Mest Tvangstanker

[Bbbb]

Hej..

Når jeg læser indlæggene herinde. Har jeg lidt svært ved at genkende mig selv i dem.

Jeg har mest Tvangstanker. og mest om at miste min familie især min kæreste.
Jeg har ikke så mange fysiske tvangshandlinger (ihvertfald ikke hvad jeg er bevidst om)

Det at jeg er så ekstremt bange for at der skal ske min kæreste noget gør, at jeg gerne vil vide hvor han er hele tiden. hvis jeg ikke kan få kontakt til ham går jeg helt i panik og er helt overbevist om at der er sket ham noget.

Det gør at jeg lukker mig meget inde. Hvis han er hjemme er jeg det også altid, for tænk nu hvis det var sidste gang jeg så ham. Så ville jeg aldrig tilgive mig selv hvis jeg havde lavet noget andet.

Det gør at jeg føler mig meget ensom og næsten ingen venner har.

Det betyder også at hvis der rent faktisk skulle ske ham noget så har jeg ikke andet. og det skræmmer mig helt vildt meget.

Tiltrods for alt den angst for at miste ham. er jeg begyndt at miste mine følelser for ham de sidste par uger (Vi har været sammen 4 år)
Jeg kan ikke finde ud af om jeg prøver at bekæmpe min ocd, ved at miste mine følelser. (hvis jeg ikke føler noget for ham, er det jo heller ikke så hårdt hvis jeg mister ham)

Men alt i alt gør det at jeg er dybt forvirret. og føler mig helt alene.Føler lidt at jeg er fanget inde i mig selv.

Er der andre der kan genkende noget af det? (hvis I kan finde hoved og hale i min forvirrende beskrivelse)

Mvh

[bagatellen]

Jeg genkender en del af det du siger. Som du, har jeg ikke oplevet det at skulle gennemleve et eller flere ritualer i løbet af ens hverdag. Hvilket har gjort at selvom jeg har haft mistanke om OCD i flere år, har jeg ikke kunne overbevise mig selv om at jeg med sikkerhed har det. Kunne heller ikke overbevise den psykiater, jeg så gennem et halvt år tidligere på året. Det er faktisk først nu, i en alder af 30 år og efter det halve års spildte arbejde ved psykiateren, at jeg er nået dertil hvor jeg føler mig sikker. Men stadig kan jeg alligevel sidde tilbage efter at have læst en OCD beretning om ramte, der fortælle om deres ritual-helvede, og stille spørgsmål ved om jeg har ret eller er helt galt på den med hensyn til min OCD.

Jeg oplever en del paranioa som dig omkring de mennesker jeg omgiver mig med. Jeg overanalyserer alt og kommer ofte til at sidde og tænke "Nå, nu hører jeg ikke fra ham mere" ved selv de mindste ting. Der findes kun ganske få mennesker, jeg stoler fuldstændig på. En af mine bedste venner er OCD ramt og jeg har i løbet af året åbnet op overfor ham og han har presset på for at jeg skulle søge hjælp, selvom min tidligere psykiater hævdede jeg ikke har OCD.

Jeg ved, som dig, ikke om du ubevidst bilder dig selv ind at du er ved at miste følelser for din kæreste. Men en ting er helt sikkert. Du må ikke handle så længe du er i tvivl. Et forhold på fire år kan jeg kun misunde dig og må sige, at du skal holde fat i ham så længe tvivlen er der. Først hvis du en dag er 100% sikker på at det ikke skal være Jer kan du efter min ydmyge mening handle på det. Jeg ved ikke hvor meget du taler med din kæreste om dine problemer, men jeg håber at det er muligt for Jer at snakke tingene igennem på et eller andet niveau. Om det så skal være fuldstændig åbent eller bare at give udtryk for at du ikke har det så godt for tiden og du har brug for støtte til at komme igennem det.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover.

[Lisbeth]

Hej til Jer begge.

Man kan godt have OCD, hvor man "kun" har tvangstanker. Det kan også lade sig gøre, at man har OCD, hvor det "kun" er tvangshandlingerne, man har. Da jeg var barn, havde jeg langt flest tvangshandlinger. Jeg var i hvert fald ikke bevidst om mine tvangstanker dengang. Jeg tror dog, at de har været der på et tidspunkt, men de blev dæmpet af mine tvangshandlinger. Der ligger vidst nok altid en tvangstanke til grund for tvangshandlinger. Jeg er ikke 100% sikker. Jeg mener dog, at det er sådan, at en tvangshandling altid er blevet udløst af en tvangstanke, men at det godt kan virke som om, den ikke er, fordi man ikke har været bevidst om tvangstanken eller ikke længere har den. Der behøver dog ikke at være tvangshandlinger, for at man kan have tvangstanker.

Til Bbbb: Jeg kan godt genkende mig selv i det, du skriver. Jeg er også ekstremt bange for at miste. Det er dog mine forældre. Min angst for at miste er blevet forværret ved, at jeg mistede min søster for et år siden og tidligere har mistet min bror. Jeg kan derfor også være ved at gå i panik, hvis jeg ikke kan få kontakt til mine forældre.
Er du i behandling? Hvis du ikke er det, synes jeg, at du skal komme det.

[Bbbb]

Tak for jeres svar.

Det er rart at høre om nogle der kan genkende noget af det jeg oplever/føler.

Synes godt man kan føle sig meget alene med det. Kender ikke selv andre med OCD (eller det gør jeg måske men ikke nogen jeg ved af.)
Og dem jeg hører om er meget forskellige fra mig. så det kan være svært at identifisere sig med dem.

Jeg er startet i et behandlingsforløb.
Men ved endnu ikke om det hjælper.

ER bange for at de ikke synes jeg har ocd alligevel (selvom det er dem der har givet mig diagnosen ) og så stå uden behandlingsmulighedder.
Men jeg må nok bare prøve at få det bedste ud af det. Jeg har jo trodsalt været heldig at få et behandlingstilbud.

Mvh

[Traveller]

Hej, Bbbb

jeg har ikke OCD, det har min 14-årige datter. Mine børn mistede deres far pludseligt i marts måned... og min datter skal tit tjekke om jeg stadigvæk er "der"... Hun bliver bekymret, hvis ikke jeg besvarer hendes SMS/tlf. opkald for eks.

Angsten for at miste kender jeg fra mig selv (og terapi...)... og det kan godt gøre, at man bliver bange for at knytte sig. Man er jo bange, for at miste.

Jeg kan se min ældste søns reaktion efter han mistede sin far.. han er begyndt ligesom, at tage afstand til vores kanin, som jo er "gammel" for en kanin at være.. (7½). Det er nok for ikke at blive så rørt, den dag, kaninen bliver bort..

Har du talt om det med din kæreste?

Kram til dig!

[Pia]

Hejsa

Jeg håber inderligt, at du læser dette indlæg. Da jeg selv havde det værst, ønskede jeg at få bekræftet, at jeg ikke var alene med disse ubehagelige tanker.

Jeg har skrevet et indlæg som hedder: "OCD vedr. kæreste" Der står at det er skrevet af en anonym. Prøv at kigge på side 4. Det er et af de sidste indlæg. Tror du måske vil kunne genkende en del der.

Mvh Pia