Oprindeligt indsendt af
Demosa
Kære alle sammen!
Jeg vil lige dele min erfaring med jer og se, om der er nogle, der har det som mig? Jeg er klar over, at OCD kan være mere individuelt.
Jeg har lige fået stillet diagnosen efter 2 mdr. "på bunden", hvis man kan sige det sådan. Jeg har OCD, mild depression og panikangst. Det hele hænger selvfølgelig sammen!
Jeg har kun haft nogle dage til at tænke over, hvori mine tvangshandlinger og -tanker består, menindtil nu har jeg da fundet ud af flg.:
Da jeg var lille var jeg umulig, når jeg skulle sove, idet der ikke måtte komme lys ind ad nøglehullet, og der måtte ikke være pletter på væggen, tændt lys, larm osv. Jeg fik MEGET ofte mine forældre til at tjekke hele værelset. Jeg SKULLE have læst én bestemt bog højt (og jeg ventede gerne i timer, hvis mine forældre ikke gad) og jeg MÅTTE have mine to bamser hos mig og sove med hovedet ind mod væggen.
Efter jeg er blevet teenager har jeg haft frygt for at blive syg, køre galt og at min mor skulle dø af kræft (hun ryger nemlig), at min kæreste skulle være mig utro eller køre galt, og jeg ser altid de frygteligste billeder for mig. Når jeg cykler forestiller jeg mig, at jeg på vej ned ad en bakke køre ind i kantstenen (parallelt), falder og flækker hovedet!! Jeg er også ekstremt følsom overfor røg, og jeg flytter mig langt væk når andre ryger, bare fordi jeg ikke vil være syg.
Jeg har også noget med bakterier. Hvis vi sidder og spiser, vil jeg sikre mig, at alle har vasket hænder, og jeg tager kun det stykke flüte, som ingen har rørt ved. Jeg tjekker også altid datoen på mælk og pålæg.
Jeg har især altid været bange for at få spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser er sjovt nok også en form for OCD.. Jeg har altid spist normalt, men til gengæld har jeg tvunget mig selv til at dyrke sport, selv når jeg ikke kunne overskue det. Jeg har altid forsøgt at finde undskyldninger "lægen siger, at jeg skal dyrke masser af motion, derfor SKAL jeg af sted...". Jeg trænede i motionscenter i efteråret, og jeg TVANG mig selv af sted - nogle gange kl 6 om morgenen inden jeg tog i skole.
Dertil bliver jeg grebet af angst.. Jeg har oplevet det, når det er mørkt - selv inde på mit værelse. Jeg har oplevet det når jeg har gået tur med min hund (også i mørke), hvor jeg hørte skridt og troede at denne person løb efter mig (det viste sig at være en alm. løber), jeg oplever det TIT når jeg kører med andre. Hvis de kører lidt for tæt, el. hvis det er glat, føler jeg ikke, at jeg har kontrol over situationen og jeg begynder at græde, mit hjerte hamrer, jeg får ondt i brystet, i stedet for at sige, at jeg bliver bange.
Hele mit liv har jeg forsøgt at kontrollere. Jeg har få, men gode venner (dem ved man, hvor man har), jeg har langtidsforhold (det er ikke så flyvsk), jeg noterer ALT i min kalender tre gange; på computeren, telefonen, skolekalenderen. Jeg har nu fundet ud af, at denne kontrol kommer i et forsøg på at holde styr på mine tanker. Jeg er angst for ikke at have kontrol.
Men jeg har aldrig tænkt over, at det jeg foretgo mig var ulogisk, selvom jeg godt vidste, at jeg var en af de personer, der "tænker meget over tingene".
Er der nogle, der har det som jeg?
Kærlig hilsen Julie, 18 år
Nogle, der kender til denne form for OCD?
Besvar med citat
