Behandlingshjem til unge 14-18

[Traveller]

Er der nogen der har nogle erfaringer ang. behandlingshjem til unge? Hvordan foregår det?

Jeg har masser af spørgsmål... så hvis du kan fortælle lidt, kan vi snakke videre om det.. evt. på PM.. tak :)

[Traveller]

Er der nogen der har nogle erfaringer ang. behandlingshjem til unge? Hvordan foregår det?

Jeg har masser af spørgsmål... så hvis du kan fortælle lidt, kan vi snakke videre om det.. evt. på PM.. tak :)

spørger lige igen.

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Hvis det er for at en ung kan få behandling for sin OCD på et behandlingshjem, så skal du være meget påpasselig. Jeg har ikke hørt om nogle behandlingshjem, hvor de er i stand til at behandle OCD. Jeg har selv været i behandling et sted, hvor jeg fik det værre.

[Traveller]

Hej Traveller.

Hvis det er for at en ung kan få behandling for sin OCD på et behandlingshjem, så skal du være meget påpasselig. Jeg har ikke hørt om nogle behandlingshjem, hvor de er i stand til at behandle OCD. Jeg har selv været i behandling et sted, hvor jeg fik det værre.

Tak for dit svar, Lisbeth.
Jeg har kigget på nettet og læst en beretning i "OCD liv" tror jeg bogen hedder... er bange for, at min datter kommer et sted, hvor det ikke hjælper.

Hun har været på Bispebjerg ambulant, hvor hun blev testet. Og de foreslår, at hun skal på behandlingshjem. (hun sagde selv ja til det, hun VIL af med sin OCD, det kan jeg godt forstå).

Imellemtiden har vi fået brev fra Glostrup, hun kan starte der ambulant i august. Ventetiden er meget længere end på Bispebjerg. De skulle have meget bedre resultater. Jeg håber, hun får den chance.

Vi har et møde på socialforvaltning næste uge.....

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Jeg krydser fingre for, at din datter kan starte i behandling i Glostrup.

[Traveller]

Hej Traveller.

Jeg krydser fingre for, at din datter kan starte i behandling i Glostrup.

Du skal have tak, Lisbeth... Det ville være bedst for alle. Hvis nu Glostrup siger det samme, så er der nok ingen tvivl.

Jeg tror bare ikke, at det, at flytte hjemmefra i en tid vil være det bedste. Især når den tid skal være et til to år... hun er glad for sin skole, for sit skolejob, og har mange venner.

[Traveller]

Lisbeth, jeg vil lige spørge dig.

Hvis man kommer på behandlingshjem, må man ud og ind som man vil.. besøge kammeraterne osv?

Det mener jeg ikke man må.. men det er min datter sikker på.


Der er møde på tirsdag.. jeg har det skidt af det. Bryder mig ikke om denne slags. Klientgjort.

Forresten har jeg læst om dine erfaringer på nettet... mener jeg fandt din hjemmeside et sted :)

[Lisbeth]

Hej Traveller.

Da jeg boede på et behandlingssted, skulle man have stedets tilladelse til at få besøg af venner og familie. Man skulle også have tilladelse, hvis man ville et sted hen. Når vi havde fri, måtte vi næsten selv bestemme, hvad vi ville lave, med de skullle alligevel vide det på stedet. Behandlingsstedet frarådede os også at have kærester, da de mente, det var dårligt for behandlingen.

Derfor er det et klart nej til dit spørgsmål. Man må ikke bare gøre alt det, man normalt kan gøre uden at spørge om lov. Det måtte man i hvert fald ikke, hvor jeg boede. Det var godt nok også et rigtig dårligt sted, men jeg tror ikke, de andre steder handler anderledes på det område.

Min hjemmeside hedder: www.ocd-inderstinde.dk

[Traveller]

Må jeg spørge dig, Lisbeth, hvordan/hvornår behandlingen foregik?

[Lisbeth]

Ja det må du gerne.

Jeg blev behandlet af en terapeut. Det er en af de titler, man kan få uden at have taget en ordentlig uddannelse. Hun behandlede mig med Gestaltterapi og Freud analytisk terapi. Det er noget værre lort, hvis jeg skal sige det. Hun brugte for eksempel drømmetydning, hvor jeg skulle fortælle om en drøm. Når jeg havde gjort det, skulle jeg sige, og sådan er mit liv nu!... Det fik jeg intet ud af. Hun mente, jeg havde OCD på grund af den dårlige barndom, jeg ikke har haft! Det behandlede hun mig efter.
Derudover var det miljøterapi og gruppeterapi sammen med de andre unge, som led af noget helt andet end jeg - ikke godt...

[Traveller]

Ja det må du gerne.

Jeg blev behandlet af en terapeut. Det er en af de titler, man kan få uden at have taget en ordentlig uddannelse. Hun behandlede mig med Gestaltterapi og Freud analytisk terapi. Det er noget værre lort, hvis jeg skal sige det. Hun brugte for eksempel drømmetydning, hvor jeg skulle fortælle om en drøm. Når jeg havde gjort det, skulle jeg sige, og sådan er mit liv nu!... Det fik jeg intet ud af. Hun mente, jeg havde OCD på grund af den dårlige barndom, jeg ikke har haft! Det behandlede hun mig efter.
Derudover var det miljøterapi og gruppeterapi sammen med de andre unge, som led af noget helt andet en jeg - ikke godt...

Så kan jeg godt forstå, det var "forkert". Jeg husker ikke om du sagde hvor gl. du var på dét tidspunkt, men det ville ikke passe til min datter.
Og jeg mener det er bevidst, at OCD ikke kommer fra opdragelsen... altså er det noget kemisk.

Det med andre unge der fejler noget helt andet, det er også det, som holder mig lidt tilbage med behandlingssted (skrevet andetsted). Og jeg ved, at hun glæder sig til en dag (...) hvor der starter en gruppe, for unge med OCD indenfor foreningen.. for at snakke med andre som er i samme situation.

Det må være svært når man er med andre, som fejler noget helt andet, som man skal forholde sig til...

[Lisbeth]

Jeg var der, da jeg var fra 18 - 21 år.

Det er også et sted i Jylland, så der sender de nok ikke din datter hen. Jeg tror/håber også, de har lært/erfaret, at de ikke kan behandle OCD. Jeg har ihf. ofte fortalt om det i pressen efter min flytning.

[Traveller]

Jeg var der, da jeg var fra 18 - 21 år.

Det er også et sted i Jylland, så der sender de nok ikke din datter hen. Jeg tror/håber også, de har lært/erfaret, at de ikke kan behandle OCD. Jeg har ihf. ofte fortalt om det i pressen efter min flytning.

Jeg troede ikke, man kunne komme på behandlingshjem efter 18 år.. men sikke noget spild af tid.. og så synd for dig, at være en slags prøveklud...

[Lisbeth]

Det kan man godt. Når man er over 18 år, er det jo ikke længere forældrene, der har ansvaret for en. Når man har en psykisk lidelse, er det kommunen. Sådan opfatter jeg det i hvert fald, da kommunen også begyndte at betale mit efterskoleophold, da jeg var fyldt 18 år. (Jeg kom på efterskole et år forsinket.)

Ja det var spild af tid for mig og spild af penge for systemet, men det er jo ikke let at vide på forhånd.