Hvordan skal jeg opføre mig

[Diana]

Hej.
Jeg er pårørende, min lillesøster har OCD. Jeg kan ikke altid forstå OCD, men jeg prøver altid så godt jeg kan.
Jeg er tit bange for, at gøre ting der ikke er til gavn for min søster.
Er der nogle der vil hjælpe mig med om nogle af nedenstående ting er forkert opfattet af mig. Er der noget jeg ikke skal gøre...
Jeg lyver aldrig for hende. Fx om mine følelser
Jeg spørger om hvordan det går med OCDén
Giver hende et "lille skub", når jeg synes hun trænger
Siger når jeg, i perioder, ikke kan magte mere
Viser hende ikke at jeg græder
osv
osv
Mange hilsner Diana.

[Lisbeth]

Hej Diana.

Jeg hedder Lisbeth og er 23 år. Jeg lider selv af OCD, hvilket jeg har gjort, siden jeg var 11 år.

Noget af det, der har påvirket mig meget, er, når min familie har været uærlig overfor mig, fordi de ville skåne mig. Jeg opdagede det nemlig nogle gange. Det har gjort, at jeg nu er begyndt at tænke, taler de sandt? Kan jeg stole på dem? Eller forsøger de endnu engang at skåne mig?

Det er i orden, at du spørger til hendes OCD, men du skal respektere, hvis hun lige netop den dag ikke har lyst til at tale om det. Jeg kommer nogle gange til at snerre af folk, når de spørger mig, fordi det måske ikke lige går så godt den dag. Jeg får meget dårlig samvittighed bagefter. Nogle gange er det bare så svært at tale om det, fordi man føler sig så frustreret og magtesløs.

Det er vigtigt, at du viser din søster forståelse, omsorg og at du holder af hende på trods af hendes OCD. Det vigtigste er dog, at du stadig er hendes storesøster på den måde, som du ville være, hvis hun ikke havde OCD. Når folk er begyndt at behandle mig anderledes, har det nogle gange fået mig til at føle mig som det sorte får.

Hvis hun ind imellem har brug for din støtte til noget, er det også helt i orden, at du hjælper. Du må dog ikke hjælpe hende med at udføre hendes tvangstanker og tvangshandlinger. Du må kun hjælpe hende med at gå imod dem. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært.

Du må også gerne vise hende, når du er ked af det. Det gør nok ondt på hende at se det, men det gør jo også ondt på dig at se, hun har det så svært. Det er også i orden at give hende et skub i den rigtige retning eller sige fra, når du ikke magter det.

Jeg synes, det virker til, at du gør alt hvad du kan for at hjælpe din lillesøster. Hvis du kommer i tvivl, kan du jo evt. også spørge hende, om det er OK, det du gør.