Horsens psykiatriske sygehus...

[Moonlight]

... for ca. 2 år siden havde jeg et meget ubehageligt forløb hos en psykolog under distriktspsykiatrien da jeg, af min læge, blev henvist til kognitiv terapi på Horsens psykiatriske sygehus.

Jeg var gravid, og min læge syntes derfor det var vigtigt at jeg kom i behandling for min OCD inden barnet kom til verden. Det synes jeg for så vidt også, problemet var/er bare at jeg havde/har meget svært ved at tro på at jeg kan "behandles", da jeg har haft OCD de sidste 19 år, så mine tvangshandlinger derfor er meget indgroede i min personlighed.
Desuden lider jeg ikke af tvangstanker, men udelukkende af tvangshandlinger, dvs. der for mit vedkommende ikke er særligt meget materiale at arbejde med, uden at det går udover min grundlæggende personlighed... lidt svært at forklare...

Jeg valgte at være helt ærlig over for psykologen på Horsens psykiatrise sygehus, og fortalte at jeg meget gerne ville indgå i et behandlingsforløb, men at jeg desværre havde meget svært ved at tro på at jeg kunne/kan hjælpes.
Desværre opfattede psykologen det som om at jeg ikke ville hjælpes, og han blev ved med at køre i at en behandling ville være "et spil for galleriet", altså på trods at at jeg faktisk var fuldstændig ærlig... og at jeg nok ikke havde det slemt nok til at ville indgå i et behandlingsforløb.

Resten af tiden - jeg var der ca. 4 gange - udspurgte han mig om min fortid, og jeg svarede frit fra leveren, selv om nogle af fortidens svigt og overgreb fik mig til at bryde i dyb gråd, og det var meget ubehageligt, fordi jeg jo ikke følte nogen tillid til psykologen... (måske spillede graviditetshormonerne også en hvis rolle, plus det faktum at barnets far havde vendt mig ryggen...).

Efter jeg har været hos psykologen 3 gange indkalder han mig, min læge, en socialrådgiver samt en fra Børn- og Ungeafdelingen til et møde.
Psykologen er den dag iført elegant jakkesæt, hvilket jeg finder bemærkelsesværdigt...

Til mødet sidder vi i rundkreds på nogle stole uden et bord i midten.
Ingen siger ét ord, alle sidder og stirrer ned i gulvet og psykologen havde, meget belejligt, sat sig direkte overfor mig, som om han skærmede sig selv af for direkte kontakt med de andre tilstedeværende...

Mødet varer hele 1 1/2 time, hvor det eneste der stort set blev sagt var et spørgsmål stillet af psykologen til mig: "Hvad vil du have vi skal hjælpe dig med" spurgte han hele tre gange, på en meget drævende og nedladende måde, godt lænet tilbage og med armene over kors, og nærmest nedstirrende på mig. Hver gang kunne jeg kun svare: "Det ved jeg ikke", fordi jeg var så lamslået over den larmende tavshed og hans måde at agere på...

Kort tid efter flytter jeg til Århus, og dermed stopper jeg (heldigvis) på Horsens psykiatriske sygehus.

Efter jeg er flyttet beder jeg om aktindsigt i journalen fra Horsens sygehus, og det går til min gru op for mig, at psykologen fra distrikspsykiatrien har påført mig en ny diagnose, nemlig "emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv", og at diagnosen blev givet allerede ved forsamtalen... efter at have sundet mig lidt tænker jeg på, at jeg jo har været tilknyttet Ålborg psykiatriske sygehus (under studie i Ålborg) i hele 9 mdr. uden at have fået den diagnose, så der er et eller andet der ikke stemmer... jeg kontakter efter nogle dage psykologen på Horsens sygehus pr. tlf., men han går straks i forsvarsposition og siger ordret:"Nu er du jo stoppet her, så det løb ER kørt!"... jeg prøver at holde en venlig tone og siger at jeg bare er interesseret i at vide hvad der var ved mig, der fik ham til at give mig den diagnose.
"Det er din indstilling til behandlingen" svarer han... forinden havde jeg googlet de forskellige diagnoser ud på nettet, så jeg spurgte ham om det ikke er hvordan man er til hverdag i ens nære omgivelser en diagnose skal fastsættes på, men nej; det mente han ikke.
Jeg nævnte så det med at jeg havde været tilknyttet Ålborg psykiatriske ambulatorium i 9 mdr. året inden jeg blev tilknyttet ham, og at jeg der ikke havde fået anden diagnose end OCD. Så blev han irriteret og sagde, at "jamen, hvis dem i Århus ikke mener du har den diagnose, så bliver den jo bare fjernet igen, og så har du den ikke mere"...

Må sige at jeg var rystet over den udtalelse; at slynge om sig med tilfældige diagnoser det er, efter min mening, psykiatrien når den er værst, sådan ca...!

Han tænkte åbenbart ikke på hvor meget en psykisk diagnose kan skade folks selvopfattelse og tro på sig selv, og hvordan det føles, ved en tilfældighed, at få kendskab til en diagnose som han havde givet mig allerede ved forsamtalen, det er totalt mangel på respekt for det enkelte menneske ikke at oplyse vedkommende om at en diagnose er stillet...!

Når jeg tænker tilbage tror jeg at psykologen fra Horsens Sygehus, mere el. mindre bevidst har forsøgt, udadtil, at umuliggøre en behandling af min OCD ved at stille den anden diagnose, som en "undskyldning" for hans manglende engagement i at iværksætte en behandling - at jeg ikke tror på behandling er ingen undskyldning, det er der så mange andre ocd-ramte der heller ikke gør, men hvis han havde tiltro sin egne kompetancer, ville han have kunnet rumme min skepsis, og ikke have gjort den til omdrejningspunktet for hele forløbet...

Da jeg direkte spurge ham om han havde erfaring med at behandle ocd-ramte, svarede han således: "Når Horsens Sygehus tilbyder behandlingen, må man jo gå udfra at Horsens Sygehus har kompetancerne til at foretage sådan en behandling"... Den lader vi lige stå...

Hvad vil jeg så med min beretning - bare af med en god portion harme, eller...?

Desværre tror jeg det langtfra kun er mig der har haft sådanne ubehagelige oplevelser i distrikspsykiatrien, hvor man føler sig nedgjort, ikke hørt, ikke set men meget sjældent kommer det videre til andre der måske støder ind i lign. uhensigtsmæssige menneskesyn... i dette tilfælde har jeg helt klart indtryk af, at omtalte sygehus ikke har kompetancerne til at behandle ocd-patienter, både fordi mange af mine særheder skyldes mine tvangshandlinger og ikke at jeg er emotionel ustabil, og fordi at psykologen på sygehuset ikke kunne fortælle noget om behandlingen.

Nu er jeg så startet på Angstklinikken i Århus, og både her og hos lokalpsykiatrien er diagnosen "emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv", stillet af Horsens sygehus, blevet underkendt med begrundelsen at der ikke er grundlag for diagnosen...

[Lisbeth]

Hej Moonlight.

Det er utrolig flot, at du så åbenhjertigt fortæller din uheldige historie her i forummet. Jeg kan uden at blinke sige, du ikke er den eneste med OCD, der har fået stillet en forkert diagnose. For en del år siden hørte jeg om en ung pige, der havde fået stillet diagnosen skizofreni. Da hun så blev indlagt på ungdomspsykiatrisk hospital i Risskov, strøg lægerne der denne diagnose og sagde, at hun havde OCD. Jeg har også hørt om andre tilfælde siden, men første gang man hører det, gør nok det største indtryk. Det er i hvert fald den historie, jeg husker mest klart.

Jeg er glad for, du endelig får behandling et ordentligt sted.