Arrangementoplysninger
- Arrangement:
- Introduktion til mindfulness for pårørende
- Dato:
- 17.02.2010 19.00 - 22.00
- Hvor:
- DE9’s lokaler - Risskov
- Kategori:
- Midtjylland
Beskrivelse
Introduktion til mindfulness - et foredrag for pårørende til personer med en psykisk lidelse og andre interesserede
Mindfulness er blevet kaldt den kognitive terapis tredje generation, og der er stigende bevis for effekten af mindfulness. En lang række videnskabelige forsøg har fundet at mindfulness er virksomt over for symptomer på stress, bekymring, angst og depression, og samtidig forbundet med forøget livskvalitet og psykologisk velvære. Mindfulness har rødder i østlig psykologi, hvor metoden gennem længere tid har været anvendt som et redskab til at håndtere psykologisk lidelse.
Mindfulness kan beskrives som en særlig måde at være til stede på, med fuld opmærksomhed over for nuværende oplevelser uden undgåelse og uden at dømme dem. Mindfulness omhandler således evnen til bevidst nærvær og står i modsætning til mentale tilstande, hvor opmærksomheden er optaget af tanker om fortiden eller bekymringer om fremtiden. Mindfulness er en evne der kan trænes og udvikles. Mindfulness-træning er baseret på en række meditative teknikker, der har til formål at fremme evnen til at være opmærksom på nuværende oplevelser med fokus på større accept og tolerance.
Deltagerne vil under foredraget blive introduceret til mindfulness begrebet og de forskellige behandlingsprogrammer der benytter sig af mindfulness. Derudover inddrages teorien bag metoden samt væsentlige dele af den videnskabelige forskning inden for området. Med andre ord vil følgende spørgsmål blive belyst: Hvad er mindfulness? Virker mindfulness? Hvordan virker mindfulness?
Foredraget henvender sig til primært til pårørende, men øvrige interesserede er også velkomne.
Foredragsholder: Mindfulness-træner og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Jacob Piet
OBS De som ønsker at deltage på Mindfulness workshop, som ikke har deltaget på trin 1 eller 2, skal deltage til dette foredrag. Det gælder også, selvom du kender til mindfulness.
Tilmelding: Erna Poulsen tlf. 97891160 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. senest d. 14. februar
Sted
- Sted:
- DE9’s lokaler
- Gade:
- Skovagervej 2
- Postnummer:
- 8240
- By:
- Risskov
- Region:
- Midtjylland
- Land:
-
Beskrivelse
Se SE9's lokaler på et kort ved at klikke på følgende link DE9 Skovagervej 2, 8240 Risskov
EventList powered by schlu.net



