Handicaptillæg - til OCD-ramte - det lykkedes!
Vi bragte i sidste nummer afbladet en artikel om SU-styrelsens
nye lov, der berettiger mennesker med varig psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse på en videregående uddannelse til
handicaptillæg. Dette betyder, at man udover sin almindelige SU
modtager 5799 kr. brutto hver måned i handicaptillæg, fordi
man kun i meget ringe grad er i stand til at have et job ved siden
af studierne.
Her på bladet har vi været meget spændte på, hvorvidt man
som OCD-ramt er berettiget til tillægget. Jeg er derfor rigtig
glad for at kunne fortælle, at SUstyrelsen netop har tildelt mig
handicaptillæg, idet de mener,at min OCD og socialangst indebærer
så stor varig psykisk funktionsnedsættelse, at jeg ikke er
i stand til at have et arbejde ved siden af studiet.
Jeg ansøgte om tillægget i september 2004, hvor jeg udfyldte
et specielt ansøgningsskema og vedlagde en erklæring fra min
daværende psykolog. En måned senere blev jeg kontaktet
af SUstyrelsen, som bad om en speciallæge-erklæring, da psykolog-
erklæringen ikke var nok i sig selv. I mit tilfælde ville de
gerne se en erklæring fra min tidligere psykiater. Denne erklæring
betales af SUstyrelsen, såfremt de i det enkelte tilfælde beder
om en. Man skal derfor ikke selv sende en sådan med ansøgningsskemaet,
da man så risikerer selv at skulle betale for den.
Kort tid efter at have sendt dem erklæringen, modtog jeg
brev om, at Arbejdsskadestyrelsen ville behandle min sag, og
at jeg skulle forvente en sagsbehandlingstid
på cirka tre måneder.
Den lange sagsbehandlingstid skyldes, at loven om handicaptillæg
er så ny, men såfremt ens ansøgning imødekommes,
modtager man handicaptillægget med tilbagevirkende kraft.
Sagsbehandlingstiden var i mit tilfælde cirka seks måneder i alt,
fra jeg indsendte ansøgningsskemaet, til jeg begyndte at modtage
handicaptillæg i februar 2005.
Jeg er meget taknemmelig for den nye lov, da jeg synes, det ofte
er meget vanskeligt overhovedet at klare et fuldtidsstudium
som OCD-ramt. Skulle jeg oven i købet have haft et job ved siden
af studierne for at kunne få SUen til at slå til, er jeg ikke
i tvivl om, at det ville resultere i så meget stress, at jeg måtte
droppe studierne. Da OCD desværre stadig er en relativt ukendt
sygdom, er det dejligt at blive mødt med forståelse, og jeg er
sikker på, at den nye lov vil gøre det muligt for fl ere OCD-ramte
at gennemføre en uddannelse.
Ingeborg Nielsen