Andre som mig?
Hej.
26 år og lider af OCD. Synes aldrig at mine tvangshandlinger og tanker har været så tidskrævende at de har sløret min hverdag. Tilgengæld påvirkes mit liv meget af den underliggende angst, som jeg føler ligger til grund for min OCD.
Det er skiftet undervejs i mit liv hvad jeg er bange for - men hyppigt sygdomme eller angst for situationer, hvor jeg står uden kontrol...
Kogalskab, Sindsyge, Flyskræk - og nu særligt stof- eller alkoholafhængighed.
Har indtil videre hverken fået kogalskab, sindsyge eller er skvattet ned med et fly (Selv det her er jo typisk OCD-angst udløsende, det rene nemesis at turde skrive den slags - men må vel slås med sine dæmoner)... Nu er jeg så 100 pct. sikker på at mit liv ender som alkoholiker eller narkoman.
Der er ikke meget der tyder på det... Når jeg går i byen med vennerne, så kan jeg da nok blive lidt rigeligt meget fuld, men med familie, fester, på restaurentbesøg med kæreste osv., osv., der drikker jeg jo helt afslappet som andre... Men nu er jeg altså komplet overbevist om at det jeg lige har skrevet er komplet usandt, fordi min hukommelse ikke er til at stole på og blot spiller mig et puds her. I virkeligheden er mit hovede jo 100 pct. overbevist lige nu om at jeg har et meget alvorligt problem!
Og jeg hader det virkeligt, for det får mig jo i den grad til at undvære sociale situationer - og jeg er jo for nervøs tilat afprøve min angst... Hvilket jo igen er åndsvagt, da jeg ikke viser meget "afhængighed" af natur. Har altid kunne ryge on / off som det passer mig, har da prøvet stoffer flere gange, og er så holdt op igen... Men min hjerne tror jo ikke på at det kan blive ved. Og nu skal jeg jo nok lade være med at sige for meget, for vi bevæger os også i grænsetilfælde her. Hvad jeg kan læse mig til, så er OCD ikke den sikre vej til et dårligt liv og afhængihed, men jeg kan da sagtens mærke at jeg skal begrænse mig, da netop tømmermænd er stressende og ekstremt angstprovokerende... Nå, så har lige meldt afbud til bytu med vennerne endnu en fredag, fordi jeg ikke tør gå ud - og det er altså bare ikke sjovt at rende på bar en hel nat på cola...
Nåmen, mit spørgsmål:
Er der andre der har det som mig, og særligt lider af denne angst for kontroltab? Og hvad er folks generelle erfaring med behandling af OCD?
Jeg gik hos psykolog / kog. adfærdsterapi i efteråret og det hjalp MEGET, men synes at det hele er skvattet lidt sammen her efter jeg er startet... Well, øv!
Skal jeg for første gang til at prøve medicinsk behandling og hvad er folks erfaringer her? Jeg har INGEN problemer med at tage medicin osv. af moralske årsager ell. lign.
Mvh.
Besvar med citat
