Viser resultater 1 til 4 af 4

Emne: Jeg rykker mig ikke en milimeter!

  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    473

    Standard Jeg rykker mig ikke en milimeter!

    Hej...

    Jeg har igennem de sidste 5 mdr været i behandling for min OCD... Jeg mener "rigtig" behandling...Før har jeg været hos forskellige psykiatere, som bare fyldte mig med medicin, der ikke gav mig andet end bivirkninger... Det tog måske lige "toppen", men ellers ikke.... Nå, men sagen er den, at jeg går til psykolog 2.timer hver 14. dag på Angst og Ocdklinikken i Kbh, hvor jeg er i gang med et forløb med kognitiv adfærdsterapi... I starten følte jeg, at det bare rykkede, men nu er jeg på et punkt(og har været her noget tid), hvor jeg bare står stille. Jeg føler, at tvangstankerne er så intense og føler, jeg bare kører rundt i det samme og ikke er i stand til at rykke mig... Det er så frustrerende. Det jeg følte, at jeg lige havde fået fat i, har jeg tabt på gulvet igen. Jeg bliver depressiv over min OCD og dermed bliver energien til at arbejde med OCD meget svær at finde. OCDen er bare sååå intens lige nu! Jeg bliver bare så ked af det. Synes det er så forbandet hårdt. Jeg ved, at jeg er i "gode hænder". De har nogle af de aller bedste resultater overhovdet, der hvor jeg går i behandling, men jeg bliver bare så modløs, fordi jeg bare føler, at jeg sidder fast. Kender I det ?

    Kh/Charlot

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    473

    Standard

    Hej.

    Jeg er endnu ikke i kognitiv terapi, men skal starte om ca. et års tid, når min lille pige er blevet et år.
    Jeg har det sådan, at jeg ikke kan få mig selv til at tro på, at jeg kan behandles med adfærdsterapi, selv om jeg inderligt ville ønske, at jeg kunne. Håber dog stadig...
    Grunden til jeg ikke tror på at kognitiv terapi kan hjælpe mig er, at jeg ikke lider af tvangstanker; jeg er simpelthen bare over-opmærksom på snavs og skidt (visse former, langtfra alt, og som regel mere tolerant over for mine nærmestes gøren og laden), det er overdrevent den måde jeg hele tiden er obs på mine omgivelser, men det er jo ikke urealistiske tanker...
    Medicin har endnu ikke hjulpet mig, har tidligere prøvet cipramil i op til 13 uger på højeste dosis, ingen effekt, og når jeg er færdig med at amme, skal jeg prøve Zoloft i et halvt år... Men jeg tvivler Meget :cry:

  3. #3
    Registreringsdato
    Dec 2010
    Lokation
    Kolding
    Alder
    29
    Indlæg
    486

    Standard

    Hej Charlot.

    Det er meget normalt, at man har perioder - nogle gange lange perioder, hvor man ikke føler, at det rykker noget. Sådan har jeg det også - tro mig :!: Jeg tror, at man nogle gange kører fuldstændig tør for energi og evnen til at kæmpe. Det kan godt føles som om, at du er røget tilbage til det sted, du var, da du startede. Jeg har selv følt det sådan. Men jeg har dog for nylig opdaget, hvor jeg var udsat for en meget tragisk hændelse, at jeg havde lært teknikkerne. Mange ting havde ændret sig, selvom jeg ikke følte det. For mig er det bare noget andet, der har ændret sig end lige min OCD. Min tænkning har også ændret sig lidt, hvilket jo hjælper på OCD'en. Jeg ved også fra mig selv, at da jeg lige var startet i den helt rigtige behandling, da havde jeg rigtig meget gåpå mod og kampgejst. Med tiden faldt modet lidt, fordi jeg blev utryg, og så kæmpede jeg ikke så meget i en periode. Resultaterne kommer lidt i perioder.

    Hæng i så godt du kan, så skal det nok vende igen, når du atter får overskud.

    :)
    Med venlig hilsen

    Lisbeth
    www.ocd-inderstinde.dk

    Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
    Elbert Hubbard

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    473

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Mai
    Hej.

    Jeg er endnu ikke i kognitiv terapi, men skal starte om ca. et års tid, når min lille pige er blevet et år.
    Jeg har det sådan, at jeg ikke kan få mig selv til at tro på, at jeg kan behandles med adfærdsterapi, selv om jeg inderligt ville ønske, at jeg kunne. Håber dog stadig...
    Grunden til jeg ikke tror på at kognitiv terapi kan hjælpe mig er, at jeg ikke lider af tvangstanker; jeg er simpelthen bare over-opmærksom på snavs og skidt (visse former, langtfra alt, og som regel mere tolerant over for mine nærmestes gøren og laden), det er overdrevent den måde jeg hele tiden er obs på mine omgivelser, men det er jo ikke urealistiske tanker...
    Medicin har endnu ikke hjulpet mig, har tidligere prøvet cipramil i op til 13 uger på højeste dosis, ingen effekt, og når jeg er færdig med at amme,
    skal jeg prøve Zoloft i et halvt år... Men jeg tvivler Meget :cry:
    Hej Mai

    Jeg har det på samme måde som du beskriver det, jeg er også overopmærksom på snavs på nogle punkter men der er også snavs som ikke har min ekstreme opmærksomhed. Hvis du har lyst, ville jeg gerne skrive lidt sammen med dig for evt. at udvæksle erfaringer. hvis du har lyst så send en mail til mig : nivau3@msn.dk

    Hilsen Jan

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke skrive svar
  • Du kan ikke indsende vedhæftninger
  • Du kan ikke rette dine indlæg
  •