Jeg har en masse angstprægede tanker i mit hovede.
Især i forbindelse med mit studie (indenfor sundhedsekoren) har jeg en masse forvirrende og forstyrrende tanker som gør mig meget utilpas.
Især når jeg læser om frygtelige sygdomme bl. a. sjældne arvelige sygdomme, som en mor uvidende kan videregive til sine børn, men også hjernehindebetændelse, HIV, Malaria og andre parasitter.
Mærkeligt nok har jeg ikke det store problem med at læse om cancer og hjerte/kar-sygdomme selvom det rammer rigtigt mange mennesker, men her er det oftest i ens egen krop sygdommene udvikles og de kommer ikke udefra og invaderer kroppen i form af virus og parasitter og infektioner!?
Jeg har altid været meget pligtopfyldende og har gjort alt som jeg skulle gøre for andre til perfektion. Jeg bliver nu bange for alt det forkerte og farlige som kan ske i mit fremtidige erhverv - både hvad angår mig selv, men også patienter.
Jeg er også bange for alt andet der kan gå galt... F.eks. vil jeg gerne på et tidspunkt have børn, men jeg er bange for at der skal gå noget galt og jeg ikke kan klare selv at få et sygt barn.
Jeg ved at det lyder meget fjollet, for når jeg omgås patienter med psykiske sygdomme ser jeg også at deres angst og frygt ofte er uden grund.
Jeg er også 100% klar over at mange af de ting jeg går og frygter er helt uden grund, men jeg kan bare ikke altid få dem til at forsvinde.
Jeg har også en fornemmelse af at hvis jeg prøver at slette tankerne vil jeg blive ramt af nemesis og få endnu værre tanker eller at der vil ske noget andet forfærdeligt, så derfor har jeg bare ladet dem ligge og ulme og det er gået ok med studiet (som jeg synes er rigtigt spændende), selvom jeg har perioder hvor jeg ikke får læst så meget.
Jeg har perioder hvor jeg er glad og ikke har så store problemer med tankerne, men så ramler det hele bare pludseligt (specielt lige efter en eksamen).
Jeg hele mit liv haft katastrofe-tanker, men ikke så meget som nu.
Især når jeg er koncentreret om at være sammen med andre mennesker eller dyrker sport eller ser tv skubbes alle tankerne i baggrunden, men når jeg sidder i stilhed over en studie-bog kommer tankerne til tider frem.
Jeg ved ikke hvorfor jeg skriverer dette her.
Nogle gange har jeg mest lyst til at droppe alt om ønske-jobbet og lave noget mindre farligt, mindre ansvarsfuldt og ikke nær så krævende....