Træt af at være træt.

[Simone]

Jo, tankemylder det kender jeg. Når hjernen er total umulig at slukke og en tanke bliver til en anden osv. Når det hele til sidst vokser over hovedet på en, så man ikke længere kan holde fast ik tankerne. Et problem kan blive til et andet og blive ubegribeligt stort. Når en lille ting man har sagt eller gjort bliver vendt og drejet så meget, så den tilsidst er ugenkendelig forfærdelig, på trods af alle andre sansynligvis har glemt både en, og den ting man har sagt eller gjort. Når man ved præcis hvad man skulle havde sagt til kassedamen som var små smart, istedet for at flippe og give hende fingeren eller råbe... Tankemylder... savner det næsten, jeg er bare træt efterhånden. Der er ikke plads til andet end søvn i mig. Vil hellere mærke at jeg lever. Vil hellere at være rædsels slagen. Vil gerne mærke kærlighed og sorg. Jeg er bare bedøvet. Kan ikke klare den her træthed. Så hvad vil jeg... Tja, har ikke tankerne til at komme med muligheder længere.
Jeg er bare alt for træt. :(
Andre med den samme følelse, eller er det måske noget helt andet som plager mig? Kan ikke finde ud af noget længere. jeg vil være mig selv igen. Men alligvel ikke. Jeg ved jo godt at det bestemt ikke var morsomt at være bange for at gøre folk som jeg elsker fortræd. Men dette alternativ fungere bare slet ikke.
Måske gør medicinen slet ikke så meget godt. måske var frygt og tanker en del af mig. Måske glemmer man fulstændig hvordan man god ved sigselv og andre. Måske er man bare ligeglad nu. Jeg er for træt til at lede efter svaret. jeg er for træt til at bekymre mig om imorgen. Hver dag finder jeg den samme løsning. Imorgen tænker jeg over det- :roll: tja. Måske når pengene til terapien igen kommer. måake vil terapien hjælpe mig på plads.

[bnl]

Hej Simone

Uden at du har bedt om et godt råd, vil jeg tillade mig at tilbyde et alligevel!

Jeg er ved at afslutte et behandlingsforløb med en pige/kvinde der bla. har haft meget af det du beskriver (plus depression, social angst og meget andet).
En af de ting jeg lærte hende, der havde en stor effekt, og som kan hjælpe ekstremt godt mod "tankemylder" om aftenen er følgende "teknik" der er dukket frem gennem årene i forskellige varianter. Bla. har en amerikaner ved navn Jack Schwartz beskrevet den, og givet den som en af de primære årsager til at han gemmem mange år kun behøvede 2-3 timers søvn hver nat.

Det går kort sagt ud på at når du ligger dig ned i sengen om aftenen, inden at du sover begynder at tænke din dag igennem i den omvendte rækkefølge.
Måden du gør det på er at du ser de forskellige situationer igennem som de skete. De situationer hvor du så gerne ville kunne lave noget om, eller have reageret/handlet anderledes i, forestiller du dig så hvordan det ville være hvis du havde gjort noget andet istedet for. Og så fokusere på hvad du evt. kan lære, eller har lært af situationen.
Og til sidst så prøver at fokusere på den følelse det vil give dig hvis du reagerede sådan, og gør det i en ny lignende situation.

Det gør du så med alle de forskellige situationer du føler det er nødvendigt med gennem dagen, og i omvendt rækkefølge. Altså aftenen først, så eftermiddag osv.
Det både kan, og bør faktisk i mange tilfælde tage et pænt stykke tid, specielt i starten. Og det kan være svært selv at have selvdisiplinen til at gøre det, men tro mig, det er det værd hvis
du gør det!

Du kan evt. også lave den næsten omvendte øvelse om morgenen, hvor du forestiller dig dagen som du gerne vil have at den skal gå.
Og en sidste ting der vil gøre det hele endnu mere effektivt, er inden du går i seng om aftenen at skrive de ting ned på en seddel som du ved du skal/gerne vil nå næste dag.

Der er meget mere man kan gøre, og flere gode detaljer man kan "udbygge" og kombinere med, som jeg selv bruger, og lærer mine klienter med stor succes. Men de her alene bør kunne gøre en forskel for dig.

Hvis du beslutter dig for at prøve det, må du meget gerne skrive tilbage med hvordan det har virket. Jeg er lidt nysgerrig efter hvordan det virker "kun" at bruge de ting alene, og ikke i en kombination, som når jeg arbejder med klienter.

Mvh Bjarke

[løven]

Hej Bjarke
Undskyld mig, men jeg er også uddannet terapeut og har også kendskab til den form du her nævner. Jeg forstår ikke at du tør videregive denne form for terapi over nettet. Jeg indrømmer at det er et stærkt værktøj og det på kort sigt virker, MEN der sker ting og sager som man ikke kan forudsige i denne form for terapi. Det er en form for regressionstrapi og bør aldrig overlades til en person uden der er en hjælper til stede. På lang sigt, er denne form med til at give angst! Jeg taler af erfaring. Terapi bør ALDRIG gives over nettet eller telefon, hvis man gør det, viser det at man ingen respekt har for de værktøjer man bruger eller for de mennesker man arbejder med. De værktøjer kan være så stærke at nogle folk faktisk oplever at blive temmelige syge bagefter. Du kender ikke menneskers underbevidsthed, det uanset hvor meget du har studeret eller hvilken uddannelse du har. Du bør være meget mere forsigtig! Du fortæller selv i din sidste sætning at du ikke har kendskab nok, citat: "Jeg er lidt nysgerrig efter hvordan det virker "kun" at bruge de ting alene, og ikke i en kombination, som når jeg arbejder med klienter." Hvordan kan du så finde på at prøve terapi på folk. :?:
Det er farlige værktøjer du arbejder med, selvom de ikke lyder af noget særligt og det kan "klienter" ikke gennemskue. :!: I øvrigt holder din terapi ikke i længden :cry: Årsag: fordi du bedrager sindet :| :!:
VH LS

[bnl]

Hej LS, og jer andre

Mit indlæg var absolut ikke ment som terapi, eller erstatning for terapi. Men blot at viderebringe 2 gode teknikker til hvordan man kan forbedre hverdagen hvis man som Simone beskriver, har masser af tanker der kører rundt omkring sengetid. Og det er som sagt teknikker man kan finde andetsteds i diverse bøger.

Nu ved jeg ikke hvilken terapeutisk baggrund du har, men gætter på det er det må være noget med tankelæsning, siden du ved hvilken form for terapi jeg bruger... og at den "bedrager sindet" fordi den ikke holder i længden.... og at alle mine tidligere klienter dermed skjuler for mig at deres resultater er forsvundet.
Jeg bruger iøvrigt ikke nogen bestemt form for terapi, men bruger kun ting som på den ene eller anden måde er dokumenterede eller verificerede af andre. Jeg kombinerer derimod mange ting, og jeg har 100% succes (foreløbig) med dem jeg har arbejdet med, og garanterer iøvrigt altid at folk kun betaler hvis "behandlingen" virker.

Og iøvrigt bryder jeg mig personligt ikke om ordet/begrebet terapi, fordi det som regel har diverse begrænsende forudsætninger, som ofte kan have mere med teraputens forestillinger og uddannelse at gøre, end om den unikke klient der sidder overfor dem. Men det er nok ikke en diskussion til det her forum.

Iøvrigt kan jeg ikke se hvad der gør det at tænke sin dag igennem og skrive sine daglige opgaver/mål ned som jeg beskrev, kan være skadeligt. Og da slet ikke i forhold til hvad man hører mange klienter oplever når de har været diverse ting igennem hos deres terapeuter, som kun har rippet op i tingende og gjort dem værre.
Hende jeg nævnte i første indlæg har feks. gennem 2 år været hos 4 forskellige psykologer og behandlere uden at have gjort fremskridt, men hvor hun tværtimod kun havde fået det værre (og betalt over 20.000 kr. ialt). Og efter 6 gange med mig nu, har hun ifølge sig selv OG omgivelserne forandret sig nærmest dramatisk. Og nu er der faktisk "kun" tilbage at "coache" hende til hvad hun godt vil fremover. (jeg har selvfølgelig fået lov til at fortælle om hendes forløb).

Men jeg vil da meget gerne høre om specifikke tilfælde du kender til, hvor det at tænke sin dag igennem på den måde jeg har beskrevet, eller det at nedskrive sine daglige opgaver og mål, har ført til angst eller andre mindre gode ting.
Jeg har aldrig hørt om nogen. Tværtimod masser af gode ting om begge dele, hver for sig, og jeg har kun uddannet mig og taget kurser hos folk der er blandt dem der har de bedste resultater i deres arbejde med klienter.

Det jeg var nysgerrig efter, og som jeg muligvis formulerede mindre præcist, var kombinationen af de to ting sammen. Og den tror jeg stadig at Simone eller andre kan få meget ud af. Specielt fordi det kan være med til at stoppe "tankemylderet" inden det feks. udvikler sig til noget der kan blive for svært selv at overskue. Og i Simones tilfælde, hjælpe hende indtil hun har penge til forhåbentlig at finde en behandler der kan hjælpe hende.

Mvh Bjarke

[løven]

Hej Bjarne
Det farlige ligger i at du ikke kender personen du skriver til og dermed kender du ikke personens følelsesliv, som ofte kan være meget sårbart, når du så guider personen i form af regression kan der dukke ting og sager op som kan være yderst sårbare og det kan du ikke bare rette op på. Man bruger denne form for guidening når man arbejder med store traumer og jeg ved at folk nogen gange hænger fast i situationer og bliver dybt ulykkelige hvis der popper noget uforudset op. Noget som ikke bare forsvinder. Jeg har masser af erfaring både som observatør, terapeut og klient.
Der er måske en grund til at psykologer ikke har så gode resultater, de har trods alt en lang uddannelse og deraf en erfaring om hvor sårbart sindet kan være. Måske holder de igen på behandlingen fordi de ved at sindet er sårbart og ikke tåler hvad som helst. :wink:
VH LS

[Lisbeth]

En lille bemærkning til denne diskussion :!:

Dette forum er ikke beregnet til, at terapeuter fortæller om deres virkefulde behandling. Hvis I har noget godt at komme med behandlingsmæssigt af OCD, må I henvende jer til bestyrelsen i OCD-foreningen. Så kan I måske få et indlæg med i OCD-nyt.
I kan finde adresserne på vores hjemmeside.

[Simone]

Hej Barke.
Tak for dit råd.
Jeg må dog sige at jeg ikke har den selvdisiplin til sådanne projekt. Jeg "gider" ikke at lave hjemme arbejde. Så når jeg ændrer mig er det hos psykologen sammen med hende. Hun er rigtig dygtig forresten, og jeg er meget tilfreds.

Jeg mener ikke, og det gør du så, men det er MIT tankemylder!!! (så vinder i dette eksempel ) at jeg kan få tankemylderet til at gå væk ved at tænke baglens. Faktisk er det en del af min hverdag hele tiden, også når jeg ikke tror det.
Det jeg prøvede at beskrive var faktisk at jeg savnede tankemylderet. jeg troede nemlig ikke at det var der længere. Men det er det, det er bare frygten ved alle de ting som jeg tænker der er forsvundet. Jeg føler bare at medicinen bedøver mere end blot frygt. Også min frygt for at blive smidt ud af skolen, eller kan man kalde det samvitighed??? Alle mulige ting som frygt ofte fik mig til, at tage mig sammen til er nu bare ligegyldigt.
Det er altsammen noget jeg vil tage op med min terapeut. Men jeg er sikker på at dit svar måske kan hjælpe folk som har mere selv disiplin end mig. Og bare rolig jeg føler mig ikke som et forsøg. Udover det ville psykologien ingen steder være hvis der ikke var forsøg. De spørger dog om lov nu til dags, og det er nok overvåget...

Jeg opfattede dit forslag som en venlig håndsrækning. Og det skal du have mange tak for!

Knus Simone

[Simone]

Så vidt jeg forstod på Bjarke, så skulle jeg blot, på egen hånd forsøge at tænke min egen aften igennem, i bagvendt rækkefølge og dermed rette op på de ting som kunne være gjort anderledes. Når jeg arbejder eller arbejdede med min kognitive terapeut gjorde vi da noget lignende, vi lavede da alternative måder at reagere på, alternative forløb gennem dagen. jeg har da aldrig oplevet andet end at jeg har kunne forstå hvor jeg til tider ikke har handlet smart?

Måske er det den bagvendte metode som skulle få noget uventet og ødelæggende til at dukke op?

Igen Bjarke, jeg dog vil pointere at du reklamere lige lovligt meget for dit fortagende, ikke i dette indlæg, men i et andet. Som jeg forstod i dette indlæg, så gav du mig et værktøj som jeg kunne arbejde med alene.

Og til LS, Nogen mener faktisk at det, at være religiøst frelst kan være farligt... Dog vil jeg gerne indrømme at jeg overhovedet ikke ved hvilken behandlings form det er i snakker om. Jeg er egentlig også små ligeglad. Jeg kunne jo havde fundet den på egen hånd, ligesom jeg kunne finde Gud på egen hånd. Det jeg mener er alle har vel lov til at komme med ideer. Det er jo ikke farligt blot fordi du siger det, Skriv hvor vi finder dokumentationen for at det er farligt. Det kan man tage og føle på. Og så vil selv jeg :P tage det til efterretning.

Til Lisbeth.
I et andet indlæg hvor Bjarke skrev meget om denne behandlingsform, var der faktisk spurgt direkte til den. Ligesom flere har spurgt LS om råd omkring Gud. Er det ikke enten eller?!? I mit indlæg står der vel ikke meget andet end at jeg kan forsøge at tænke baglæns eller hvad, og at jeg kan bruge dette middel på egen hånd. Jeg mener at der har været lignende situationer hvor du ikke har reageret, på trods af højlydt brok. Skal man have OCD for at komme med råd?

Mit råd til andre som gerne vil komme med gode råd, giv dem uden afsender. Fortæl blot at dette virkede for jer og hvor man selv kan finde denne form for hjælp. Eller hvordan det selv kan gøres. Umiddelbart er det første som får mig til at blive mistroisk, når andre "reklamerer" (ligesom at sige ,min metode er bedre end andre, alt andet er farligt, jeg giver pengene tilbage, ring blot til mig) Meningen er vel at folk skal få det godt, lige meget hvad de så mener virker/ikke virker for dem. Nogen kan lide medicin, andre Kognitiv terapi, andre anden form for terapi og nogen søger hjælp hos Gud. Og jeg tror faktisk på at det meste er rigtigt. Jeg er overbevist om at GUD har hjulpet LS, også selvom jeg ikke tror på GUD. Jeg er sikker på at nogen ikke får noget ud af Kognitiv terapi, på trods af det har hjulpet mig og mange andre.

Igen. Det er klart at man skal passe på hvad man lukker ud i dette forum, dette har jeg selv været inde på et andet sted. Men dette ligner nærmest ud lukning af nogen frem for andre.

Bare min mening. Dette er uden at jeg prøver at pådutte jer den, Jeg er ikke sur, og prøver slet ikke at fornærme nogen! Så forstå det nu uden at tage det tungt. Vi diskutere, fredeligt! Bliv nu ikke fornærmet, sig bare til hvis har sagt noget dumt.

Knus til alle.

[løven]

Hej Simone
Jeg syntes faktisk du har ret i meget af det du skriver. Enten må man udlukke alle eller også må man lukke alle ind. Men dermed ikke sagt at der ikke må være restriktioner på, jeg mener klart at ocd-foreningen har et ansvar overfor hvad man tillader her i forrummet og det er vel også deres ansvar at "passe på folk" idet de er en oplysningsforening for "syge folk", ikke at forstå at folk ikke kan tænke selv, men ocd-for. får så vidt jeg ved tilskud fra staten og må/ skal derfor stå til ansvar over for samfundet. Jeg syntes faktisk det ville være noget bekymrende hvis de slet ikke reagerede. Det som er farligt er når hele sandheden ikke kommer frem eller når folk lukker af over for at høre den, og nøjes med bare at kritiserer. Jeg har intet imod at folk vender sig imod mine holdninger, hvis de har en baggrundsviden som er fyldestgørende nok til at de har noget at have det i. (Det hjælper feks ikke at en undersøgelse viser at et bestemt præparat er det helt rigtige, hvis det samtidig er sælgeren som har stået for undersøgelsen).
Nej, du har igen ret Simone når du skriver at terapi ikke er farligt fordi jeg siger det. Det har intet med min mening at gøre, men erfaring visdom, indsigt og oplysninger som gør forskellen. Masser af vidnesbyrd fra folk som kommer i fri kirkerne kan bekræftige det jeg har skrevet om, men det må du selv undersøge dersom du tvivler på mine ord og du ønsker dokumentation, det er iøvrigt sådan jeg selv har fået mange af mine egne informationer: enten ved selv at prøve det eller ved at lytte til og opleve folk. :wink:
VH LS

[Lisbeth]

Hej Simone,

Jeg mener ikke, at man skal have OCD for at komme med råd. Dette forum er bare ikke beregnet til, at behandlere skal reklamere for sig selv. Jeg har selv været i et stort vildrede omkring, hvilken behandlingsform jeg skulle benytte. Man har brug for oplsyning omkring de forskellige behandlingsformer. Så langt er vi enige. Det er dog bare ikke her i forummet, man skal reklamere med, at man er behandler. I teorien kunne jeg også give et godt råd og derefter skrive, jeg er behandler, selvom det ville være løgn. Det er ikke for at sige, at de lyver. Jeg tror, de er ærlige og reelle mennesker. Jeg mener bare, at vi har ingen mulighed for at kontrollere det i dette forum. Som patient er man ofte meget autoritetstro. Det kan derfor være meget uheldigt, at nogle besvarer et indlæg, og samtidig skriver, jeg er terapeut. Jeg tror, man er mere tilbøjelig til at tage ordene for sandheden, når de er skrevet af en terapeut. Man gennemtænker måske ikke det skrevne på den samme måde, som hvis det blot var en OCD-ramt, der havde skrevet det. Jeg skrev derfor også i mit indlæg, at de evt. behandlere der har noget på hjertet, skal være mere end velkomne til at skrive en artikel til OCD-nyt. Denne vej har vi en større mulighed for at finde ud af, om det er en behandler, der har skrevet det.

Med hensyn til at jeg ikke havde svaret på samme måde tidligere. Jeg har også dårlige dage, og dage hvor jeg har travlt. Det er ikke altid, jeg lige formår at få svaret og læst det hele. Vi er også flere til at passe forummet. Ingen af os får løn og vi har derfor også andet at tage os af. Nogle dage er vi mere på vagt end andre og kan derfor hurtigere gribe ind, hvis der er behov for det.

Jeg håber, du forstod mine skrevne ord. :)

[Simone]

Hej Lisbeth!
Jo, jeg forstår dig helt bestemt.
Det jeg mente, prøvede også at forklare det, var at jeg godt kunne se hvor der var reklame i det andet indlæg fra bjarne. Men ikke i dette til mig. Det er egentligt ikke for at diskuterer hans behandlingsform, men bare for at finde de aktuelle grænser. og jo, jeg kan godt se at det skaber en falsk tryghed når folk siger de er terapeuter.
Nej, det er jo heller ikke en vuggestue, så i skal da også have fred til at passe andre ting end denne side. Anyway, fino gardino.

knus
:)

[løven]

Hej Lisbeth
Jeg syntes det er fint du opfordrer folk / behandler til at skrive til ocd-bladet, men jeg er ikke enige med dig i, at man derved kan gennemskue om personen er terapeut eller ikke. Jeg syntes heller ikke at det er det som er væsentlig, fordi enhver i realiteten kan kalde sig terapeut, der findes ikke restriktioner på at kalde sig terapeut, men der findes en psykoterapeutforening som opstiller diverse krav for at være medlem at deres forening og på den måde sorterer folk fra. Jeg kan samtidig fortælle at feks nlp uddannelsen varierer fra flere uger til flere år her i landet, fordi der ikke er enslydende krav. Således kan en nlp uddannet kalde sig terapeut uanset om uddannelse er taget på nogle få uger eller den er taget over flere år. Desuden har uddannelsen udviklet og ændret sig flere gange siden den i 70 erne havde sin opstart, ved Ole Vadum Dahl og man har ikke haft optagelseskrav på alle skoler for at kunne starte på uddannelsen. Man kunne i realiteten være mekaniker. Det er således ikke vigtigt om man er terapeut, men om man ved hvad man har med at gøre. :idea:
Jeg vil måske tage opfordringen op og skrive mere uførligt om dette emne. :wink:
VH LS

[Lisbeth]

Hej LS.

Jeg ved godt, at alle i princippet kan kalde sig terapeut. Jeg har mærket det på egen krop.

Jo, vi har mulighed for at lave lidt større kontrol i OCD-foreningen, hvis det er et indlæg, der skal i bladet. Vi kan evt. tjekke med psykoterapeutforeningen. Vi er dermed ikke garanteret at terapeuten kan sit kram. Men vi ved, at personen har titlen.

[løven]

Hej Lisbeth
Det er korrekt at I kan tjekke om personen er medlem af foreningen, men det behøver man jo ikke at være, der stilles ikke krav til at man skal være medlem. Jeg er feks ikke medlem af foreningen selvom jeg både er uddannet og har arbejdet med nlp i flere år. Og man behøver jo ikke lyve fordi man ikke er medlem. Man kan bare have sine begrundelser for ikke at være det. Jeg er feks ikke medlem af foreningen fordi jeg har forkastet det nlp står for og jeg arbejder heller ikke med nlp mere, alligevel kan min erfaring være "dyrebar". Så hvis man alene tjekker i psykoterapeut foreningen er det ingen garanti. Et eksamens bevis kan heller ikke bruges fordi der forfindes beviser som ligner almindelige kopiudskrifter. Først inden for de sidste år har kursisterne fået en ekstra mærkat påsat beviset og det gælder heller ikke for alle skolerne. :wink:
VH LS

[løven]

Hej, jeg har ikke lige haft tid til at læse andet end de første par indlæg. Jeg vil også bare advare mod den terapi, fordi for mig er det faktisk den allerstørste og værste tvangshandling, at hele dagen igennem skal tænke samtlige situationer igennem og tænke på hvad jeg "kunne" have gjort og derefter prøve at finde ud af hvordan jeg og andre så ville have reageret, før jeg har tænkt det altsammen igennem, kan jeg ikke få fred og det er FORFÆRDELIGT! Så jeg var rimelig rystet det jeg læste at det kunne bruges som terapi.. lige netop det som jeg gerne vil ud af.

[Ladybird]

Hej alle,
Ja jeg meldte mig lige ind, fordi jeg netop fandt det usmageligt, at (en) behandlere benytter patientfora som dette til at gøre opmærksom på deres behandlinger. Jeg vil fraråde folk at kontakte behandlere, der benytter denne form for halvskjult reklame, for der er noget galt med etikken så, og der er et eller andet der stikker ud, når man som behandler synes at man skal melde sig ind i et forum, hvor mennesker, der er sårbare pga. sygdom befinder sig.
Det er noget andet, at behandlere befinder sig på egen bane, så syge selv kan opsøge det.


Nå men så læste jeg jo, at forumleder allerede har reageret så er alt jo godt.

[Kaela]

Jeg er af den overbevisning, at OCD hører under psykiatrien - Jeg har haft mere end én "godhjertet" sagsbehandler/socialrådgiver, der velment har leget med lommepsykologi i relation til mig. Dette kan have katastrofale følger, idet vedkommende ikke et kompetent til at agere sådan. Der er en grund til, at en psykiater er medicinsk uddannet, og kan udskrive SSRI-præparater i forbindelse med kognetiv adfærdsterapi - det er en balancegang, og alle sygdomsforløb og patienter er unikke. Almindelig psykoterapi, der er almindeligt hos terapeuter og psykologer, har ingen eller megen ringe effekt på OCD-ramte. Derfor mener jeg, at det er katastofalt, at en mere eller mindre autodedakt terapeut (Jeg går ikke udfra, at Bjarne er uddannet hverken psykolog eller psykiater) eksperimentere med behandlingsformer, hvor udfaldet kan være fatalt. Bjarne skriver:

"Nu ved jeg ikke hvilken terapeutisk baggrund du har, men gætter på det er det må være noget med tankelæsning, siden du ved hvilken form for terapi jeg bruger... og at den "bedrager sindet" fordi den ikke holder i længden.... og at alle mine tidligere klienter dermed skjuler for mig at deres resultater er forsvundet.
Jeg bruger iøvrigt ikke nogen bestemt form for terapi, men bruger kun ting som på den ene eller anden måde er dokumenterede eller verificerede af andre. Jeg kombinerer derimod mange ting, og jeg har 100% succes (foreløbig) med dem jeg har arbejdet med, og garanterer iøvrigt altid at folk kun betaler hvis "behandlingen" virker."

Er det ikke noget vrøvl?? Man kan aldrig garantere, at terapi virker, specielt ikke, når det drejer sig om OCD. Det hænger i høj grad sammen med, hvor invaliderende lidelsens karakter er, samt hvor engageret patienten selv er i behandlingen. At love positive resultater og helbredelse er derfor set med mine øjne, at stikke folk "blår i øjnene" - Og en 100% succesrate lyder temmelig utopisk for mig - men det kommer vel an på, hvor mange patienter, der er tale om, samt hvad der forstås ved 100% succesrate. OCD er en kronisk lidelse. Man kan altså opleve, at blive fri for symptomer i lange perioder, men langt de fleste får blot reduceret symptomerne så meget, at de kan leve et helt normalt liv.

Er jeg alene med den holdning?

Qnuuuuz&Koldbøtter
Helle