Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: OCD og Spiseforstyrrelse

  1. #1
    Registreringsdato
    Apr 2007
    Indlæg
    7

    Standard OCD og Spiseforstyrrelse

    Er der nogen der ved om disse 2 ting kan hænge sammen?

    Jeg selv har en spiseforstyrrelse og får hjælp for den. Men til gengæld har jeg kraftig mistanke om at jeg osse lider af OCD. Det ligesom hænger sammen og går op i en højere enhed, hvis man kan sige det sådan.
    Mine "mystiske" tanker og ritualer har jeg haft gennem mange år, men spiseforstyrrelsen er først kommet til de sidste 2 år.

    Kan det tænkes at være en "bivirking" af OCD? - For mine ritualer kan jeg langt bedre håndtere og kontrollere hvis jeg koncentrerer mig om at tabe mig. -
    Så lige for tiden går det meget fremad med at spise normalt.. eller i det hele taget spise... selvom det hurtigt osse bliver kædet ind i mine systemer.
    Eks. så hvis jeg må give efter for sulten, spiser jeg efter et møsnter. Kan ikke bare spise til jeg er mæt, men laver system i det. Tager alt det mad ud af køleskabet som jeg synes jeg har lyst til. Smører så madder fra en ende af til jeg har spist 1 mad med hver slags pålæg. Hvis der er flere skiver brød end forskelligt pålæg forstsætter jeg runden med pålæg til brødet er spist. + andre små regler jeg ikke gider uddybe... bla. andet kombinationer af pålæg der skal opfyldes.

    For tiden synes jeg det hele mudrer sammen, da mine ritualer er blevet draget ind i mine spiseproblemer. Før i tiden kunne jeg skelne. Systemerne gik ud på at gøre ting fra venstre mod højre og få det til at gå op i 10. (kan tvinge mig selv til at bruge 5 eller 20, hvis det er mere rationelt) Men nu hvor maden osse er kommet med, synes jeg det er direkte kaotisk.

    Nå. men ved nu ikke hvad jeg vil opnå med dette indlæg, tror egentlig bare jeg har brug for at skrive lidt om det... - Men tænker nu på om det er muligt at jeg "kun" har OCD, som påvirker min spisning, så det rent faktisk ikke er en "ægte" spiseforstyrrelse?
    -Ja jeg er nok lettere forvirret på et højere plan

    -Men er det mon ikke muligt at jeg har OCD? Har talt med min terapeut om mine "systemer", men han har ikke nævnt at det kunne være noget andet end en spiseforstyrrelse og systemerne en del af samme sag.

    Håber I kan finde hoved og hale i mit indlæg, der blev lidt længere og kompliceret end planlagt

  2. #2
    Registreringsdato
    Nov 2009
    Lokation
    København
    Indlæg
    206

    Standard Sv: OCD og Spiseforstyrrelse

    Hej VOF
    Den sammenhæng mellem ocd og spiseforstyrrelser du beskriver, har man også fået øje på i forskningen. Prof. Per Hove Thomsen har skrevet en forskningsoversig i Ugeskrift for Læger om det man kalder OCD-Spektrum lidelser. Om spiseforstyrrelser skriver han:
    Spiseforstyrrelser
    Nogle forfattere har inkluderet spiseforstyrrelser (anorexia og bulimia nervosa) i det obsessive-kompulsive spektrum. Patienter med spiseforstyrrelser har oftere en række obsessioner og kompulsioner uden relation til spisning, herunder angst for snavs og smitte, trang til at udføre gentagelseshandlinger, kontrolritualer og ruminationer. I et europæisk studium fandtes blandt 45 unge piger, som opfyldte kriterierne for enten anoreksi eller bulimi, at OCD optrådte med en livslang og aktuel prævalens på mellem 46% og 36% hos anoreksipatienter og 19% respektive 14% hos bulimipatienter (13). I 60% af tilfældene havde OCD-symptomerne optrådt før debuten af spiseforstyrrelsen. Dette resultat, sammenholdt med tidligere undersøgelser, underbygger hypotesen om forøget tvangspræg hos mennesker, som udvikler svære spiseforstyrrelser. Om spiseforstyrrelser bør opfattes som en hyppigt optrædende komorbid tilstand til OCD eller som en tilstand beliggende i det obsessive-kompulsive spektrum er stadig et åbent spørgsmål, hvis afklaring må afvente yderligere klinisk og biologisk undersøgelse.
    Ugeskrift for Læger 2002;164(32):3763

    Jeg kender desværre ikke så meget til spiseforstyrrelser, måske andre kan tilføje noget.

    Du kan læse mere om OCD-spektrum i bogen: OCD hos børn og unge, Per hove Thomsen (Red.), psykologisk forlag 2002. Den kan lånes på biblioteket.

  3. #3
    Registreringsdato
    Apr 2007
    Indlæg
    7

    Standard Sv: OCD og Spiseforstyrrelse

    Tak for dit svar. Det er godt nok en svær tekst at læse, men forstår da det overordnede indhold! Så jeg vil da håbe at der kommer lidt mere forskning på området, da det åbenbart er rimelig udbredt.
    36-46% af anoreksi-patienter er jo ret meget, synes jeg. Og egentlig ret tankevækkende.
    Har tænkt meget over om spiseproblemer måske "bare" er en form for tvangshandling. Når alt går op i kalorieplanlægning, tvangsmotion og angst for vægtøgning. Så de 40% egentlig bare har "udvidet" OCD til at omfatte mad/kalorier/vægt.

    -Men nu er jeg jo ikke psykolog, så det er bare mit eget tankespind

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke skrive svar
  • Du kan ikke indsende vedhæftninger
  • Du kan ikke rette dine indlæg
  •