Søger pige på 18-22 år til snak om hygge, angst, OCD m.m.

[Demosa]

Kære alle sammen!

Jeg har lige fået konstateret OCD og panikangst og søger en pige på 18-22 år med ligende problemer.
Jeg vil først og fremmest gerne have en at skrive sammen med og måske mødes med senere, så vi kan drøfte vores fjollede tanker sammen. Således kan vi også aflaste familie, kæreste og venner, der måske ikke altid forstår sygdommen.
Derfor må du gerne bo i nærheden af Nyborg (også lige på den anden side af Storebælt), men det er ikke et krav
Send mail, tilføj på MSN eller svar her!
Glæder mig til at høre fra jer, piger

Kærlig hilsen Julie

[deanne]

hej Julie!
Jeg er godt nok 23 år...går det?
Jeg bor godt nok heller ikke i nærheden af Nyborg - jeg bor i nordjylland... I nærheden af Aalborg. Men mon ikke vi alligevel kunne skrive sammen - det er jo altid hyggeligt...

[sbt]

Hej Deanne. Det hører nok ikke til her, men håber det er ok.
Jeg har søgt efter kvalificeret behandling til min 14 årige datter i Aalborg og er derfor nysgerring efter at høre dine erfaringer - hvis du vil fortælle om dem ? Hun er netop startet hos en psykolog i Århus, hun virker god - men der er jo en del transport.

[deanne]

hej. Jeg har før gået til kognitiv terapi her i Nordjylland - det hjalp mig da et godt stykke hen af vejen. Jeg fik en henvisning til en kognitiv psykolog i Støvring - af en psykiater - hende kunne i prøve.
Men hun er dyr, synes jeg - jeg gav 850 kr. i timen, men jeg ved ikke om det er sådan hos alle.
Jeg synes ikke man kan tage efter andres oplevelser med forskellige psykologer - da det er meget individuelt. Men jeg er da ret sikker på hun ville kunne hjælpe din datter et godt stykke hen ad vejen. Hun er vist en rimelig anerkendt psykolog.

Venlige tanker
fra
Deanne

[sbt]

Tak for det. Vi prøvede faktisk en i Støvring i foråret - Antje Friis. Men vi kom ind til en meget meget ung pige hun åbenbart arbejder sammen med eller har ansat og det duede bare ikke med min datter og hende. Derfor søgte vi videre og endte med en i Århus som jeg skrev før. Jeg tror desværre prisen er nogenlunde ens hos alle.

[deanne]

Ja, det er Antje Friis jeg har gået hos. Så det skal i nok ikke igen. Pu ha, så ved jeg ikke helt. Jeg har hørt at der skulle være to kognitive adfærdsterapeuter i Aalborg mere. Men jeg er ikke klar over deres navn - og om det reelt passer. Men prøv at søg under google på nettet.

Venlig hilsen

Deanne

[sbt]

Jeg havde også hørt godt om hende men det blev jo desværre ikke hende vi kom ind til. Men hvis du også har gode erfaringer med hende, vil jeg have hende i tankerne en anden gang. Min datter blev bare lidt stejl da det ikke gik med den første hun kom indtil - det kræver jo en del af en 14 årig at erkende man har brug for hjælp

[Lisbeth]

Hej sbt.

Jeg tillader mig at blande mig i debatten. Hvis du henvender dig til hende Antje Friis igen, kan du sagtens tillade dig at sige, det er lige præcis hos hende, du vil have din datter i behandling og ikke hos en af hendes ansatte. Det er dine penge, der bliver brugt på behandlingerne - ikke hendes...

[sbt]

Ja tak for det, Lisbeth. Det kan jeg godt se du har ret i og bliver det aktuelt vil jeg gøre det. Nu skal vi jo til nr 2 samtale hos hende i Århus i morgen og det vil jeg forsætte med, selvom det koster en feriedag hver gang. Men bliver det aktuelt med noget en anden gang ville det unægteligt være nemmere her i området. Jeg er stadig usikker på om det er nok med en gang om ugen og om det er nok med psykologsamtaler, men nu giver vi det i alt fald en chance den næste månedstid.

[deanne]

Som jeg skrev længere oppe, hjalp hun mig et stykke hen af vejen, men jeg har selvfølgelig også arbejdet meget for det selv, men sådan er det jo altid. Og ja, jeg kan godt forstå det er svært for en 14 årig at erkendte en psykisk lidelse. Har hun nogen andre hun kan snakke med - udover familie?

Jeg skal ikke vurderer hvad hun har brug for - men jeg synes da en gang om ugen er fint. Jeg gik ca. 1 gang hver 2. uge, noglegange hver 3. Men igen det er også individuellt.

Hvis psykologen i Århus er dygtig synes jeg i skal blive ved med at ofre lidt for at holde på hende - det giver trods alt en masse fremskridt og gode oplevelser i den sidste ende. Især nu hvor i er kommet rimelig tidligt til psykolog - jeg var først 20 år, da jeg begyndte til psykolog.

Venlig hilsen
Deanne.

[sbt]

Ja jeg håber også hun får lidt hjælp der og mod til at arbejde med det selv. Jeg tror desværre ikke hun snakker med andre end os, primært mig om det. Det virkede til at der var en god kontakt med psykolgen vi er startet hos og min datter og det er jo vigtigt for at komme nogen vegne, så jeg håber selvfølgelig det bedste.

[deanne]

okay. Har du set at der noglegange er nogle piger der skriver herinde på din datters alder? Hun kunne jo "møde" andre med ocd herinde... Men det ved jeg ikke om hun har lyst til.

Al held og lykke til jer.

[Lisbeth]

Hej igen sbt.

Mange klarer sig med terapi en gang om ugen. Det er vist det mest normale. Nogle kan endda nøjes med hveranden uge. Det er psykologen helt sikkert i stand til at vurdere.
Du skal have tålmodighed mht. behandlingen. For at behandlingen kan lykkes, er det vigtigt, at din datter først og fremmest får tillid til psykologen. Det kan godt tage lidt tid. Det er først derefter, fremskridtene begynder.

Jeg startede selv i behandling, da jeg var 15 år. Jeg havde meget svært ved at erkende, jeg havde behov for hjælp. Jeg kunne ganske enkelt ikke se det. Da min behandler så havde fået forklaret mig, hvad de mente, der var i vejen med mig, gik det op for mig, at det, jeg lavede, ikke var helt normalt. Derefter blev jeg glad for at gå i behandling, men jeg fortalte det ikke til en eneste af mine klassekammerater.
Du kan evt. give din datter min hjemmesideadresse: www.ocd-inderstinde.dk

[sbt]

Tak tak for jeres svar. Det er bare så rart med dette forum, hver gang jeg syntes det virker helt håbløst, giver i mig troen på at det bliver bedre tilbage
Jeg krydser fingre for at det er det rigtige vi endelig er kommet til. Min datter syntes godt om psykologen i Århus og er faktisk meget motiveret for at få hjælp. Hun er selv så ked af det, men kan jo ikke lade være med at tænke de fjollede ting.
Heldigvis kan hun også grine lidt af det ind imellem - f.eks har jeg lige sagt til hende at det er noget underligt noget, for hun går altid i strømpefødder og er der noget der bliver beskidt er det da hvide strømper, men det generer hende ikke - hvorimod alle de ting der ikke er beskidte kan hun ikke røre ved fordi hun føler der er noget på dem.......Det er befriende at grine lidt af det, når hun nu få minutter forinden har pakket sin skoletaske med plasticposer på hænderne

Demosa - jeg er forfærdeligt ked af det, nu har jeg vist helt spoleret din tråd, fordi jeg skrev mit indlæg her.

[deanne]

ja, det er rigtig dejligt med dette forum. Og det er rigtig godt med en god omgang selvironi - det er noget jeg selv har meget af.
VH Deanne