OCD.... er kommet snigende igen

[løven]

Hej
Jeg er en ung mand på 20, som har haft ocd i ca 10 år...
lige da mit ocd brød ud første gang for år tilbage, fik jeg psykolog hjælp, i et par år, men det hjalp ikke rigtigt, så jeg brugte til sidst kun medicinen uden psykolog, og det gik ok.... og da jeg her for et års tid siden var helt på toppen tænkte jeg på at stoppe med medicinen.... og det gjorde jeg så her i sommers. Nu er det så blevet værrere...... det er som om det er kommet snigende de sidste par måneder, men her den anden dag var det som om det eksploderede igen, og fik det meget dårligt....
før i tiden var mit ocd meget handlings betinget, men nu / i den seneste tid har det kun været tanker.... dog også lidt handlinger...
Jeg har mange tanker der kører rundt i hovedet, om at jeg gør mine kære skade. Det handler meget om at gøre sexforbrydelser... og jeg væmmes ved tanken om at gøre nogen skade på denne måde... jeg er meget deprimeret over mine tanker og min ocd..... og havde virkelig håbet at det var væk.....
Jeg har det meget dårligt pt.... og tror lidt at det også er årstiden der spiller et puds, og jeg bor alene og kender ikke rigtigt nogen her hvor jeg bor udover dem på mit arbejde, så jeg er også ret ensom...
hvad skal jeg gøre.... er der andre der også har det sådan..... nogen ider.... håber i vil hjælpe....
hilsen mig

[løven]

Hej, jeg kan nok ikke hjælpe dig, men jeg kan svare ja til om der er andre der har det sådan. Jeg er for nylig begyndt med medicin, synes det hjælper lidt, og tænker også at jeg da fint ville kunen klare det uden medicin nu, men mit råd til dig er nok at begynde igen med lidt medicin. Det dumme er at medicinen jo ikke kurerer sygdommen, men holder den i ave, og når den så blusser op igen er det ligesom bare værrer end sidst. Tro mig jeg kender det, ka svinge fra det glade til det utrolig depressive når jeg igen blir mindet om at jeg altså har OCD og det hele bar ser sort ud.
Jeg har ikke andre råd at give dig, end fat mod! Du er overhovedet ikke alene med disse tanker og det er og blir en sygdom, det er ikke noget DU kan gøre for. Jeg ønsker alt muligt godt for dig, og vid at du ikke er alene.

[løven]

Hej det at du håbede at tankerne ville forblive væk har gjort at de kom igen, det er så og sige frygten der holder gang i det hele. Hvis du holder op med at frygte at tænke på tankerne bliver de ligegyldige og vil forsvinde.
Mens du forsøger at opnå dette vil jeg anbefale at dyrke massere af sport, udfordrene hjernearbejde og spise Omega 3 fedtsyre (eks. fede fisk). Da disse ting hjælper med at sætte gang i hjernens produktion af det stof som medicinen erstattede..

Det med at være alene i en ny by kender jeg også alt for godt kan ikke sige andet end start på et eller andet og mød nogle mennesker.

Sætter lige et indlæg ind som jeg skrev tidligere på natten:

>>>Hej Ditte/alle

Problemmet med medicin er at det kun dæmper problemmet det fjerner / løser det ikke og derfor er der chance for tilbagefald når brugen af medicin ophører. Da man så og sige kun glemmer problemet når det så kommer igen ved man ikke hvordan det skal tackles og det hele starter forfra.

Jeg har selv haft / har stadig ufrivillige* tanker om at myrde min kæreste, min familie, kærestens familie osv. i et voldsomt blodbad med alt lige fra knive, gafler til kvælertag og rundsaven i garagen og har været hele lortet igennem med angst, panik og en pokkers masse tanker om hvorhvidt* jeg var psykopatisk morder, måske skizofren eller besat osv. Det hele startede for alvor da jeg flyttede sammen med min kæreste i kbh 1½ år siden. Det var sku ikke meget jeg fik sovet den vinter... , jeg brugte 2-3000 tusind på psykologer, healere¨og hybnotisør og ingen af dem kunne hjælpe ( hos hybnotisøren lærte jeg dog en del ting om mig selv og han hjalp på andre punkter men det er en anden historie).. Nå det jeg vil frem til er at jeg efterfølgende valgte selv at tage kampen op. Jeg søgte længe på internettet og brugte lang tid på ting der i sidste ende ikke hjalp men en dag faldt jeg over følgende artikel af Psykolog Torkil Berge ( http://www.ananke.no/norduplages.htm ) . Denne satte mig ind i hvad det var jeg havde at gøre med og den gav også nogle forslag til hvordan og hvorledes jeg kunne arbejde med det. Problemet er så siden hen i takt med at jeg arbejde med det stille og roligt blevet mindre og mindre selvom jeg har haft enkelte tilbagefald men jeg ved det går fremad og jeg har det langt langt bedre end samme tid sidste år

Mit råd til dig/jer er at prøve at studere OCD og behandlingen af det og derefter forsøge at arbejde systematisk med tingene selv. Når det kommer til stykket har man selv de bedste forudsætninger for dette (kommunikation er jo en svær process* hvor op til 80% information mistes) da man selv meget præcist kan studere sig selv. Det er dog vigtigt at forholde sig objektiv og kritisk overfor sig selv og de konklusioner man når frem til, måske evt. snakke med en anden person om hvor hvidt man er realistisk og jordnær i de ting man finder frem til.

I korte træk er de ting jeg har arbejdet mig frem i mod (og som har hjulpet mig):

- Forståelse af hvordan det hele psykisk* hænger sammen
- Forståelse af at tankerne er tanker og det eneste der holder liv i dem er frygten for dem.

---------------------------------------

Det er selvfølgelig min personlige historie / mening / overbevisning, det der virkede for mig. Det kan være psykologerne vil sige at det er helt forkert... Så vurder det lige...

* = Sikkert stavet forkert

Mvh Peter

P.s i er velkomne til at skrive til min mail vis der er nogen spørgesmål adressen er Spoorgeskema_penge@hotmail.com
<<<

[løven]

Gæst/Peter: Jeg har stadig til gode at se nogen blive kvit for tvangsfænomener uden medicin. Personligt er jeg blevet rask, og klarer mig med langt mindre medicin end tidligere; det har nu også taget 5 år eller mere at komme så vidt. Medicinen fjerner symptomerne, og min teori er at fraværet af symptomer på sigt ændrer de tankemønstre der er fejlindlært, og som i første omgang resulterede i tvangsfænomenet. Vi har jo alle på et tidspunkt være tip-top raske, så selvfølgelig kan hjernen køres tilbage på sporet igen.

Som du selv siger har du 1) brugt en formue på mere eller mindre kompetent behandling, men stort set uden resultat, idet du 2) skriver at "Jeg har selv haft / har stadig ufrivillige* tanker".

Jeg har selv prøvet at "tænke" mig rask, og det kurerede måske 20% af min sygdom, kontra 80% forskyldt af medicinen. At tænke sig rask er nærmest umuligt; det er jo "tænkeren" den er gal med.

Jeg har skrevet dette indlæg http://ocd-foreningen.dk/forum/viewtopic.php?t=18 med mine meninger og erfaringer, jeg vil resumere det til "uden medicin går det ikke".

Det er korrekt at antidepressiver ikke kurerer men kun fjerner symptomerne, men sådan er det også med blodtrykssænkende medicin, pacemakere, diabetesinsulin, gigtmedicin, og så meget andet. Men hvis folk kan leve længere eller/og bedre, hvorfor er den næstbedste løsning (fjernelse af symptomer) ikke fin? Måske fordi psykisk sygdom er så subjektiv en sygdom, alle har en mening, der som regel handler om at man skal "behandle årsagen, ikke symptomet". Jeg mener ihvertfald at os, de psykisk syge, selv har fordomme, og hvordan skal man forlange at andre er fordomsfri, hvis man ikke selv er?

[løven]

Det kan godt være at nogle ikke kan tænke sig raske men for mig har det virket og indtil nu fjernet 99% af problemet... Tankerne og handlingerne er reduceret fra:

- At hverdagen kun handlede om tankerne, dvs.. konstante tanker om at gøre skade på mine nærmeste med dertil følgende paniktanker om straf og konsekvenserne samt deciderede panikanfald som følge heraf.
- Stort set ingen nattesøvn.
- At jeg gemte alle knive og skarpe genstande under madressen på sengen så disse ikke var til at få fat i når jeg skulle sove.
Kort sagt jeg havde det virkelig elendigt og kunne knap nok overskue at gå på uddanelse...

til:

- 1 - 2 daglige tanker om at gøre skade på andre, disse trækker jeg bare på skuldrene af når de kommer og fortsætter dagen som om intet hvar hendt.
- Vi er lige flyttet og jeg har bevidst stillet knivholderen fyldt med skarpe kokkeknive lige ved siden af hvor mig og min kæreste sover enda i min side. Bare for at se hvor påvirket jeg er af OCD jeg har sovet ved siden af dem i vores flytterod i en uge nu og det har ikke betydet noget som helst at de stod der.

Altså problemet er i mit tilfælde så ubetydeligt nu at det stort set ikke har nogen indvirkning på mig længere og jeg kan mærke at det stadigvæk bliver mindre og mindre.

Jeg har hellere ikke kun tænkt mig rask jeg suplere det mentale med en god mængde motion, udfordrene hjernevridning i form af studie og så er jeg gået igang med at spise fiskepiller ( Omega tre fedtsyre) for at sørge for at produktionen af det stof som pillerne tilfører kunstigt bliver genproduceret naturligt i min hjerne.

----------------

Det har været min måde at klare det på og det eneste jeg ville frem til var at man ikke nødvendigvis behøver at bruge 100000 kroner psykolog eller omgående starte på langvarig og dyr medicnering. Jeg er fuldt inforstået med at medicin er den eneste udvej for nogen men ikke nødvendigvis for alle.

[løven]

^^^^ Gemte selvfølgelig genstandene under sengen og ikke på sengen...

[Mads]

Hej
Jeg er en ung mand på 20, som har haft ocd i ca 10 år...
lige da mit ocd brød ud første gang for år tilbage, fik jeg psykolog hjælp, i et par år, men det hjalp ikke rigtigt, så jeg brugte til sidst kun medicinen uden psykolog, og det gik ok.... og da jeg her for et års tid siden var helt på toppen tænkte jeg på at stoppe med medicinen.... og det gjorde jeg så her i sommers. Nu er det så blevet værrere...... det er som om det er kommet snigende de sidste par måneder, men her den anden dag var det som om det eksploderede igen, og fik det meget dårligt....
før i tiden var mit ocd meget handlings betinget, men nu / i den seneste tid har det kun været tanker.... dog også lidt handlinger...
Jeg har mange tanker der kører rundt i hovedet, om at jeg gør mine kære skade. Det handler meget om at gøre sexforbrydelser... og jeg væmmes ved tanken om at gøre nogen skade på denne måde... jeg er meget deprimeret over mine tanker og min ocd..... og havde virkelig håbet at det var væk.....
Jeg har det meget dårligt pt.... og tror lidt at det også er årstiden der spiller et puds, og jeg bor alene og kender ikke rigtigt nogen her hvor jeg bor udover dem på mit arbejde, så jeg er også ret ensom...
hvad skal jeg gøre.... er der andre der også har det sådan..... nogen ider.... håber i vil hjælpe....
hilsen mig

Hej
Du bør gå tilbage til den medicinske behandling der tidligere viste sig succesfuld. Endvidere skal du finde en ordentlig psykolog der kan give dig noget effektiv behandling - kontakt evt kontakpersoner i dit lokalområde.

mads