Succes-historier, tak!!

[løven]

Jeg er far til en stor dreng som lider af OCD i medium grad - og stigende i sværhedsgrad. Vi har fået ham i gang med kognitiv terapi uden tydelige resultater endnu - min søn er meget bevidst om sin egen tilstand, og derfor ret ked af det. Jeg leder med lys og lygte efter opmuntringer i dette hårde forløb. Jeg har således været inde her på siden for at lede efter gode succeshistorier at bringe videre - men dem er det da godt nok lidt småt med. Selvom der i foreningens pjece blandt andet står:

'Prognosen for helbredelse af OCD er særdeles gunstig. Rigtigt mange får det godt eller bedre. Kun for en ganske lille gruppe hjælper behandlingen ikke.'

-så er det ikke så let at få øje på i de sygdomshistorier som bringes her på siden, selvom de selvfølgelig også skal fortælles. Håber dog at foreningen kunne finde nogle medlemmer som kunne fortælle nogle rigtig positive historier om helbredelse eller markant bedring. Det er ikke for at lave et rosenrødt billede, men netop fordi bevidstheden om at OCD kan bedres / helbredes er en del af selve bedringen / helbredelsen. Det er en god cirkel.

Der findes amerikanske sites som kunne være gode forbilleder, for eksempel denne som er rettet direkte mod store børn: http://kidshealth.org/kid/health_pro...oblem/ocd.html

[Lisbeth]

Hej Nielsen.

Vi kan da sagtens være enige om, at det ville være rart med nogle positive historier. Det er dog ikke OCD Foreningen, der bestemmer, hvem der skal skrive i dette forum. De positive historier findes, men jeg tror, at de, der har det godt, ikke føler behov for at skrive i forummet. Det er nok derfor, vi ikke ser dem.

Vi kan lade dit indlæg være en opfordring. Der er nok ikke så meget andet, vi kan gøre.

Jeg kan anbefale dig at læse en bog, som Lisa Pedersen har skrevet. Der er nogle positive historier iblandt. Den hedder Skæbne Liv - at leve med OCD. Du kan læse noget om den på foreningens hjemmeside.

Held og lykke til din søn.

Venlig hilsen
Lisbeth.
-redaktør-

[løven]

En lille succeshistorie :)
Har haft middelsvær OCD siden 10-års alderen, og været meget angst og depressiv i lange perioder. Prøvede forskellige psykologer, som ikke hjalp, men kom så til psykiater. Fik medicin (Mirtazpin), der både virkede på symptomerne og angsten (og nattesøvnen ). Jeg er midt i 20´erne nu, og har et godt liv og en næsten symptomfri hverdag. De kommer nu og da, men kan tackle det og har et meget afslappet forhold til det. Det vigtigste er at tro på de sejre, jeg har opnået, og ikke lade mig slå ud af en enkelt dag med tvangstanker/handlinger. Undgå stress! Det forværrer mine symptomer.
Jeg er stadig på medicin (på 7. år), og bliver formentlig ved med det. Og hvad så? Hvis det kan hjælpe mig i min hverdag, så er det vel ikke meget anderledes end at bruge briller.

God vind.

[løven]

Kære Katja
Tak for din positive historie. Det er godt at høre at det kan lade sig gøre. Held og lykke fremover. :)

Og Lisbeth redaktør: tak for tip og svar. Det var nu ikke kun i forummet her jeg mente der var brug for succeshistorier. Der er jo faktisk et punkt på hjemmesiden som hedder 'sygdomshistorier' - det var det jeg først og fremmest tænkte på.

Jeg kigger på Lisa Pedersens bog.

mvh
Niels

[Lisbeth]

Hej Niels.

Jeg skal prøve at give dit ønske videre til bestyrelsen. Jeg ved ikke, om vi kan gøre noget, men jeg skal forsøge. :wink:

MVH
Lisbeth
-redaktør-

[løven]

Jeg har skrevet en længere historie andetsteds her på stedet, se http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=38 Min historie er en succeshistorie, jeg er faktisk 100% rask. Jeg har arbejde, er gift, og oplever ingen restriktioner overhovedet pga. min sygdom.

Som du kan læse, går jeg stærkt ind for medicin. Jeg har stadigvæk til gode at se terapi helbrede nogen, men jeg vil gerne høre fra nogen der har oplevet det.

Man kan se på Katja's indlæg at hun forsvarer sin brug af medicin. Det er forkert at det skal være nødvendigt at undskylde man er medicineret, men det er uheldigvis sådan det er i Danmark idag. Jeg håber at kunne påvirke den holdning; der er jo heller ingen med lungebetændelse der undlader at tage antibiotika.

[løven]

Hej Niels!
Jeg er en pige på 20 år som har haft svær OCd i mange år, jeg har nu fået piller i ca. 2 år, og de hjælper virkelig.
Jeg har lige købt lejlighed med min kæreste og næsten gennemført videregående uddannelse.
Med hjælp fra pillerne, har jeg nu fået det "filter" i hjernen som raske mennesker normalt har. Dvs, jeg nu ubevidst sortere de grimme tanker væk til underbevudstheden, så de ikke kører rundt i hovedet på mig i hverdagen, og skaber tvangs- tanker/handlinger.
Jeg vil bestemt anbefale dig at få din søn til at prøve med piller, det er bestemt et forsøg værd.
Alt held og lykke til jer, med håb om en bedre fremtid.
Venlig hilsen Mia

[løven]

Hej med Jer. Min datter på 9 år har netop fået konstateret OCD. Må indrømme at jeg (og resten af familien ) er helt knust. Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om sygdommen og har de seneste 2 uger læst en hel del artikler om sygdommen. Er der nogle af Jer herinde der kan fortælle lidt om jeres forløb. Min datter har udover OCD også fået konstateret Tourette Sydrom. Så vi har en del at slås med derhjemme. Det kom nemlig som et chok...for bare 2 år siden fejlede hun tilsyneladende ingenting.
Håber på nogle tilbagemeldinger...også gerne positive...det har vi brug for. Medicin/teapi ??

en bekymret Far

[løven]

Hej Lars og GItte
Der er flere historier her på hjemmesiden. Min kan du læse under emnet "at leve med ocd" Jeg er helt fri fra sygdommen idag.
Gode råd! Tag jeres barn alvorligt, hun kan ikke selv ændre på sin situation, selvom hun måske gerne vil. Det er kræfter som styrer hende og ikke omvendt. Samtidig skal I passe på, at hendes sygdom ikke styrer jer. Det bedste man kan gøre er at leve som om hun ikke har problemet. (Hun skal selvfølgelig have hjælp til det) men sådan en sygdom kan få folk til at ændre adfærd sådan at man tilpasser sig hende, det vil bare forlænge problemet. Ocd kan vise sig på flere måder, men det handler alt sammen om tvangstanker og tvangshandlinger.
VH LS