Hej. Jeg er helt ny i den her "verden". Jeg er overbevist om at jeg har OCD tendenser, da mange af de ting læser om, er identiske med det jeg gør.
Jeg er 22.
Mine "problemer" ligger i angst, og jeg er specielt meget bange for at der sker noget med min familie hvis jeg ikke gør nogle visse ting. Det drejer sig hovedsageligt om at korse mig 3 gange. 3 som også er et tal der går MEGET igen. Gør jeg nogle ting, gør jeg det 3 gange, siger jeg nogle ting og angsten falder mig ind, skal jeg sige det 3 gange hvilket giver en del panderykning fra folk omkring når jeg sidder og repeterer ord.
Tal, ulige og lige tal. Tænker jeg over ting, skal de være ulige. Jeg kan sidde og tælle i mit hoved mens en sekvens sker, for at se hvor lang tid noget tar. Bliver det ulige tal sker der intet, blir det lige går jeg i panik for så sker der noget med en fra familien, noget dårligt.
Jeg har i løbet af dagen de her små ting som bare er sådan, og har været det de sidste mange år. Symmetri er en genganger. ligger jeg en pakke smøger på bordet skal pakken være parallel med bordets kant. Døre, skabe skal lukkes. Jeg kan finde på at lukke alle køkkenskabe klokken 4 om morgenen, hvis jeg ser dem åbne.
Når jeg kører bil, og jeg ser en nødstedt vogn skal jeg korse mig 3 gange.
Ser jeg en ligvogn ligeså. Tænker jeg over noget dårligt om mig selv, skal jeg korse mig 3 gange, dårligt om familien, 9 gange.
Når jeg sidder i bilen sidder jeg og slår venstre tænder mod hinanden "mellem" stolper på vejene, og højre side når jeg kører ved siden af stolpen, hvis det giver mening. F.eks med fødderne,går jeg op af nogle trapper og der er 3 pæle der udgør trappeværket, skal det ben længst væk altid ramme det trin hvor pælen er, den anden før modsat.
Jeg føler mig tit "forfulgt" i den normale betegnelse, paranoia.
Enten med frygt for at nogen har set sig ondt på mig, ikke kan li mig, at jeg bliver fyret, osv. Hvilket kan tage meget af min energi når jeg tænker på det.
Jeg får tit fornemmelsen af at være "træt" fysisk og psykisk, samt ondt i maven og andre dele af kroppen hvis jeg er i en situation som er uvant for mig. Jeg har en del bumser, og nok også en del stress.
Jeg vil gerne vide hvor slemt det er i den lægelige betegnelse.
Det varierer meget hvornår det kommer, og kan intet mønster se. ved bare at, det SKAL gøres, ellers får jeg det skidt, og gør det alligevel.
For mig er det ikke en "GENE" da jeg har lært at leve med det, og nogle af tingene er blevet så automatiske at jeg ikke længere tænker over dem.
Dog ville jeg som alle andre, gerne være fri for det hele. Da det jo er ANGST.
Jeg spørger så mig selv, er det fordi jeg er en svag karakter at det kommer?
En person som mig der har læst meget psykologi og opdraget til at være alpha, burde vel kunne arbejde med mig selv, og fjerne disse tvangstanker?
Held og lykke med jer alle, og god vind.
Hilsen, Manden.


Besvar med citat