Lider jeg af OCD

[løven]

Jeg er helt ny herinde.

Jeg har i et halvt år gået til psykolog, som henviste mig til en psykiater, da hun mente at der skulle noget medicin ind over.

Jeg er bange for at røre ting. Jeg kan ikke røre gelændere, dørhåndtag, de der knapper ved et lyskryds, hadder at tage imod penge fra kunder i den butik jeg arbejder i, kan ikke klare at røre andres folks hænder, kan ikke røre ting der ikke er mine, skal altid skylle et glas helst flere gange hvis det ikke er mit eget, kan ikke så godt spise ved andre mennesker, for kan ikke lade være med at tænke på om bestik og tallerken er beskidt eller om der er kommet noget i maden, eller om dem der har lavet maden har røget. Osv.

Jeg er mange for mørke, bange for at være alene hjemme, tænder lys over alt når jeg skal gå rundt, når jeg skal rundt i lejligheden går min kæreste næsten altid med mig rundt, for tør ikke alene, jeg tør ikke at cykle når det er mørkt, tør ikke at kigge bag ved mig, kan ikke lide at jeg ikke kan se ned til mine ben og ikke ved om der er noget ved dem, kan ikke lide at stå foran min seng, kan ikke sove hvis døren ikke er lukket helt på klem, den må ikke være helt lukket og den må ikke stå lidt åben så der kan nå at komme fingre ind, har svært ved at sove med lyset slukket, tør ikke kigge ind i biler og buske, at bange for at jeg ser døde mennesker eller et menneske der sidder og kigger på mig, tør ikke kigge over til vinduet mens jeg sidder her og skriver, kan ikke være i bad alene, kan ikke stå med hovedet nedaf og tørre hår, er mange for der kommer nogen jeg ikke kan se.

Jeg har problemer med at spise mad, føler at maden bliver levende inde i min mund når jeg har spist lidt, føler det er mider og orme. Kan ikke spise nudler overhovedet. har meget svært ved ris og spaghetti selvom jeg elsker smagen. Har problemer med at spise andet mad hvis jeg først får en tanke ind i hovedet om at det er noget andet. Har problem med hvis jeg ser noget ulækkert i fjernsynet når jeg spiser, eller hvis jeg ser nogen ryge i fjernsynet når jeg spiser. Hvis jeg kører i min bil og jeg ser nogen ryge i en af de andre biler, holder jeg automatisk vejret, og det gør jeg også hvis jeg går forbi nogen der ryger.

Åh ha, jeg kunne blive ved.

Er det der der OCD jeg har? eller hvad er det, det kunne være meget rart at få et navn på hvad det er der sker.

Har haft det lige så længe jeg husker, men det er nok blevet lidt være den sidste periode, min far døde for et år siden, og der fik jeg muligheden for hjælp til en psykolog, og der fik jeg efter en periode ved hende fortalt hende at det ikke kun var det at min far var død at der var galt, men at der faktisk var meget mere, og det var derfor hun sendte mig videre til en psykiater, og der har jeg så været i en periode nu.

Det første medicin jeg fik, fik jeg i en meget lav dosis, og den første aften jeg spiste det, vågnede jeg om natten ved at jeg lå på gulvet og næsten ikke kunne bevæge mig, jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kunne ikke tale, min kæreste hjalp mig op i sengen igen, og hvis jeg havde kunnet tale, ville jeg have sagt til ham at jeg skulle have været på sygehuset. jeg sov næsten uafbrudt de næste 3 dage, har aldrig sovet så længe før. Jeg spiste aldrig de piller igen. Har efter dette fået nogle andre piller, Paroxetin HEXAL hedder de, der er jeg nu kommet op på 50 mg dagligt, og de hjælper endnu ikke, har spist dem siden januar.

Jeg kunne meget godt tænke mig at skrive sammen med andre om det, da det ville være en stor støtte, kender ingen andre der har det på samme måde som mig.

Og kunne enormt godt tænke mig at få et navn på hvad det er, min psykiater kalder det bare angst, men synes bare at meget af det jeg føler der er galt, minder om det der OCD??????

Håber der er andre herinde der kan forstå mig.

Med venlig hilsen Heidi

[løven]

Hej Heidi!

Jeg er ikke behandler, men jeg er næsten sikker på, at du har OCD. OCD er jo også en angstlidelse, som kan være så ulidelig og invaliderende. Tro mig , jeg ved det. Har selv OCD, som jeg heldigvis nu er i den rette behandling for. Det lyder som om, at du i høj grad har noget med angst for smitte/bakterier, som er den meste "normale" form for OCD. Langt de fleste med OCD har størst gavn af kognitiv adfærdsterapi, hvilket de færreste psykiatere kan tilbyde - i hvert fald ikke i et optimalt omfang. Jeg vil anbefale dig at opsøge en psykolog eller evt en psykiater, som har erfaring med at behandle OCD og angst.

Du er ikke alene. Slet ikke.

Kh/Charlot

[løven]

Hej Heidi

Jeg kan genkende mange af dine tvangstanker. Jeg kan fx. have store problemer med at komme ud fra et toilet, da jeg ikke kan røre ved håndtaget. Jeg trykker heller aldrig på knapperne ved lyskrydset. Hvis jeg rører ved bilen, håndtag, vaskemaskinen, opvaskemaskinen, bøger fra biblioteket osv. skal jeg vaske hænder. Jeg har vasket samtlige glas, tallerkener, bestik mange gange efter de er kommet ud af opvaskemaskinen fordi jeg var bange for om der sad madrester eller sæbe rester på. Jeg gennemanalyserer alt mad jeg spiser for om det kan have været i nærheden af bakterie, kemikalier eller lign.

I forhold til din angst for at være alene hjemme, har jeg også nogle af samme symptomer. Når jeg kommer hjem alene fra arbejde checker jeg bag alle døre, inde i alle skabe, under senge og sofaer osv. mange gange for om der skulle gemme sig nogle. Jeg opholder mig altid i et rum således jeg kan se døren pga. angst for at nogle skulle komme ind til mig uden at jeg ved det, eller at der lige pludselig står en bag ved mig for at dræbe mig. Jeg tør heller ikke gå ude alene når det er mørkt. Nogle forretninger tør jeg ikke kigge ind i, fordi så tror jeg der vil ske' noget med mig.

Ja, jeg kunne også blive ved. Jeg har ocd, men også en anden psykisk lidelse. Har du fortalt din psykiater at du gerne vil have en mere præcis diagnose end angst? En tidligere psykiater gav mig diagnosen "hunderæd". Jeg tror at nogle psykiatere ikke er vant til at "vi" den nyere generation ikke kan tilfredsstilles med diagnoser som fx. hunderæd eller angst. Min nuværende psykiater gør meget ud af at informere mig om hvilke diagnoser og hvilke personlighedsforstyrrelser jeg har. Han ved at jeg er interesseret i at vide så meget som muligt om hvad han tænker om min psyke og hvor jeg bevæger mig hen ad.

I forhold til din medicin vil jeg lige minde dig på at der så vidt jeg ved kan gå 2-3 måneder inden virkningen optræder fuldt. Men jeg vil også gerne nævne kognitiv adfærdsterapi som en meget væsentlig del i behandlingen af ocd. Jeg har erfaring med at man skal være meget tålmodig i behandlingen af ocd. JEg er endnu ikke i optimal behandling så jeg kan sagtens sætte mig ind i frustrationer over behandlingen af ocd'en.

Håber det bedste for dig!

[løven]

Tusind tak for svarene, også bare det at vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Jeg har lidt svært ved at sige til min psykiater at jeg gerne vil have en mere precis diagnose, for jeg vil ikke komme til at såre hende ved at hun måske tror at hun ikke er god nok.

Nogle gange når jeg er på arbejde tænker jeg bare at jeg slet ikke har lyst til at være der, jeg har det fint med menneskerne og har det godt med det jeg laver, men det er bare så hårdt, både det at skulle røre ved folks hænder når de giver mig penge, når jeg skal røre deres kamera, når jeg skal røre tastaturet ved kassen og når jeg skal røre ved filmene når de kommer ud af fremkaldermaskinen og de er lidt våde og når jeg skal bære billederne på plads og de er låne eller posen er lidt ru. Det gør at det er meget hårdere at være der.

Hvordan klare i andre det med at være på arbejde, selvfølgelig kan jeg da gå ud og vaske hænder, men det er bare som om det ikke altid er nok, som om de ikke kan blive rene nok. Heldigvis bruger de papirservietter til at tøre fingrene bagefter derinde, fordi jeg ved ikke noget værre end at røre et håndklæde eller viskestykke som andre kan have rørt ved...

:cry:

[løven]

Tjaa, hvordan klarer jeg det med at gå på arbejde. Det er også rigtigt svært. Men samtidig tror jeg, at mit arbejde hjælper mig til at ocd'en ikke helt får overtaget mine tanker.

Jeg har været heldig at finde et arbejde hvor jeg kan arbejde på deltid. På den måde har jeg god tid til at arbejde med min adfærdsterapi i fritiden samt jeg kan samle energi til at skulle på arbejde. Jeg har ofte færre tvangstanker når jeg er på arbejde, end hvis jeg sidder derhjemme. På arbejdet bliver jeg ligesom tvunget til at tænke på noget andet.

Det kan nogle gange berolige mig, at vide jeg jo bare kan melde mig syg og tage hjem, hvis jeg får brug for det. At være psykisk syg er jo en sygdom ligesom alle andre sygdomme. Og dermed en ligeså god grund til at melde sig syg som hvis man fx. har influenza. Det tog lang tid for mig at indse dette.

Hmm, bange for at såre andre mennesker, det kender jeg alt for godt til. Jeg har brugt rigtigt meget af mit liv på at tænke på andre mennesker og deres behov fremfor mine egne behov.

Min psykiater kæmper for at gøre mig opmærksom på at andre mennesker helst vil have at jeg fortæller hvad jeg har på hjertet fremfor at tie. Og hvem kommer det så til gavn at tie stille, hvis andre mennesker forventer at man siger sin mening.

Kunne det ikke tænkes at din psykiater måske ville blive glad for et "udfordrende" spørgsmål. Jeg kender lidt til at stå på den anden side af skranken end der hvor patienten står og jeg har erfaret at behandlere rent faktisk er glade for "alskens" mærkelige og udfordrende spørgsmål.