Hej.
Min kæreste har tvangstanker.
Vores forhold er stadig ungt. Alligevel fik jeg det af vide meget hurtigt at Mikkel havde tvangstanker. Jeg er en af de første han fortæller det til foruden hans mor og eks kæreste. Jeg har selv fundet frem til denne side, selvom der egentlig ikke er nogen der har diagnoseret Mikkel til at have OCD. Men så vidt jeg kan forstå har han både tvangstanker og tvangshandlinger. Han fortæller at han tjekker ting utallige gange, er bange for at smitte folk, har ritualer for at nedbryde sine angst og andre ting. Vi har kun snakket om det her 3-4 gange, foruden de korte bemærkninger om at han har en lidt travl dag oppe i hovedet, så det er derfor han måske har været eller er lidt væk.
Han er en meget lukket person når det gælder følelser. Det har været svært at forstå om han ville det her forhold fordi han kan virke noget så konservativ i at vise det. Jeg følte ikke vi kunne kommunikere i lang tid fordi han ikke gav noget fra sig, og det hele kunne virke lidt lige meget. Jeg føler lidt at jeg har måttet hive det ud af ham. Alligevel forsikrer han mig altid i sidste ende at han vil mig, men med meget minimalistisk ordvalg...Og fortæller mig at jeg aldrig ville kunne forstå hvordan han har det.
Jeg er i tvivl om dette har noget med OCD at gøre. Om mange OCD mennesker har svært ved at formulere sig følelsesmæssigt og allerhelst ønsker at undgå konflikter? Hver gang vi har noget der bør tages op og snakkes om kryber han sammen og snakker så man næsten ikke kan høre det og meget få ord. Det varer også en evighed før han overhovedet svarer. Min tro er at han simpelthen kører fast i disse momenter og uden at ville det, slører fokuset fra problemet og kommer ind i sine tvangstanker.
Jeg kan nogen gange glemme at han hele tiden går rundt med tvangstanker, fordi han for det første ikke vil snakke om det og for det andet skjuler det meget godt. Derfor er det også af og til svært at vide hvor meget af hans personlighed eller væremåde er pga af hans lidelse. Heldigvis skal han snart til psykolog og snakke med nogen om hans tvangstanker. På den ene side er jeg glad for at jeg ikke ved alt, eftersom det sikkert ville skræmme mig, men på den anden side er jeg trist ved at der er nogen ting som går ham så meget på og som han så ikke kan dele med mig.
Det jeg gerne vil spørge om er om andre pårørende også føler at deres ven, barn eller kæreste kan virke lukket omkring følelser og deres OCD?
Og selvfølgelig vil jeg også gerne spørge OCD'ere om det samme, om I har det svært med at skulle snakke om problemer. Om tvangstankerne bliver flere i disse øjeblikke.
Til sidst vil jeg sige tak for en god webside. Det er rart at der er nogen steder at læse om dette når man ikke kan snakke med det om andre.
Venlig hilsen, én der bare gerne vil forstå.


Besvar med citat