Lykkepiller?

[løven]

Hejsa:)

Jeg er en pige på snart 18 år. Jeg har haft OCD siden jeg var en 9-10 år, hvor mine forældre blev skilt.
Denne oplevelse ødelagde mig fuldstændigt, og jeg lider stadig under det.
Da jeg fik OCD, kunne jeg ikke selv gå i skole, min mor skulle med mig. Jeg var så ufatteligt bange for at blive efterladt, eller at blive syg. Og når jeg siger syg, er det det med at have dårlig mave og brække sig. Bare tanken kan få et angstanfald op i mig.
Jeg havde det okay i 4 år, men så her i efteråret, blev min moster slået ihjel i en grusom trafikulykke, og dette fik tankerne og handlingerne op i mig igen. Jeg begyndte at tænke på hvad der ville ske hvis det var min egen mor, og når jeg tænker det, får jeg en frygtelig følelse af, at idet jeg har tænkt tanken, er chancen for at den bliver virkelig større, og har en ustyrlig trang til at neutralisere tanken igen. Dvs jeg skal sige et bestemt antal gange inde i mig selv "det var ikke med vilje, så det gælder ikke"...

Nå, men her i mandags, var jeg til psykiater. Han snakkede om at jeg kunne få nogle lykkepiller og så et samtaleforløb..

Men hvordan er det med de her piller? Virker de? Og hvordan? Hjælp mig, er rimelig bange:(
Knus, Mathilde.

[Lisbeth]

Hej Mathilde.

Jeg er en pige på 22 år. Jeg har haft OCD i 11 år.

Jeg kender alt for godt de tanker, du har om, at dine tanker er magiske. Det er ulideligt. Jeg har også ofte neutraliseret mine tanker. :cry:

Nå, nu til dit spørgsmål omkring lykkepiller. Jeg kan desværre ikke svare dig på, om de virker, da det er meget forskelligt fra person til person. :( Jeg får selv lykkepiller og har fået det, siden jeg var 15 år. Jeg har aldrig mærket nogen stor eller pludselig virkning, men omvendt ved jeg heller ikke, om jeg ville have det værre, hvis jeg ikke fik dem. Det er meningen, at pillerne skal gå ind og fjerne noget af din angst. Det skal ligesom tage toppen af det, så du får mere overskud til at kæmpe. Hvis du kæmper med tristhed, hjælper det også på det. Du bliver ikke mærkelig af pillerne, hvis du frygter det. Du kan have nogle bivirkninger i starten, men det aftager som regel. Hvis ikke kan man prøve nogle andre piller. Lykkepiller gør ikke en lykkelig. De hjælper en til at kunne klare et liv på lige vilkår med raske mennesker.

Jeg håber, svaret hjalp dig lidt, hvis ikke er du velkommen til at skrive igen.

Knus Lisbeth.

PS: Held og lykke med behandlingen. Det skader ikke at prøve pillerne, du kan altid stoppe med dem igen, hvis du føler, du ikke har nogen virkning. :wink:

[løven]

Hej Mathilde
Du reagerer på samme måde som andre der har ocd, selvom der også kan være andre måder at reagerer på. Men det er piller du spørger om, så jeg vil prøve at give dig mit bud hvad jeg har erfaret og syntes.
Det er meget rigtigt at pille ikke gør dig lykkelig, de menneksker jeg er støt på som har fået dem, siger faktisk samstemmende at de ikke løser deres problem, men sløver dem, det giver en afstand til problemet og det kan jo nogle gange være godt nok, hvis man ikke har overskud til at komme videre i livet. (Det kan give en`en pausse) Men jeg må indrømme at jeg er modstander af medicin og syntes absolut kun det skal bruges i yderste konsekvens. Jeg kan læse af din mail at du har været igennem to kriser der begge omhandler svigt / det at miste. Hvis du vælger pillerne af den grund, så ville jeg ikke vælge dem, for du kan ikke medicin`nerer din sorg væk. Sorg er en almindelig krise, som man ikke vil kunne undgå i livet, det kan derfor være vigtigt at vide noget om hvordan man kommer igennem den. Man skal for at det er en sund krise gennemleve fire faser, (chockfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen,,nytænkningsfasen), De to første faser er du igennem, men jeg tror ikke du er igennem bearbejdningsfasen fordi din anden krise tilsyneladende udløser din ocd. Hvis man ikke får gennemlevet disse fire faser i en krise, kan man komme til at hænge fast i en af dem og så forstærkes de når du igen støder en i en lignende krise. Så hvis det er som jeg læser det, sorgen som ikke er bearbejdet, vil du være nødt til at tage fat på den før du kan komme videre. Det kan du gøre med hjælp fra en psykolog, eller du kan vælge at skrive dig ud af det ved feks. at skrive et brev til de personer som har "svigtet dig". Selvom du ikke kan give brevet til feks din moster, så vil det ha`en effekt alligevel når du skriver, fordi du får fat i de følelser som ligger og venter på at komme ud.
Hvis du alligevel vælger pillerne, så kan du jo bede om at få så lille en dosis som muligt, til at starte på. Men overvej hvorfor du vælger dem, er det fordi lægen siger det eller fordi du føler et behov for det? Hvad skal piller gøre for dig?
Håber du kan bruge mit svar.
VH LLS

[løven]

Jeg ved ikke helt med de piller. Jeg ved bare at jeg har det rigtig dårligt og næsten ikke tør gå uden for en dør, for hvad nu hvis der sker noget jeg ikke selv kan klare?:(
Nu har jeg ikke fortalt hele min historie, men mit liv har været en sej kamp og jeg kan snart ikke mere... Sidder jeg fx alene på mit værelse som nu, bliver jeg trist og orker slet ingenting...
Hele min dagligdag, drejer sig om at tænke over hvilke ting som er "sikre" at gøre og hvilke jeg skal undgå. og hvis jeg nu kommer til at gøre en ting som jeg ikke skulle have gjort, skal det neutraliseres.. igen og igen, bare for at være helt sikker på at det er i orden igen.

Min psykiater har snakket om at hvis lykkepillerne ikke virker godt nok, vil han give mig nogle piller som i store doser bruges til skizofrene... Der blev jeg godt nok bange!! Følte det som om at han troede jeg var sindssyg...

Sidder bare ligeså stille og prøver at overveje det med de piller. Vil ikke leve på piller, men vil heller ikke have det som jeg har det nu..

Ps. tak for jeres svar.

[Mads]

Jeg ved ikke helt med de piller. Jeg ved bare at jeg har det rigtig dårligt og næsten ikke tør gå uden for en dør, for hvad nu hvis der sker noget jeg ikke selv kan klare?:(
Nu har jeg ikke fortalt hele min historie, men mit liv har været en sej kamp og jeg kan snart ikke mere... Sidder jeg fx alene på mit værelse som nu, bliver jeg trist og orker slet ingenting...
Hele min dagligdag, drejer sig om at tænke over hvilke ting som er "sikre" at gøre og hvilke jeg skal undgå. og hvis jeg nu kommer til at gøre en ting som jeg ikke skulle have gjort, skal det neutraliseres.. igen og igen, bare for at være helt sikker på at det er i orden igen.

Min psykiater har snakket om at hvis lykkepillerne ikke virker godt nok, vil han give mig nogle piller som i store doser bruges til skizofrene... Der blev jeg godt nok bange!! Følte det som om at han troede jeg var sindssyg...

Sidder bare ligeså stille og prøver at overveje det med de piller. Vil ikke leve på piller, men vil heller ikke have det som jeg har det nu..

Ps. tak for jeres svar.

Hej Mathilde
Anti-psykotisk medicin bruges i små doser mod angst og kan være effektivt hvis SSRI-præparater (lykkepiller) ikke har nogen effekt eller hvis du har bivirkninger af dem. Endvidere kan man supplere med anti-psykotisk medicin, hvis SSRI kun har en delvis virkning. Medicin gives i minimal dosis end i forhold hvad sindsyge/psykotiske får - det er ikke fordi du er sindsyg.

Jeg vil forslå at du giver den medicinske behandling en chance og supplerer den med psykologisk behandling.

Med venlig hilsen

Mads Jensen

[løven]

Hej:)

I skal alle sammen have mange tak for jeres råd, og så tror jeg jeg vil prøve den medicin.

Mvh. Mathilde

[løven]

Hej Mathilde!
Jeg er en pige på 20 år, som har haft OCD siden jeg var ca. 6 år, men det blev først konstateret for 2 år siden, da jeg fik det meget slemt.
Jeg var meget skeptisk med at skulle tage piller for sygdommen, men gjorde det!
Jeg ville ønske jeg kunne have fået dem for lang tid siden, for det er det bedste jeg har gjort.
Jeg føler stadig at mine tvangstanker ligger og lurer, men pillerne tager helt sikkert toppen af angsten og frygten som jeg har, om at der skal ske min familie noget!
Jeg kan nu leve et forholdsvist normalt liv uden tvangshandlinger i hverdagen.
På et eller andet tidspunkt bliver man nød til at affinde sig med at hjælp er en nødvendighed.
Jeg håber virkelig at du beslutter dig for at give pillerne en chance.
Venlig hilsen Mia

[løven]

Kender til det. Jeg har haft OCD lige så længe jeg kan huske.. for noget tid siden snakkede jeg med en venninde om det, og hun havde godt bemærket at jeg havde det ret ekstramt. Har det stadigvæk, og er kun 15 år.. men min familie har altid vist det men har aldrig gjort noget ved det. Angst er også en del af det, det har jeg lært at leve med. dødsangst især. jeg har nok altid været lidt sær, og alle disse problemer var nok også med til at jeg blev selvdestruktuktiv.. det er jeg over nu, selvom man nok altid vil have lyst til det igen. Lykkepiller er aldrig en god løsning, men kan være den bedste. Jeg ville personligt have ønsket nogle havde givetr mig nogle før alt dette skete.

[Henning]

Antidepressiver bliver kaldt lykkepiller fordi nogle, især pressen, åbenbart forveksler dem med narkotiske stoffer som f.eks. ecstasy. Da det var på sit højeste gik forargelsen på at læger udskrev denne medicin til folk der var træt af modgang, eller havde almindelige hverdagsproblemer.

Desværre glemte man bare at undersøge sagen, det forholder sig nemlig således at 'lykkepiller' kun har effekt på folk med lavt serotoninindhold i hjernen, dvs. depressive, angste, folk med tvangshandlinger og -tanker, spiseforstyrrelser, mm. Endvidere er der bivirkninger hvis styrke afhænger af personen og af det enkelte præparat (der er flere typer af denne medicingruppe, kaldet 'selektive serotoningenoptagelseshæmmere', eller 'ssri')

Derfor:

o 'Lykkepiller' bringer ikke lykke, udover den lykke man har ved at blive rask igen
o 'Lykkepiller' er hverken narkotika eller valium, der er f.eks. ingen narkomaner der efterspørger denne medicin, i modsætning til f.eks. valium
o 'Lykkepiller' er en hel medicingruppe, og nogle vil formentlig give dig bivirkninger, andre giver dig færre; nogle har god effekt og andre mindre effekt.
o Bivirkningerne aftager næsten altid når du har taget medicinen en tid.
o 'Lykkepiller' forandrer dig ikke, hvis du ombestemmer dig kan du blot stoppe igen, men kun i samråd med lægen, der kan være bivirkninger også ved nedtrapning.

Personligt er jeg blevet 100% rask, men det tog altså lang tid med mange slags medicin før lægen traf den rigtige. Psykolog har jeg prøvet, og det fik jeg intet ud af. Selvstudium af bøger om depression gav lidt, men hovedparten af æren for helbredelsen tilfalder altså medicinen.

Jeg er nu så heldig at jeg har kunnet trappe medicinen ned så jeg ca. får en trediedel af den oprindelige dosis. Der er intet til hinder for at du, når du har det bedre, også kan reducere din dosis, men vær lige rask 1-2 år før du eksperimenterer, jeg ventede selv 2 år.