Tror jeg hører til her

[Sille]

Jeg har egentlig i flere år haft en mistanke om, at min angstlidelse har noget med ocd at gøre. Jeg kan her skrive lidt af min historie, og så kunne det være rart med en kommentar fra jer.
Da jeg var barn udviklede jeg mange forskellige ritualer efter mine forældres ret dramatiske skilsmisse. Jeg kan nævne ting som at stille sko på lige rækker, tælle samtilge vinduer i de huse vi kørte fordi, lukke skabeslåger, gå på toilettet 20 gange efter jeg var blevet puttet, gå tilbage og kysse døren til mit værelse igen og igen. Jeg kan huske jeg var klar over, at den var gal, men jeg havde stor trang til at sætte tingene i system. I puberteten fik jeg flere angstanfald og var bange for mange ting. Bl.a knivene i skuffen.
Jeg vil sige, at alle tvangsritualerne er forsvundet efter jeg er blevet voksen, men den med knivene ligger der stadig lidt, selvom jeg godt ved, at de ikke er farlige. Jeg lider dog stadig af angstanfald i perioder og bliver bare bange, bange, bange.
Jeg har været i psykoterapi i flere år, og jeg har også fået Seroxat i to perioder af mit liv. Medicinen fjerner faktisk fuldstændig min angst.
Jeg er ikke så ramt, at jeg ikke kan passe mit arbejde og min familie, men jeg vil alligevel gerne høre, om der var en anden behandling, der kunne være mere hensigtsmæssig for mig.

Hvad siger I?

kh

Sille 33 år

[Jannie]

Hej Sille.
Lyder godt nok som OCD. M.h.t behandling kan jeg fortælle at jeg selv har prøvet "almindelig" psykoterapi uden større effekt. Da min OCD så for alvor blev slem, og der endelig blev sat ord på min lidelse, blev jeg anbefalet kognitiv adfærdsterapi.....dette er langt fra alle psykologer der kan. :(
Jeg har nu været i denne behandling i 4 mdr. og det hjælper.
Jeg får også medicin (zoloft) og det skal jeg tage i et par år inden jeg MULIGVIS forsøger at trappe ud af den. :?
Håber du kan bruge dette svar til noget.
hilsen Jannie. 8)

[løven]

Tak for dit hurtigt svar. Det blev jeg glad for Hvordan fandt du ud af, at det var OCD du havde?
Ja, medicinen hjælper. Giver en indre ro, som jeg ikke tidligere har oplevet. Jeg er igen på vej ind i medicinen og glæder mig til en virkning indtræffer.

kh

Sille

[Jannie]

Hej Sille.
Jeg fandt ud af det p.g.a at jeg havde det meget dårligt efter fødslen, hvorpå min sundhedsplejerske tog kontakt til det tværfaglige team (kender du det ??). Der var en MEGET sød og dygtig psykolog, der endelig satte ord på, og jeg kunne kun nikke genkendende til de artikler hun medbragte ( omhandlende OCD ). Men,men.....det er kun psykiatere der må stille diagnoser i den retning, og det har jeg lige fået gjort. Som han sagde : du har jo fået stillet diagnosen, nu gør jeg den bare officiel !! :roll:
Hilsen Jannie.

[løven]

Kan du fortælle lidt om dine symptomer? Nu må du skrive, hvis jeg spørger for direkte

Kh

Sille

[løven]

Jeg er selv på barselsorlov og har en lille pige på 7 måneder.

[løven]

Hej Sille og Jannie.

Jeg vil lige fortælle at min Ocd,
brød rigtig ud ved min datters fødsel.

Vi er nok ikke de eneste,
så sundhedsplejerskerne skal
derfor have meget "indsigt"
for at kunne opdage en person med Ocd. :shock:
Så Jannie, du har været heldig med din sundhedsplejerske.

V.H. Tina

[Jannie]

Hej Sille.
Du går såmænd ikke for tæt på, jeg er meget åben omkring min OCD.
Mine symptomer går langt tilbage, men har været mest udpræget efter min datters fødsel.
Mine tvangstanker drejer sig meget om at komme til at skade andre p.g.a min uopmærksomhed. Jeg har således i en periode ikke kørt bil, da jeg er bange for at køre nogle over. (kører dog igen :) ) Arbejder i hjemmeplejen, men kan ikke dele medicin ud, da jeg er bange for at give det forkerte :cry: Har derfor skiftet arbejde ! Og sådan kan jeg nævne i flæng om tvangstanker og -handlinger, men de tager alle udgangspunkt i det med at skade andre p.g.a uopmærksomhed.
Og til Tina, det var ikke min sundhedsplejerske der sagde OCD, hun troede såmænd "bare" at det var en efter-fødsels-reaktion, når jeg ikke troede at jeg kunne passe min datter godt nok. Og det var så her at det Tværfaglige Team kom ind i billedet, og i det team sidder der en psykolog......hurra for hende, for det var nemlig hende der banede vejen for at min lidelse fik et navn :) Med en diagnose, er det nemmere at få den rette behandling. Og det får jeg nu.
Kærlig hilsen Jannie. 8)

[løven]

Hej Jannie

Hvor er det godt, at du er blevet bevidst om din sygdom, og at du nu får den rette behandling.

Når jeg læser om OCD, så er jeg helt sikker på, at min angst har sit udspring i den lidelse. Jeg tror det var særligt udpræget, da jeg var barn og at jeg er "vokset fra" en del af symptomerne. Der hvor jeg virkelig kan nikke genkendende til beskrivelserne af sygdommen er i forhold til tællemani. Jeg har altid talt vinduer, streger og sat i system. Det gør jeg stadig, dog mere ubevidst. Også det at komme til at skade andre og mig selv. Var altid besat af tanken om, at jeg var et ondt menneske som barn. Kan huske jeg var panisk angst for at komme til at stikke en kniv i maven på mig selv, eller spise noget giftigt. Jeg er udemærket klar over, at jeg aldrig kunne finde på det, men tankerne er skræmmende alligevel.
Som voksen er det mest knivene jeg i perioder er bange for. Vi kan godt joke med det herhjemme. Jeg ved jo godt, at det er fuldstændig irationelt, men hvor er det dog skræmmende i de perioer, hvor det er slemt. Jeg har gode perioder, hvor jeg er helt angstfri og medicinen hjælper super.
Hvor gamle er jeres børn?

Kh

Sille

[Jannie]

Hej Sille.
Udfører du tvangshandlinger som følge af nogle af dine tanker ? Det er ikke alle der gør, jeg gjorde det ikke i starten, men det kom senere. :(
Og jeg giver dig helt ret, det er MEGET skræmmende, med alle disse tanker, for vi ved jo godt at de er urealistiske, og at vi ikke kan finde på at gøre disse ting. Jeg er dog lidt glad for at høre at I kan joke med det, for det er nogle gange nødvendigt for at komme videre. Når jeg har en tvangstanke, synes jeg bestemt ikke det er spor morsomt, men når det er kommet lidt på afstand, så er det faktisk ret morsomt. :P Nogle gange kan jeg godt forstå at andre mennesker ikke helt forstår denne lidelse, for det er jo ofte en tanke der er helt hen i vejret, og hvis man ikke har prøvet det, er det nok svært at forstå hvor altoverskyggende disse tanker kan være. :|
Har du prøvet at være til møde i OCD foreningen. Jeg har været afsted et par gange, og det er altså så befriende, for de andre forstår den angst på en helt anden måde.......men de er jo eller har været igennem det samme.
Jeg har en søn på 5 år, og en datter på 1 år. Dine ?
Kærlig hilsen Jannie. 8)