Hej alle sammen..
Jeg er ny her på stedet, og jeg har lige fået en henvisning af min læge til en psykolog.. Min læge (og jeg selv) mener, at jeg har OCD..
Jeg har en masse spørgsmål og tanker, som jeg går og tumler med nu..
Jeg har fået en tid ved en psykolog på mandag, men hvor er der længe til.. Jeg vil helst have svar på alle mine spørgsmål og tanker lige nu..
Jeg skal til sagsbehandler på onsdag for at høre, om jeg har mulighed for revalidering, da jeg er ved at tage en HF.. Der er godt nok også længe til..
Jeg er færdig med min uddannelse til sommer, kan det overhovedet betale sig at søge revalidering? Jeg tænker, at det kun vil give mig en masse bøvl og besvær og en masse tanker oven i alle dem jeg har i forvejen..
Jeg er jo trods alt næsten færdig med uddannelsen og har klaret mig gennem 2 år..
Men samtidig synes jeg også, at det er hårdt og anstrengende med job ved siden af studierne.. Jeg har en arbejdsuge på godt 40 timer.. Dertil kommer så lektier, venner, familie og kæreste..
Jeg kan huske episoder med OCD helt tilbage fra børnehaven, og jeg har altid vidst, at jeg ikke var "normal".. Men for et par uger siden læste jeg så en artikel, der gjorde det absolut klart for mig, at jeg har OCD..
Jeg tæller.. Alt skal tælles og helst være noget 4 går op i.. Jeg tæller streger når jeg går; 1,2,3 (træd på streg),4,1,2,3 (træd på streg),4 osv.. Jeg tæller lygtepæle, røde biler, blå biler, antal bogstaver på vejskilte, når jeg kører bil eller cykel, samtidig med at jeg ser "usynlige" streger over alt, som skal "trædes" på på tre..
Det er de "symptomer" jeg hele tiden har vidst var mine egne sære tanker.. Men nu kommer alle de andre "måske-symptomer" så frem..
Jeg rører aldrig ved armaturer og dørhåndtag, når jeg har været på toilet.. Der skal være papir imellem, og helst 4 lag der er lagt sammen selvfølgelig.. Generelt altid fire ark toiletpapir og køkkenrulle..
Jeg har det også rigtigt dårligt med fx at gå på toilet og så bagefter at skulle gå med min "beskidte" taske..
Hvis jeg ser en bogreol, tæller jeg bøgerne og finder den, der står i midten..
Og der kommer dagligt flere "måske-symptomer" til, hvilket er meget anstrengende, fordi jeg ikke ved, om det er OCD'en eller bare almindeligt hysteri eller vane..
Jeg forventer på ingen måde, at her kommer "svar" eller diagnose, jeg trænger bare til at komme ud med det hele og få lidt styr på mine tanker og frustrationer, og her inde har jeg da en chance for, at folk ikke ser skævt til mig :)
Hilsen Sofie.


Besvar med citat

