-
Har jeg OCD?
Hejsa.
Synes efterhånden jeg har så mange ting, som fylder en del i mit liv.
F.eks. skal jeg altid tage bluse på, med højre arm først, bukser med højre ben, og især sko.
Når jeg går op ad en trappe skal jeg starte med højre ben, og når jeg børster tænder skal jeg gøre det på en bestemt måde, for ellers er det helt forkert.
Har tit en ide om at hvis jeg ikke gør bestemte ting indenfor en bestemt tid, så dør jeg, eller en fra min familie.
Når jeg læser undertekster på tv, sidder jeg og tæller hvert ord, og må først stoppe igen, når en sætning slutter på et lige tal, og kun hvis jeg siger stop, stop, stop, (stop tre gange i træk) inde i mit hoved. Men så begynder en ny række undertekster...
Hvis jeg har været inde og handle, eller har rørt ved penge, må jeg ikke røre mig selv, før jeg har vasket fingre. Det første jeg gør når jeg kommer hjem fra supermarkedet, er at vaske hænder, for jeg føler mig så beskidt!
Jeg kan ikke køre med bus/tog, fordi der er bakterier og syge mennesker overalt!
Hvis jeg kører præcis samme vej på job hver dag, så er jeg overbevist om at dagen bliver god.
Hvis jeg gør noget med den ene fod/hånd, skal jeg gøre det samme med den anden, og hvis jeg f.eks gør det for hårdt, så må jeg gøre det med den første hånd igen.
Jeg kan ikke røre flasker med kemikalier, af frygt for at der skal være rester udenpå flasken, og hvis jeg skal gøre det, så skal jeg vaske hænder med det samme!
Det var det jeg lige kunne komme i tanke om nu! Har jeg OCD, eller er det bare pjat?
-
Re: Har jeg OCD?
Hej med dig.
Jeg lider selv af OCD og er ikke behandler.
Jeg er ret overbevist om, at du lider af OCD. Jeg kan dog ikke give dig en diagnose, da jeg ikke har kompetencer til det. Jeg synes, at du skal tage ned til din egen læge og fortælle det, du har skrevet her. Du kan evt. printe det, du har skrevet her, ud og vise det til lægen. Det er en meget god beskrivelse af, hvordan du har det. Når du har fået en diagnose, hvis du nu har OCD, er det vigtigt, at du kommer i behandling. Det er også vigtigt, at du kommer i behandling hos en psykolog/psykiater, der har erfaring i at behandle OCD. Du kan f.eks. sende mig en mail på lisbeth@ocd-foreningen.dk, så skal jeg give dig navnet på en behandler i nærheden af dig. I OCD-Foreningen har vi lavet en behandlerliste. Behandlerne, der står på denne liste, er blevet anbefalet af af nogle af OCD-Foreningens medlemmer.
Med venlig hilsen
Lisbeth
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke skrive svar
- Du kan ikke indsende vedhæftninger
- Du kan ikke rette dine indlæg
-
Forum regler